Djøf blog

Fight Night: Kom til kamp mellem det interne og det åbne kursus

Nogle gange er du på kursus internt på din arbejdsplads, andre gange hos en kursusvirksomhed eller et universitet. Hvis vi sætter de to varianter stævne i en boksekamp, hvem vil så slå den anden ud?

Af Line Frost Pedersen

I ringhjørnerne har vi

I dagens super-mellemvægt-kamp har vi i det ene ringhjørne ’Det åbne kursus’: Et åbent kursus bliver udbudt af en kursusudbyder, som enten er specialist på et fagområde eller, som Djøf, tilbyder et bredt udvalg af kurser inden for forskellige fagområder.

I det andet hjørne har vi ’Det interne kursus’: På et internt kursus kommer deltagerne fx fra dit team, din afdeling eller er sammensat på tværs af hele arbejdspladsen. Indholdet kan være fagspecifikt eller træning i en metode fx en projektmodel. 

Og nu som den legendariske amerikanske Ring Announcer Michael Buffet altid sagde:

”Let’s Get Ready to Rumble!”

Lucky punches eller ren teknik

Lad os se, hvilke slag vi kan forvente af de to kombattanter:

Det åbne kursus

Jab: På det åbne kursus kan du hente inspiration fra andre organisationer og få faglig sparring fra ligesindede.

Hook: Du kan udvikle dig, når det passer i din kalender, fordi der ofte er flere kurser at vælge i mellem.

Uppercut: Du kan vælge det eller de kurser, som giver præcis de kompetencer, DU har brug for. 

Parade: På et åbent kursus møder du et velafprøvet læringsdesign, som bliver justeret og forfinet efter hver afholdelse.

Svaghed: Nogle åbne kurser bruger generiske eksempler og cases for at ramme så bredt som muligt. Det giver dig et oversættelsesarbejde, når du skal implementere ny viden og nye værktøjer.

Det interne kursus

Jab: Din arbejdsplads bestemmer suverænt, hvor og hvornår kurset bliver holdt, så det matcher opgaverul eller downperioder.

Hook: Du og dine kolleger begynder allerede at implementere nye metoder og arbejdsgange, mens I er på kurset.

Uppercut: Kursets eksempler og cases kan være 100 % tilpasset de udfordringer og den arbejdsdag, du og dine kolleger kender.

Parade: Et internt kursus kan give et fælles sprog og træning i udvalgte værktøjer for dit team, din afdeling eller på tværs af hele din organisation.

Svaghed: Når interne kurser kommer dårligt fra start, er det ofte, fordi formålet er uklart. Du må ikke være i tvivl om, hvorfor kurset bliver holdt, og hvorfor du deltager.

Hvem vinder kampen?

Som i en hver anden boksekamp bliver vinderen den, der går aggressivt, men effektivt til den anden. Den, der sætter flest rene slag ind. Den, der formår at styre slagets gang i ringen. Og den, der er bedst til at holde paraderne oppe, når slagene hagler ned.

Om det bliver det åbne kursus eller det interne, der vinder … Hmm hvis de begge yder optimalt og leverer, kan det ende i et meget tæt opgør. Jeg har i hvert fald svært ved at udnævne en klar vinder.

Måske giver din erfaring dig en favorit.

Så hvem vil du sætte odds på, og hvorfor?

lfp

Line Frost Pedersen

Udviklingskonsulent

Til hverdag sikrer jeg medlemmerne relevante kursustilbud og arbejder med kommunikation til forskellige medlemsgrupper.

Min blog handler bredt om kompetenceudvikling og læring. Nogle gange er afsættet i undersøgelser eller faglige betragtninger, andre gange er det i min daglige sparring med medlemmerne. Jeg inviterer dig til debat og håber at give dig inspiration til DIN kompetenceudvikling.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans Erik Hermann

Undskyld min lidt negative indstilling - men jeg synes, at indslaget 'Fight Night' er af ringe kvalitet.
Alene overskriften fra Djøfs medlemsnyt: "Kursus på kontoret - eller ekstern. Foretrækker du, når du er på kursus internt på din arbejdsplads, eller når det er ude i byen?" er jo noget gedigent vrøvl. Hvad er det lige, at jeg 'foretrækker' når jeg læser overskriften? Det måtte jeg finde ud af, så derfor gik jeg videre til selve artiklen.
Aha - der menes altså, om jeg foretrækker en form for kursus frem for en anden. I selve artiklen holdes de to kursus former op mod hinanden som var de modstandere i en boksekamp (?). Og forfatteren anvender de værste af klichéerne fra diverse tidligere boksekommentatorer (hvorfor dukker den ufrivilligt komiske Claus Borre op i min hukommelse?). Efter at have læst hele pivtøjet er min konklusion: sikken noget forfærdeligt og usammenhængende vrøvl.

Line Frost Pedersen

Ej, er jeg faldet i Claus Borre-fælden. Det var ikke hensigten.

Men jeg er stadig interesseret i at vide, hvad du gennem tiden har fået mest ud af: Intern kompetenceudvikling eller eksterne kurser?

Bedste hilsner
Line

Hans Erik Hermann

Kære Line - det rejste spørgsmål er helt umuligt for mig at svare på. Jeg har prøvet begge dele, men kan ikke fremhæve det ene frem for det andet. Dét der har betydning for mig, er snarere flg. forhold: er kurset overhovedet relevant for mig, er der en god sammensætning blandt kursusdeltagerne (er der en god atmosfære og aktivitet) og er kursuslederen overhovedet til at holde ud at høre på?


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.