Arrangement

Databehandling med Excel

Priser fra 500 kr. (momsfri).

Du lærer at tilpasse data, så du kan foretage analyser i Excel og får viden om de indbyggede analyseværktøjer. Og du får introduktion til at benytte Excel mere effektivt til databehandling.

Hvad handler arrangementet om?

For dig, som er en erfaren excelbruger og har grundlæggende kendskab til Excel og aldrig har benyttet Excel til dataanalyser.

Lær at arbejde med databasedata i Excel og bliv præsenteret for Excels importfunktioner. Du lærer at tilpasse datakilden, så den kan benyttes til at foretage analyser med sorterings-, filtrerings- og pivotværktøjer. Du får kendskab til, hvordan du kan håndtere dubletter ved betinget formatering og at sammenkæde og adskille data i celler efter behov.

Målet med arrangementet er at øge dit kendskab til tilpasning af data, så de overholder Excels krav til at foretage analyser. Og du får viden om de indbyggede analyseværktøjer, som ligger under fanen data.

Indhold

  • Importere data
  • Brug af betinget formatering til visualisering af data
  • Brug af sorterings- og autofilterfunktioner
  • Dublethåndtering
  • Tilpasning af datakilden
  • Adskillelse og sammenkædning af data i celler
  • Introduktion til pivottabeller
  • Søgeværktøjer
  • Tips og tricks undervejs

Form

Arrangementet vil være en kombination af undervisning, eksempler og hands on-øvelser.
Du prøver selv at arbejde med funktionerne på din egen pc i demonstrationsfilen.

Målgruppe

  • Du er en erfaren excelbruger
  • Du har aldrig brugt Excel til dataanalyser
  • Du vil gerne have inspiration til at bruge Excel mere effektivt til databehandling
  • Er forbeholdt Djøfs medlemmer

Praktiske informationer

  • Der tages udgangspunkt i Microsoft Office Excel 2016
  • Målrettet pc-brugere
  • Medbring din egen pc med Excel 2007, 2010, 2013 eller 2016 installeret
  • Du får tilsendt en demonstrationsfil til øvelser
  • Husk strømforsyning
  • Kom i god tid, så vi kan starte præcist

Underviser

Cand.scient.pol. Nina Kirkegaard Schou, TeamCRM
TeamCRM rådgiver virksomheder og organisationer i forbindelse med implementering af Customer Relationship Management. Og siden 2003 har Nina Kirkegaard Schou undervist i Microsoft Office-programmerne i store dele af dansk erhvervsliv. Fra 2009 har hun været tilknyttet Journalisthøjskolen som ekstern underviser i projektledelse.

Maks. deltagere

24

OBS

Arrangementet er for pc-brugere.

Afmeldingsfrist

Afmeldingsfristen er 7 dage inden arrangementets start. Ved senere afmelding opkræves fuld betaling.

Pris, tid og sted

  • Medlemmer
    500 kr. (momsfri)
  • Onsdag den 16. maj 2018
    Klokken 17.00-20.00
  • Aalborg Kongres & Kultur Center
    Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Yderligere spørgsmål til arrangementet?

Arrangementet har referencenr. 29717, hvilket du ofte skal bruge ved kontakt til arrangementskoordinatoren.

Netværkskoordinator
Anni Andersen
ana@djoef.dk
33 95 99 75