Foruden glæden ved at bidrage til noget, der er større end os selv, og så lige lønnen naturligvis, så er der også måden, vi bliver anerkendt på, der har betydning for, hvor godt vi trives i jobbet.
Oplever du ingen anerkendelse eller ligegyldig anerkendelse, skyldes det måske, man på din arbejdsplads - primært din chef og måske også dine kollegaer - anerkender dig forkert.
Frustration over ikke at blive set og hørt rigtigt på job, ved ingen eller for dig ligegyldig anerkendelse resulterer i rumsterende til larmende, energidræbende frustration for mange af os.
Omvendt når vi bliver anerkendt rigtigt, så er det en kilde til høj trivsel, stor jobtilfredshed og masser af energi i, på og med jobbet.
Hjælp derfor dig selv, din chef og dine kollegaer til, du får den form for anerkendelse, der motiverer dig mest. Eller i det mindste, hvis ikke det kan være anerledes, at du selv er beredt på at møde den udeblevne, ligegyldige eller forkerte anerkendelse afklaret.
One size doesn’t fit all
Det er individuelt, hvordan vi hver især oplever os bedst anerkendt.
Et tænkt eksempel: Din chef roser dig konstant for hin og denne udførte opgave. ”Godt gået”. ”Tak for det”. ”Skide flot”. ”Fremragende indsats”. Dog på ingen måde noget du har brug for – ligegyldig og værdiløs anerkendelse. Chefen tror givetvis, hun gør det rigtige, og det er i bedste mening. Men for dig er dét ligegyldigt. Du har derimod brug for, din chef interesserer sig for din faglighed gennem konstruktiv kritik, professionel sparring og udviklende feedback.
Her er med andre ord tale om en misforståelse, hvor du får ros, som i bedste fald er ligegyldig og måske værre end det; du føler dig måske talt ned til. Det du har brug for - sparring, feedback og udvikling udebliver, og manglen derpå er yderligere benzin på dit frustrationsbål.
Sig det til hende. Og forklar evt., at rosen er ok med dig, men altså ikke noget, der har den store betydning, for du har sådan set bare gjort, hvad du skulle, og hvad du i øvrigt brænder for. Hun vil forstå det og nu, som minimum, være opmærksom på det fremover. Er hun ikke i stand til at give dig, hvad du har brug for, så opsøg din anerkendelse - feedback, kritik osv., som er din foretrukne anerkendelsesform, andre steder på arbejdspladsen: hos kollegaer, partnere, kunder, mentor mv. Driv det selv og sæt selv rammen for det, du har brug for. Sørg for, at opgaven med at give dig feedback er klart defineret.
Fire anerkendelsesformer
Her er, til dine egne overvejelser om, hvor du står, nogle anerkendelsesformer, som er på spil, når jeg rådgiver djøfere om jobtrivsel i relationer til kollegaer og chefer:
Rosen som tilfalder dig, når chefen, kunden eller kollegaen ”smiler til dig” oven på en veludført mission. Du får en velfortjent ros og et klap på skulderen.
Faglig respekt er, når du bliver mødt med nysgerrighed, åbenhed og interesse. Din kollega/chef lytter og forholder sig aktivt til dig og dit. Det kan fx enten være (konstruktiv) kritik/feedback eller en, der søger inspiration, råd og viden fra dig, fordi du er god til dit.
Handlerum og frihed: Du får fleksibilitet og plads til at udfolde dine styrker i jobbet. Måske også indflydelse, og beslutningskraft og dermed, alt andet lige, plads til, du når dine resultater hurtigere og mere effektivt i organisationshierarkierne.
Udfordringer gennem nye, spændende, vigtige og udviklende opgaver, problemer og missioner, som du skal tage dig af.
Om du primært er til én bestemt form eller er til kombinationer af flere er værd for dig at overveje. Måske en femte? Sammenhold din ”kombi”, med det, der rent faktisk sker i dit job. Er der match? Fasthold den gode stil. Hvis ikke: Så vent som sagt ikke på, du får den rigtige og værdifulde anerkendelse. Det kan blive en langmodig affære. Fortæl derfor din chef, hvordan hun bedst anerkender dig. Opsøg og dyrk den anerkendelse, som gør dig glad i jobbet - med eller uden chef.
PS: Er du chef/leder, så overvej, on this note, hvordan hver af dine medarbejdere skal anerkendes: som nævnt så ”one size does not fit all.