Arrangement

Er en mentor noget for dig?

Gratis for medlemmer

Deltag og find ud af om en mentor kan være det næste skridt i din karriere. Mødet er for alle som er i arbejde.

Hvad handler arrangementet om?

Aftenmødet er for dig, der er i tvivl, om en mentor er det rigtige valg.

Måske har du overvejet at skifte karrierebane, måske ved du bare ikke helt hvad det er for en bane. Måske er du relativt ny på arbejdsmarkedet og prøver at finde hoved og hale i organisationers skrevne og uskrevne regler.
Det kan også være du går med tanker om at udvikle dig i dit personlige lederskab, og savner en neutral og mere erfaren leder at sparre med om ledelsesudfordringer.
I Djøf har vi over 700 forskellige mentorer, alle vidt forskellige og med erfaringer på mange faglige felter, brancher og i mange af livets faser.

En mentor kan give dig noget andet end kurser og uddannelse, fordi en mentor er tilstede med sine erfaringer og sin personlighed i mødet med dig. Mentorrelationen er personlig og det handler ubetinget om dig og dét, du er optaget af i dit arbejdsliv. 

Bliv klogere på, hvad en mentor kan være for dig.
På dette aftenmøde får du:

  • Introduktion til hvad du kan forvente af et mentorforløb med en af Djøfs mentorer
  • Hjælp til at afklare dine ønsker med forløbet 
  • Eksempler på hvad andre har fået ud af et forløb med en mentor
  • Vejledning til at komme i gang

Og selvfølgelig får du også en mulighed for at blive inspireret af at møde andre medlemmer, der kan have lignende interesser og tanker om arbejdslivet som dig.

Medlemmer der har deltaget i et mentorforløb siger:

Nyuddannet
"Det skabte refleksion, energi og rådgivning i forhold til mit arbejdsliv og i forhold til work-life-balance. Tilfredshed baseres på kvaliteten af forløbet, brugbare input og udvikling i forhold til hvor jeg startede".

Specialist
"Min mentor har udfordret (og støttet) mig i forløbet ved en skillevej vedr. jobskifte. Han har hjulpet med kompetenceafklaring, udfordret med henblik på videreudvikling og karrierevalg og hele tiden formået at give gode input til nye måder at gribe mine udfordringer an på".

Leder
"Mentor tog sin opgave meget seriøst, og han hjalp mig med andet fokus på et tidspunkt, hvor jeg havde brug for det"

Der vil være en lidt kaffe og te til mødet.

Arrangør og facilitator

Konsulent Camilla Wittenkamp, Djøf

Målgruppe

Det her arrangement er for dig der er i arbejde.
Er du jobsøgende eller studerende, så kontakt os gerne på mentor@djoef.dk så ringer vi dig gerne op og taler om din tvivl, i forhold til om en mentor er det rette valg.

Tilmeldingsfrist

20. marts 2018

Pris, tid og sted

  • Medlemmer
    Gratis
  • Onsdag den 21. marts 2018
    Klokken 17.00-18.30
  • Djøfs mødecenter
    Gothersgade 133, 1123 København K

Sidste tilmeldingsfrist

Der er sidste tilmeldingsfrist den 20. mar 2018

Tilmeld dig arrangementet

Yderligere spørgsmål til arrangementet?

Arrangementet har referencenr. 29871, hvilket du ofte skal bruge ved kontakt til arrangementskoordinatoren.

Rikke Jensen
Netværkskoordinator
Mail: rje@djoef.dk
Tlf.nr.: 3691 9114