Djøf blog

Bureaukrati, god projektledelse og masser af muligheder

Dette er anden artikel om at arbejde i et ministerie på Slotsholmen. Er det virkelig så bureaukratisk et miljø, som alle går rundt og siger? Det er ikke min oplevelse, men der er nogle spilleregler, man skal følge.

Af Thomas Kantsø

Måske render vi bare rundt og siger, at visse arbejdspladser er meget bureaukratiske, uden at det matcher virkeligheden. Jeg har skrevet det før i andre sammenhænge, men vores sprog er med til at tegne kulturen på arbejdspladsen. Det er ikke for at shame nogle. Men det går begge veje. Det går ikke, at en fuldmægtig i et departement konsekvent beskriver sin arbejdsplads som bureaukratisk uden at have kendskab til andre arbejdspladser.

Nogle gange kan man godt kalde det strukturerede arbejdspladser i stedet. Eller resultatorienterede arbejdspladser. Det betyder bare at der er et mellemlederlag, der er en direktion, en departementschef og en minister.

Du får ansvar fra første dag

Jeg mødte en dygtig og forholdsvis nyuddannet profil, som efter et halvt år repræsenterede Danmark i EU-Parlamentet. Hun havde naturligvis sat sig fornemt ind i sit ressortområde og forberedt sig. Men at en ny medarbejder sidder med sådan et ansvar - det kan ikke lade sig gøre i ikke-agile organisationer. Generelt kan man sige, at man får en opgave i ministeriet, og så forventes det, at du kan finde al den viden, den kræver.

Men bare rolig, du får oplæring i alt fra hvordan man skriver en indstilling til hvilke størrelse gummistøvler ministeren bruger. Oplæring og performance går hånd i hånd, ligesom på mange andre arbejdspladser.

Jeg var ærlig talt overrasket over, hvor meget ansvar man får fra første dag. I et sådan miljø skal der altid være en hjælper, man kan gå til.  De nyuddannede fortalte, at der er en faglig body man kunne spørge om alt fra hvor kaffen står, til hvem der ved hvad og hvordan man liiiige skriver et cover til et lovforslag.

Byd ind på opgaver

Netop ansvar og muligheden for at levere er nogle af de aspirationsønsker, mange unge mennesker siger til mig, at de forventer i deres første job. Det kan man godt få i starten. Du skal i høj grad selv være med til at identificere dine opgaver og byde ind på udviklingsmuligheder. Der står ikke nogen og gør det for dig nødvendigvis. Det kan godt være svært for mange profiler. Man er jo vant til, at skolen eller universitetet har lagt retningslinjer ud for, hvordan de næste par år skal være.

Jeg kritiserer ikke ministeriet, men for mange arbejdspladser gælder det, at man godt må lære nye medarbejdere, hvordan man helt praktisk gør. Hvordan man byder ind på opgaver, hvordan man er med til at se, hvad behovet for næste projekt er.

Det kan vi alle i øvrigt have godt af at få lidt hjælp til. Men det spændende er, at du som fuldmægtig selv er med til at tegne dit eget job. Det glemmer mange. Det er da spændende, og det gør, at et job kan ændre sig, så du får mere af det, du kan lide.

Jeg tror ikke, at man kan blive fyret for at udvise initiativ. Det modsatte er faktisk gældende. Det værste, der kan ske, er, at du får et nej, eller at du får at vide, at det kan du ikke komme med til.

Jeg synes, du skal byde ind på mange opgaver. Det er gennem alle opgaverne, at vi lærer om vores styrker. Det er ekstremt vigtigt, at du prøver at arbejde med områder, du ikke er supererfaren indenfor. Opgaven i sig selv, som for eksempel at være med til at lave en plastikplan, der har betydning for, hvordan Danmarks fremtid ser ud, kan ændre hele dit karrierefokus.

Det er gennem opgaverne, at du finder modet til bogstaveligt talt at blomstre og ikke gro fast. Spørg nogle af dem, der er gode til det, på arbejdspladsen. De kan som regel give dig nogle fif.

De største projekter, jeg har gennemført i min karriere, er nogle, jeg fra starten selv har budt ind på eller været med til at definere.

Trives du i en kultur, hvor man faktisk får løst opgaver?

Du skal have lyst til at være tæt på en vigtig sag. Og så skal du trives i en kultur, hvor der er stort fokus på detaljen og fakta.

Jeg talte med flere, der fortalte, at det ikke er farligt at gå på arbejde i en detaljeorienteret kultur . ”Vi hjælper hinanden til dagligt at yde vores bedste, og det gør vi bedst ved at være på forkant med at levere sammen”, sagde de.

Og så skal vi igen huske på, at vi ikke alle har samme arbejdsstil. Der er mange, der faktisk trives i en kultur, hvor barren er høj, og hvor man godt må stræbe efter at løse opgaver uden fejl.

Det må du godt stå ved, hvis det er din arbejdsstil. Jeg kan se, at mange talenter med den rette oplæring eller sparring på job, sagtens kan trives i en kultur som i Miljø- og Fødevareministeriet.

Masser af muligheder

Du må ikke gemme dig på din kontor. Du skal huske at deltage i helheden. At se, hvad de andre laver. Videndeling sørges der for ved effektive tavlemøder, hvor man hører kort og præcist, hvad andre laver. På den måde kan man byde ind på hinandens opgaver og give gode råd.

Muligheder og ambitiøse profiler kendetegner de medarbejdere, jeg mødte. Ikke alle vidste, hvor de var på vej hen. Men man er i gang med en karriere, og man bliver dagligt bedre til sit område. Du bliver en skarp formidler og en konkret, resultatorienteret konsulent af at arbejde som fuldmægtig.

OG sidst, men ikke mindst: Endeløse projekter, der ikke giver nogen resultater. Det gider ingen at arbejde med.

Derfor var den fryd at se, hvor stort fokus der er på en effektiv projektledelseskultur. Også en fryd at høre, at man ikke er bange for at se, at man godt kan blive bedre. Men kan du levere og optimere i et projekt, så, synes jeg, du skal overveje at arbejde som fuldmægtig. 

tka

Thomas Kantsø

Chefkonsulent

Jeg blogger om DIT arbejdsliv. Om rekruttering af djøfere fra dimittend til topleder, karriereudvikling, kompetenceafklaring, trivsel og tendenser – med fokus på det, der virker. Det gør mig glad at hjælpe andre til at navigere og opnå succes i deres karriere. Jeg tror på værdien af et godt personligt brand og underviser til dagligt i sociale medier.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.