]]> ]]>

Djøf blog

5 ting jeg burde have vidst før jeg startede mit første job

Er du også ung og ny i job, så læs med her. Her er min ærlige historie om det første halve år i mit første fuldtidsjob. Det ER hårdt arbejde, men det betaler sig for du kan selv være med til at designe dit job. KH Emilie, Karrierekonsulent i Djøf.

Af Thomas Kantsø

Emilie får nyt job

"I dag har jeg lånt min blog til min nye kollega Emilie. Hun er Cand.Merc.(Kom), 25 år, og ret skarp. Jeg har spurgt om hun helt ærligt vil fortælle, hvordan det er at at starte i sit første fuldtidsjob. Hun skriver ærligt, konkret og giver nogle vildt gode råd. KH Thomas Kantsø "

Forfatter: Emilie Stenestad Emde.

Én ting er, hvad du bliver ansat til at arbejde med. En anden ting er alle de muligheder, som opstår undervejs i dit første job. Her kommer en beretning fra det virkelige liv, om det jeg burde have vidst, før jeg startede mit første job.

Jeg hedder Emilie, er 25 år og uddannet Cand.merc.(Kom.) fra CBS i juni sidste år.

”Hej, jeg hedder Emilie og jeg arbejder i Djøfs Karriere og Erhverv… ”


Hold nu op, hvor har jeg sagt den sætning mange gange på det første halve år og nogle gange også til de samme kolleger. Og jeg er sikkert ikke færdig med det. For efter et halvt år må jeg erkende, at jeg stadig er den nye og langt fra et kendt ansigt alle steder i min organisation.

Det handler om at positionere sig i organisationen, sagde de. Til at starte med var det ikke en sætning, jeg bed synderligt meget mærke i. Men de sagde det igen og igen. Der må være noget om snakken. Men hvordan positionerer man så sig selv i organisationen, særligt som nyuddannet og rimelig grøn?

Her er, hvad jeg ville ønske, andre havde fortalt mig, da jeg startede fuldtidsjob. Alt sammen mine bedste råd, som vil være med til at positionere dig i din organisation.

  • Vær ikke bange for at spørge dumt. ”Du spørger bare”, sådan siger kollegaer og chefen altid i starten. Men med tiden er det som om, man ikke tør spørge mere. Gør det alligevel, det kan ofte være til fordel for virksomheden, fordi du kommer med friske øjne.  

  • Ting tager tid. Vær ikke overrasket over, at ting tager tid. Det er en anden ting, som jeg lige skulle vende mig til – på studiet var jeg min egen boss, det er jeg ikke mere. Det skal jeg lige vende mig til, for nu skal jeg skabe resultater i en politisk styret organisation, og det tager bare tid. Men det er faktisk ok med mig at være lidt hurtig, selvom jeg godt kan se i mine kollegaers øjne, at de ind i mellem tænker; ”klap nu lige hesten”. Men at være hurtig og effektiv er en styrke, siger de også til mig – og jeg tror, det er netop det, mange af vi unge kommer med, og som organisationer har brug for.

  • Vær strategisk. Vær strategisk i dit valg af arbejdsopgaver. Få overblik over dine muligheder i virksomheden. Hvilke arbejdsopgaver, projekter og netværk skal du ”dyrke”, så dit job og din karriere får gode betingelser? Dyrk det du gerne vil have mere af og sig det højt. Altså, du kan få mange flere og fede arbejdsopgaver på dit bord, hvis du bare byder ind på dem. Det er ikke alle jeg får ja til, men jeg synes nu, at min portefølje af opgaver er langt mere spændende, end jeg havde turde håbe på.

     

  • Forventningsafstem løbende med din chef. Fra allerførste dag. Vær ærlig og oprigtigt om, hvordan du ser på din arbejdssituation. Hvad går rigtig godt, og hvor er der udfordringer? Spørg også din chef, hvordan han/hun oplever din indsats. Sæt løbende mål og evaluér.

     

  • Spis frokost med dem du ikke kender. Udover at lære dine nærmeste kollegaer at kende, er det også en rigtig god idé at netværke med dine kollegaer fra andre afdelinger. Sæt dig ved siden af forskellige til frokost, også dem som du endnu ikke kender. Og så spørg: Hvad laver du i dit job?
    Ved at skabe et netværk på tværs af virksomheden vil du opleve, at du kan se flere dimensioner i dit arbejde – det vil sikkert også blive nemmere at få ting til at ske, fordi du ved, hvem du skal gå til.

 

Mulighederne er flere, end du tror

Mulighederne har vist sig at være flere, end jeg troede, da jeg takkede ja til det her job. Da jeg blev ansat, troede jeg, at mine arbejdsopgaver ville være a, b, c – men i dag arbejder jeg også med d, e og f.

Du tænker måske, fedt for dig Emilie, men hvad har det med mig at gøre? Jo, min pointe er, at jobbet udvikler sig med dig og du med jobbet! Og du vil med meget stor sandsynlighed opleve, at du selv i vid udstrækning kan få indflydelse på dine arbejdsopgaver.

Jeg taler ofte med nyuddannede medlemmer, som fortæller, at de er meget i tvivl, om de skal takke ja til jobbet, fordi det måske ikke liiiige er dem. Min holdning er: Men hvordan kan du vide, det ikke er dig, før du er startet i det?

Allerede nu et halvt år efter indeholder mit job mange flere spændende opgaver, end jeg havde set komme. Og noget af det er faktisk min egen skyld, fordi jeg har fundet ud af, jeg er god til at byde ind på spændende opgaver – og det har givet nogle faglige muligheder. Nogle gange får jeg jo også at vide, at ”det er jeg ikke god nok til endnu” eller ”vent lige lidt”, men det er okay. Og jeg vil i hvert fald fortsætte med at byde ind på spændende opgaver.

Jeg håber også, at du har mulighed for at byde ind på opgaver i dit nye job – og hvis du har ramt et glasloft, så ring ind, for vi vil rigtig gerne sparre med dig om det – og husk nu, der er ingen dumme spørgsmål, det er i hvert fald min erfaring.

Det var alt fra mig for nu. TAK Thomas, fordi jeg måtte låne din blog – det var fedt!

KH Emilie, karrierekonsulent i Djøf

 


tka

Thomas Kantsø

Chefkonsulent

Jeg blogger om DIT arbejdsliv. Om rekruttering af djøfere fra dimittend til topleder, karriereudvikling, kompetenceafklaring, trivsel og tendenser – med fokus på det, der virker. Det gør mig glad at hjælpe andre til at navigere og opnå succes i deres karriere. Jeg tror på værdien af et godt personligt brand og underviser til dagligt i sociale medier.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

simon

Thanks for sharing useful Information. I appreciate your Content
http://virtuelcampus.univ-msila.dz/fll


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.