Arrangement

Hvad Cand. du? Karrierestart 2017

Har du netop fået din kandidatgrad og er du på jagt efter dit første job? Har du allerede fået dit første afslag med begrundelsen "manglende erfaring" eller "ikke de rette kompetencer"? Fortvivl ej, kom i stedet og hør, hvordan du kommer i gang med karrieren, hvordan du slår dem med mere erfaring og hvilke opgaver du kan løse for private virksomheder.

Hvad handler arrangementet om?

Arrangementet stiller skarpt på, hvad det er din generation kan, den såkaldte generation Y, til forskel fra generation X. Du får indsigt i, hvilke kompetencer der er bud efter lige nu, hvordan du gør dig attraktiv som jobsøger og viden om, hvilke opgaver djøfere med din uddannelse løser.

Du møder fire unge cand.generalister, der fortæller om deres erfaringer med at lande første job. Hør hvilke opgaver de løser, og få deres vurdering af, hvor der er behov for djøfere som dig.

Vi afslutter arrangementet med at guide dig til ansøgningen og cv’et, der får dig til samtale.

 

Program

16.30 Velkomst

16.40 Oplæg ved Jacob Harlev, Partner i YoungConsult, ”Hvordan kan Generation Y slå Generation X”.

YoungConsult har specialiseret sig i Generation Ys kompetencer. 

17.20 Pause

17.30 Mød fire djøfere der fortæller om deres job og vejen dertil. Du møder

Celina Tidemand Jørgensen, cand.jur. Business Transformation Professional, LEO Pharma.

Lars Bertelsen, cand.comm., projektleder, Bygherreforeningen.

Christine Søgaard Jakobsen, cand.scient.soc., Market researcher, Telenor.

Birgitte Mortensen, cand.scient.pol., Senior advisor, Public affairs, Prime Time.

18.10 Sådan laver du det gode cv og den gode ansøgning ved chefkonsulent Thomas Graversen

18.45 Sandwich og netværk

19.30 Tak for i dag

Afmeldingsfrist

Snarest muligt

Deltagere

Alle dimittender er velkomne - også selvom du ikke er medlem af Djøf

Tilmeldingsfrist

18. september 2017

Pris, tid og sted

  • Medlemmer
    Gratis
  • Ikke-medlemmer
    Gratis
  • Mandag den 18. september 2017
    Klokken 16.30-19.15
  • Djøf, Mødecenter Plenum
    Gothersgade 133, 1123 København K

Yderligere spørgsmål til arrangementet?

Arrangementet har referencenr. 28780, hvilket du ofte skal bruge ved kontakt til arrangementskoordinatoren.

Karrierekoordinator: Mette Kilsgaard  karriere@djoef.dk