Af René Óli Rasmussen

Gennem min daglige kontakt med Djøfs medlemmer erfarer jeg, at flere medlemmer oplever, at arbejdsgivere beder dem være aktive på sociale medier. Kan du sige nej, hvis du ikke har lyst? Svaret er både og…

Mange arbejdsgivere har for længst opdaget værdien af, at lade medarbejderne være ambassadører for virksomheden. Det har resulteret i, at flere oplever et ønske fra arbejdsgiver om, at de promoverer virksomheden på LinkedIn, Twitter, Facebook m.v. Det er dog ikke alle medarbejdere, der ønsker at dele job-relaterede oplysninger i deres (digitale) netværk eller vil være aktive på sociale medier.

Nogle af de spørgsmål, medarbejderne tit grubler over i den situation, er:

  • Kan jeg bruge arbejdstid på det og hvor meget?
  • Hvis praksis på et bestemt socialt medie er, man svarer hurtigt på kommentarer, skal jeg så også svare uden for normal arbejdstid, eller mens jeg sidder et længerevarende møde?
  • Hvordan ved jeg, hvad jeg har mandat til at svare på eller udtale mig om?
  • Hvordan håndterer jeg det, hvis der kommer kritiske kommentarer eller spørgsmål, jeg ikke kan svare på?
  • Hvad stiller jeg op, hvis chefens forventning skaber konkurrence i teamet om, hvem der først og bedst får noget ud på sociale medier

Det kan været svært, at komme uden om arbejdsgivers anmodning, for det er din chef, som leder og fordeler arbejdet. Det vil med andre ord sige, at han/hun bestemmer, hvad du skal lave, hvornår og hvordan. Din arbejdsgiver vil derfor godt kunne bestemme, at det er en del af dine arbejdsopgaver at være aktiv på sociale medier.  Du må derfor afsøge om arbejdsgiver blot mener, at det er en god idé, eller om der er et reelt krav om, at du skal påtage dig ”twitter-tjansen”.

Din arbejdsgiver vil dog ikke kunne kræve, at du stiller din personlige profil til rådighed. Arbejdsgiver må i stedet selv stille de rette profiler til rådighed. Du kan f.eks. foreslå, at der oprettes en virksomhedsprofil, der repræsentere hele virksomheden, eller en medarbejderprofil, hvoraf det fremgår, at du er til stede på mediet i din funktion som medarbejder i virksomhed xx.

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du oplever som det sværeste dilemma eller den mest frustrerende uklarhed ved, at chefen spørger dig om at bruge sociale medier for at profilere virksomheden eller lignende. Det kan også være, du har et godt råd? Jeg anbefaler i hvert fald, at du får afklaret følgende punkter: 

  • Drøft med arbejdsgiver om der et behov for, at netop du er aktiv på det sociale medie på virksomhedens vegne
  • Afdæk hvad arbejdsgiver vil opnå ved at bruge det pågældende sociale medie
  • Undersøg om der er en personalepolitik om brugen af sociale medier på din arbejdsplads. Er der ikke det, så lav nogle retningslinjer sammen med arbejdsgiver, så der er enighed forventningerne til arbejdsopgaven
  • Afstem forventninger til hyppighed, målgruppe mv.
  • Bed din arbejdsgiver om hjælp til at oprette profilen 
  • Afklar hvem der ejer ”din” profil. På den måde er der ikke tvivl, om du forsat kan benytte profilen efter din fratrædelse.
rra

René Óli Rasmussen

Chefkonsulent

Jeg blogger her om min hverdag i Djøf. En hverdag hvor jeg forhandler med arbejdsgivere, rådgiver medlemmer om ansættelsesvilkår og underviser i lønforhandling. Omdrejningspunktet er dit arbejdsliv, og bloggen er mit indspark til at sende nogle gode råd videre.

Din mailadresse vil ikke blive vist offentligt.
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Kommentér

    Jørgen Juhl

    Jeg tænker, at det kommer an på hvilken type stilling man har. Jeg vil nok tænke det virkede lidt mærkeligt at skulle bruge min egen profil på de sociale medier. Hvorfor ikke bruge firmaets profiler på de sociale medier ?

    0 svar

    Skriv et svar

    0

    Rikke

    Jeg tænker, at hvis både arbejdsgiver og medarbejder kan have så mange overvejelser og potentielle bekymringer forud for at anvende sociale medier, så er det nok bedst for begge parter at lade være :-) SoMe-tilstedeværelse er spontan, personlig... og ja, social! Man reagerer på og kommunikerer om noget, der sker i øjeblikket, og det ud fra et personligt perspektiv. Hvis begge parter ikke har dette udgangspunkt, så kommer det tilstedeværelsen nok aldrig rigtig til at blive interessant for nogen...

    0 svar

    Skriv et svar

    2

    Thomas Vinding

    For mig er grænsen helt og 100% klar.
    Facebook = Privat, venner, familie, mm.
    Linkedin = Det professionelle arbejdsnetvæk, hvor man kan eksponere sin arbejdsgiver.
    Twitter benytter jeg ikke.

    Hvor svært kan det være?

    0 svar

    Skriv et svar

    0

    Christina

    Det er et relevant spørgsmål, hvornår en profil på SoMe er privat? Det er naturligvis tydeligt, hvis medarbejderens profil er forholdsvis lukket. Men hvad fx med en Facebook-profil, som er tilgængelig for alle, og hvor medarbejderen uden videre accepterer venneanmodninger fra samarbejdspartner og kunder? Det kan endda fremgå af medarbejderens profil, at vedkommende arbejder i virksomheden. Er en sådan profil privat?

    0 svar

    Skriv et svar

    0

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.
Kommentér