Djøf blog

Det første job tegner ikke resten af din karriere

Jeg vil gerne aflive en af de største myter, jeg møder i forbindelse med mit arbejde: Det første job, du får som nyuddannet, tegner IKKE resten af din karriere.

Af Thomas Kantsø

Langt de fleste mennesker, jeg møder, laver i dag noget andet, end det de regnede med, at de skulle efter endt uddannelse. De er blevet ramt af karriere-karma. Og det er dejligt.

Tanken om at det første fuldtidsjobjob tegner resten af din karriere, er hæmmende for din egen udvikling. Med det mener jeg, at du også nogle gange skal lade karriere-karma styre dit valg. Du skal ikke være bange for at søge derhen, hvor der er rart eller meningsfuldt at være; derhen hvor du bedst kan lide at arbejde.

Alt det finder du først ud af, når du er i jobbet. At vælge rigtigt og forkert er en præmis igennem hele karrieren.

Du må godt skifte job 

Heldigvis er der, som jeg ser det, en helt unik mulighed lige nu for at prøve forskellige jobs af. Ikke at du skal surfe vildt rundt fra job til job. Men du må gerne skifte job, når du vurderer, at dine kompetencer bedre kan bruges et andet sted. Det taler jeg dagligt med medlemmer om, uanset hvor de er i deres karriere.

Det er vigtigt, at du også tager opgaver, du ikke lige så komme. Selvom det lyder lidt slidt, så prøv at skubbe dig selv ud af din comfort zone og byd ind på projekter eller løs opgaver, du aldrig havde regnet med, du skulle. Er du fx vant til at arbejde med salg og marketing i en energisektoren, så udfordr dig selv med et nyt felt, fx inden for business development - stadigvæk i energisektoren. Eller fasthold salg og marketing, men skift til finanssektoren. Eller måske du har fået nok projektledelseserfaring til at kunne søge et HR job.

Brug din metode

Jeg ser dagligt unge mennesker, der pludselig får øjnene op for fx forretningsudvikling med digitalisering, projektledelse, driftsprocesser, administration eller marketing. Det vigtigste er, at du bruger den metode, du bl.a. har fra universitetet. Vis, at du kan sætte dig ind i noget komplekst og få noget konkret ud af det. Den metode har de fleste med i deres første job. Og den metode er til stor gavn for mange arbejdspladser.

Mange drømmer om at prøve noget andet. At følge deres karriere-karma. Men tør ikke. De tror, at de skal være i et job i X antal år, og at det første job er det vigtigste. Jeg udfordrer gerne de unge kandidater på vej ud i erhvervslivet og siger, at de ikke skal være bange for at søge nyt job. Særligt efter det første job. Når du først har fået foden inden for på arbejdsmarkedet, så åbner der sig nye døre.

Mit første job

Mit eget første job tegnede ikke resten af min karriere … som i øvrigt er langt fra slut. Mit første job lærte mig, om alt det, jeg ikke gider arbejde med. Det lærte mig om relationer i business, og det lærte mig om både god og dårlig ledelse.

Måske har du allerede dit første job under dit studie. Dit første job udvikler sig, fordi du er den arbejdskraft, du er. Du skal nå dine mål og skabe dine resultater.  Det gælder i alle jobs. Men det fantastiske er, at du godt kan regne med at de opgaver, du er god til, og de opgaver, du byder ind på, også havner på dit bord.

Mange vil ansætte en sparringspartner

Jeg talte forleden med en direktør, der sagde, at han ansætter nyuddannede, fordi han gerne vil have en sparringspartner til den daglige drift. Altså – man vil dig gerne. Og din første arbejdsplads vil også se alt det du OGSÅ kan. På den måde kan du præge dit første job ud over det der stod i jobopslaget.

Mit budskab er, at du godt må lade dig udfordre. At du godt må åbne øjnene for udfordringer, der ikke lige matcher din uddannelses profil. At du godt må jagte den gode karriere-karma og arbejde med det, du ikke vidste, du var god til. Det finder mange først ud af efter flere år.

Det første job lærer dig ofte om alt det, du ikke gider arbejde med, og det er da fedt. Lad os tale noget mere om det. Men KUN hvis vi afslutter sætningerne med god karriere-karma og har fokus på, hvad du gerne vil arbejde med. Der er mange jobs derude, der rammer din motivation og din passion. Og som du KAN søge, fordi du har en god metode fra dit studie kombineret med god karriere-karma.

Giver det mening?

tka

Thomas Kantsø

Chefkonsulent

Jeg blogger om DIT arbejdsliv. Om rekruttering af djøfere fra dimittend til topleder, karriereudvikling, kompetenceafklaring, trivsel og tendenser – med fokus på det, der virker. Det gør mig glad at hjælpe andre til at navigere og opnå succes i deres karriere. Jeg tror på værdien af et godt personligt brand og underviser til dagligt i sociale medier.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sidsel

Hej Thomas
Kunne du ikke overveje at lave en lille film om dette emne? Jeg arbejder som vejleder i Studievalg, hvor vi i øjeblikket snakker en del med de unge i gymnasiet om karriere, og at Karrierebegrebet er bredere end den traditionelle Karrierestige. Bl.a. at man skifter spor og job flere gange i sin karriere, og derfor er uddannelsesvalget ikke nødvendigvis et ultimativt valg,men et af de første skridt i en masse valg gennem livet.
Helt aktuelt er jeg igang med at lave en lille film, som skal bruges i januar til et gymansium, hvor de bl.a. skal arbejde med karriere i forlængelse af deres studieretning, men har svært ved at finde film som viser karriereskift - jeg er helt specifikt på udkig efter små filmklip med erhverspersoner, som fortælle om deres karriereveje, og din artikel ligger godt i tråd med det.

Thomas Kantsø

Kære Sidsel
Hvor er jeg glad for, at artiklen har fanget din interesse. - Jeg ser lige hvad der kan lade sig gøre. Du kan evt. prøve at kontakte mig, så kan vi måske lave noget sammen? Venlig hilsen Kantsø


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.