Arrangement

Introduktion til rekrutteringstest

Gratis for medlemmer

Har du ikke prøvet at blive testet i forbindelse med en rekruttering får du ved dette arrangement en generel introduktion til rekrutteringstest.

Hvad handler arrangementet om?

Erhvervspsykologiske test indgår ofte i rekrutteringsforløb.

Men hvad er det egentlig testprofiler viser, og hvad bruges de til? Hvordan skal du som ansøger forholde dig til at blive inviteret til testning? Og er det en god ide at søge at påvirke svaret, så du kommer til at passe til den personprofil, jobbet kalder på? Disse spørgsmål og mange flere får du svar på.

Der arbejdes undervejs med en case, hvor man i grupper får kendskab til test profiler og taler om de styrker og udfordringer, disse profiler antages at have i relation til et konkret stillingsopslag.

Det får du med:

  • Forståelse for virksomheders motiver for at anvende rekrutteringstest
  • Indsigt i forskellige typer af test
  • Indsigt i, hvordan personprofiler ser ud
  • Indblik i matching mellem kandidat og job
  • Inspiration til egen forberedelse
  • Information om hvor du kan prøve at blive testet efterfølgende

Djøf byder på let forplejning undervejs.

Undervisere på dette arrangement er alle uddannet i erhvervspsykologiske tests og har stor erfaring med rekruttering og brug af testprofiler.

Personlighedstestning:

Vi gør opmærksom på, at du på Introduktion til rekrutteringstest ikke får udarbejdet din egen personlige test profil. Har du en interesse i at prøve at tage en personlighedstest med testtilbagemelding, så udbyder Djøf forskellige test med individuel test tilbagemelding hos en test certificeret karriererådgiver. Du kan læse mere om det her.

Afmeldingsfrist

Snarest muligt

Deltagere

Erhvervsaktive som endnu ikke har prøvet at blive testet, eller kun har begrænset erfaring med rekrutteringstestning

Tilmeldingsfrist

7. marts 2018

Pris, tid og sted

  • Medlemmer
    Gratis
  • Torsdag den 8. marts 2018
    Klokken 17.00-20.00
  • Djøfs Mødelokale A + B
    Gothersgade 133, 1123 København K

Sidste tilmeldingsfrist

Der er sidste tilmeldingsfrist den 07. mar 2018

Tilmeld dig arrangementet

Yderligere spørgsmål til arrangementet?

Arrangementet har referencenr. 29678, hvilket du ofte skal bruge ved kontakt til arrangementskoordinatoren.

Karrierekoordinator Mette Kilsgaard  karriere@djoef.dk