Djøf blog

Thomas, kan du ikke lige dæmpe dig?

Mange medlemmer henvender sig til mig, fordi de føler, at de skal lave om på sig selv, for at passe ind i et job. Det er ikke holdbart. Man bliver sjældent glad og det er et enormt pres at lægge på dig selv.

Af Thomas Kantsø

Mange medlemmer henvender sig til mig, fordi de føler, at de skal lave om på sig selv for at passe ind i et job. Det er ikke holdbart. Man bliver sjældent glad, og det er et enormt pres at lægge på dig selv.  

Men jobannoncer har en tendens til at bruge de samme ord. Som om nogle kompetencer er mere populære end andre.

Hvornår har du sidst set et opslag, hvor der stod: ” Du må gerne være introvert, knap så detaljeorienteret, men til gengæld kan du få lov til at arbejde uden alt for meget kontakt til andre”?

Nej vel. Så hvad gør du, hvis du ikke kan se dig selv i mange af de buzzwords, der bliver brugt i jobannoncer.

Jeg mener, du skal stå ved dine kernekompetencer. For hvis du laver for meget om på dig selv, så ender du i en virksomhed, hvor kulturen ikke passer til dig, og det er sjældent godt for din arbejdsglæde.  

Se dig selv som en del af et team

Min erfaring siger mig, at der ER plads til forskellige profiler, vi skal ikke ligne hinanden alle sammen.

Føler du dig udenfor, så se sådan på det, at et team er bedst, hvis der er forskellige profiler i det. Der skal der jo være en, der har overblik, en detaljerytter, en kreativ (og ikke detaljeorienteret), en idémager og en afslutter. Der er en plads til os alle.  

Den gruppesammensætning viser jeg ofte, når jeg taler med folk, der ikke føler, de passer ind. Der er en plads i teamet til dig, men du skal kunne fortælle, hvad du kan byde ind med. Min vej ind i et team startede allerede i 7 klasse…

Jeg har gennem hele min folkeskoletid fået at vide, at jeg talte for højt og for meget. ”Thomas – kan du lige dæmpe dig”, tror jeg er den sætning, en folkeskolelærer flest gange har sagt til mig.

Kong Herodes talte HØJT

Jeg kæmpede igennem de første 7 år af min folkeskoletid med dette meget larmende organ, jeg åbenbart var udstyret med. Jeg prøvede at tale lavere. Jeg brugte meget energi på at undertrykke denne evne til at tale højt. Lige indtil den dag, hvor min musiklærer castede mig som Kong Herodes i det årlige krybbespil. Jeg fik før første gang ros, fordi jeg talte højt. Det viste sig nemlig, at jeg var den eneste, som kunne tale hele Skt. Peders kirke i Slagelse op, så selv de trætteste elever på de bagerste række kunne høre mig.

Siden den dag begyndte jeg at eje min stemme. Jeg var stolt over den. Lærte i øvrigt også, i takt med at min stemme gik i overgang, liiiige at skrue ned for volumen ind i mellem. I dag er min stemme en stor og vigtig del af mit arbejde. Jeg kan tale et helt auditorium op uden mikrofon. Jeg har lært at tale højt og tyyyydeligt, så alle kan høre med, når jeg underviser og er moderator på større events.  

Det er okay at være drift-allergiker

Forleden mødte jeg et medlem på ca. 35 år. Han skulle videre i sin karriere og havde fået et outplacement-forløb. Han spurgte mig, hvilken test han helst skulle tage, da han var så træt af hele tiden at blive bekræftet, i at han var sådan en, der bedst trives med projektarbejde. Han var drift-allergiker og ville så gerne vise en ny arbejdsgiver, at han ikke var bange for drift. Jeg spurgte ham, om han gerne ville arbejde med drift, detaljer, Excel-ark og koordinering. NEJ, for pokker sagde han, men jeg bliver jo nødt til at vise, at jeg kan.

Ja, sagde jeg. Eller… Du kan også begynde at eje dine ret unikke egenskaber som en projektmedarbejder, der er fantastisk til at starte op, motivere og få ting sat i gang. MEN du bliver nødt til at finde ud af, hvilke arbejdspladser der arbejder på den måde.

Han havde mistet et par jobs, fordi hans måde at arbejde på ikke passede til virksomhedens kultur. Han havde brugt de sidste ti år på at lave sig om. Da jeg sagde, at jeg syntes, han skulle vende det hele på hovedet og elske sine opstartskompetencer, blev han helt lettet. Men der ligger en opgave foran ham. Han skal undersøge, hvilke arbejdspladser der arbejder projektorienteret. Vi talte om diverse konsulentfirmaer. Hvor man jo netop går ud og ind af projekter og på forskellige arbejdspladser.

Jeg fortalte naturligvis min Kong Herodes-historie. Hvilket fik ham til at smile. Men jeg fortalte også om de mange mange andre djøfere, der har svært ved at stå ved deres kernekompetencer. At turde forfølge noget af det, vi er bedst til og motiveres mest af, og som tilmed falder os naturligt

– DET skaber arbejdsglæde.

tka

Thomas Kantsø

Chefkonsulent

Jeg blogger om DIT arbejdsliv. Om rekruttering af djøfere fra dimittend til topleder, karriereudvikling, kompetenceafklaring, trivsel og tendenser – med fokus på det, der virker. Det gør mig glad at hjælpe andre til at navigere og opnå succes i deres karriere. Jeg tror på værdien af et godt personligt brand og underviser til dagligt i sociale medier.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Annelise Monsen

Du har fat i noget meget essentielt og belivende. Vi er da i denne verden for at være den, vi hver især er.
Jeg tænkte, ham vil jeg gerne møde og gen-lære hvem jeg er..., særligt i en tid hvor vi alle skal sælge os ind til et nyt job via sociale medier.

Thomas Kantsø

TAK :-)


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Karen

Super inspirerende emne at tage op! Jeg fik også ofte at vide som barn, at jeg larmede - og var frygtelig ked af det, indtil min onkel gjorde mig opmærksom på, at jeg da bare kunne blive operasanger. Det var måske mest ment i spøg fra hans side (og jeg fik heller aldrig rigtig gjort noget ved det), men det understreger pointen i, at vi ikke bør forsøge at presse os selv ned i præ-definerede - og ofte kedelige - kasser, men istedet finde den form, der passer til os.

Thomas Kantsø

TAK for den fede besked. Jeg er meget træt af præ-definerede og kedelige kasser. KH Kantsø


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.