Arrangement

Webinar - skab dialogbaserede præsentationer med Prezi Next

Gratis for medlemmer

Få en introduktion til det nye Prezi Next. På dette todelte webinar kan du se, hvordan du kan skabe dynamiske præsentationer til alle platforme.

Hvad handler arrangementet om?

Dette webinar er for dig, der ønsker at styrke formidlingen i dine præsentationer.

Du får en introduktion til Prezi Next-brugerfladen, inspiration til at opbygge egne Prezis og vejledning til anvendelse på tværs af devices.

Prezi kan rumme meget information, men det er stadig overskueligt og kan være et stærkt alternativt til PowerPoint, Keynote og Google Slides.

Indhold 

Webinaret er todelt, og imellem de to sessioner vil der være hands on-øvelser. Du får indblik i:

  Del 1: Den 27. februar

  • De formidlingsopgaver, du kan anvende Prezi Next til.

  • Opbygning af en præsentation.

  • Strukturen mellem overblik, emner og underemner.

  • Designmodeller for de forskellige Prezi Next-præsentationer.

  • Balancen mellem flow og fleksibilitet i Prezi Next.

Del 2: Den 1. marts

  • Tilføjelse af avanceret indhold, grafik og video.

  • Pdf-versioner af Prezi Next til journalisering og offlineadgang.

  • Sikkerhedsindstillinger i Prezi Next.

  • Versionsstyring og deling af præsentationer.

Form

Det er et todelt webinar med kombination af undervisning, designeksempler og hands on-øvelser imellem de to sessioner. Du kan undervejs bidrage til undervisningen med kommentarer, spørgsmål og feedback på afstemninger.

Øvelserne laver du hjemme i en øvelsesprezi på din egen Mac eller pc imellem de to sessioner. De tager cirka 30 minutter.


Praktiske informationer for deltagelse på webinar

Du får tilsendt dit link ugen før webinarets start, og du går ind via pc eller Mac.

For at deltage i del 1 er det ikke nødvendigt at have oprettet en Prezi-konto.

Praktiske informationer for øvelserne

Øvelserne giver dig mulighed for selv at få arbejdet i Prezi og dermed få gjort dig nogle erfaringer før del 2.

Øvelserne bliver sendt til dig efter del 1. På del 2 vil nogle af deltagernes øvelser blive brugt som eksempler.

For at løse øvelserne skal du:

  • Have adgang til Prezi. Du kan enten benytte en gratis prøvelicens, som du opretter hos Prezi. Eller hvis du har en betalt licens, så kan den benyttes. Prezi fungerer bedst i Google Chrome eller Safari.

Målgruppe

Grundniveau for nye eller let øvede Prezi-brugere.

Underviser

Cand.soc. PKL Mads Svaneklink, rådgiver hos Analog København.

Analog er et specialiseret kommunikationsbureau med fokus på moderne formidling og anvendelse af IT-værktøjer i større organisationer. Analog leverer undervisning, rådgivning og design af Prezi-skabeloner i hele Danmark.
 

Maks. deltagere

30

Bemærk

Dette webinar er kun for medlemmer af Djøf.

Test din lyd

Du kan teste din lyd og forbindelse inden webinaret ved at besøge zoom.

Godt at vide

På dette webinar kan du lytte og chatte. Din mikrofon vil ikke som udgangspunkt være åben på webinaret. Du kan altid skrive til os i chatten.

Pris, tid og sted

  • Medlemmer
    Gratis
  • Tirsdag den 27. februar-torsdag den 1. marts 2018
    Klokken 8.30-9.15
  • Djøf webinar
    Gothersgade 133, 1123 København K

Sidste tilmeldingsfrist

Der er sidste tilmeldingsfrist den 23. feb 2018

Tilmeld dig arrangementet

Yderligere spørgsmål til arrangementet?

Arrangementet har referencenr. 29952, hvilket du ofte skal bruge ved kontakt til arrangementskoordinatoren.

Netværkskoordinator
Anni Andersen
ana@djoef.dk
33 95 99 75