]]>

Djøf blog

Tackl din uduelige chef

Vi bliver stressede af dårlige chefer. Vi performer mindre. Vi finder nyt arbejde. Ja, dårlig ledelse er i alle henseender en skidt forretning. Det slider på os og på bundlinjerne. Det gode spørgsmål er, hvad stiller du op med din uduelige chef.

18
Af Frederik Iuel

Jeg hører ikke sjældent chefer omtalt meget lidt flatterende. Vi skælder vores chefer ud, og det naturligvis mest i det skjulte:

"Min chef er en topidiot. Han har ikke styr på en disse. Han lytter ikke og taler for meget". "Jeg forstår ikke et ord af, hvad min chef siger, han kender ikke min faglighed. Han er inkompetent". "Min chef blander sig i alt for meget". "Min chef skælder ud og roser aldrig. Han har alt for travlt, og han har aldrig tid til at sparre med mig. Han er konfliktsky og går i en stor bue uden om problemerne". "Min chef har ingen empati. Jeg får nul brugbar feedback fra min chef". osv.

Vi bliver stressede af dårlige chefer. Vi sygemelder os og vores fravær stiger. Vi performer mindre. Vi kommer måske på kant med hinanden og kunderne. Vi bliver jobsøgende på flugt. Ja, dårlig ledelse er i alle henseender en skidt forretning. Det slider på os, og det slider på alle bundlinjerne. Og vi begynder så småt at udvikle det berømte teflonlag, og frustrationen begynder at fylde mere og mere. Det smitter det der "dårlig ledelse". 

Det gode spørgsmål er, hvad du stiller op med din uduelige chef.

Der midt i al frustrationen overvejer vi, om vi skal indkalde ham til en omvendt mus og tilbyder at udvikle ham? Vi tænker: "Nu kan det være nok, nu fortæller jeg ham, at han vitterlig er en topidiot". Eller måske vil det hjælpe at sende ham et link til en hjemmeside med lederens ABC? Eller måske diskret lægge et jobopslag på hans bord? Gå til hans direktør og forsøger at få ham fyret?

Nej, selvfølgelig skal du ikke det. Det kommer der ikke noget godt ud af. Du er - ikke mindst for din egen skyld – nødt til at træde varsomt og gå mere besindigt til værks. Der er ingen grund til at udfordre spillereglerne unødigt. Det vil bidrage til konfliktoptrapning og give misforståelser. Og din situation vil blot blive yderligere forværret.    

Her er, hvad du stiller op med en chef på afveje:

  • Fokusér på det, han rent faktisk kan. Uanset hvor umulig din chef er, så vil der være noget han er god til. Find det, og få lidt respekt for ham på den konto. Og fortæl ham det. Så er der måske en chance for, at han gør mere af det, du netop værdsætter.
  • Vær nysgerrig på hans beslutninger, uanset hvor umulige du oplever dem. Så insistér på at forstå hans beslutninger, og tag initiativ til tydeligt at afklare din rolle i forhold til opgaver og ansvar.
  • Vær tydelig på dine behov. Har du fx brug for at få feedback, så rammesæt det, og forbered det. Hvilken feedback ønsker du, og hvordan vil du have den?
  • Fortæl, hvordan du oplever konflikter i teamet, og byd ind med forslag til løsninger. Hvad kan du gøre, hvad kan I gøre som team? Hvad kan chefen gøre?
  • Sæt dig ind i din chefs situation. Din chef er måske selv under pres. Se det som din opgave at hjælpe din chef, der hvor han ikke slår til, og byd ind.

Hvis det ikke virker, så skynd dig væk. Find et nyt job, med en forhåbentligt bedre chef. Undlad i øvrigt at ”smække med døren”.       

Har jeg overset noget på min liste?

fiu

Frederik Iuel

Chefkonsulent

Jeg blogger om karriereudvikling og jobliv. Det er karrierens store og små dilemmaer, som jeg er nysgerrig på. Via mit job som coach, rådgiver og facilitator møder jeg dagligt alle slags spørgsmål om karriere. Jobskifte, relationer, at finde retning i karrieren og at være leder – er nogle af de temaer, som jeg typisk beskæftiger mig med og interesserer mig for.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lise Kok

Jeg synes, det er en fin liste. Og det er klart at uduelige chefer kræver mere fokus fra medarbejderne. Men min oplevelse er, at de fleste relationer chef og medarbejder imellem kræver, at man som medarbejder gør sig klar hvad man selv har brug for fra sin chef (af feedback, etc.) og hvordan man får det - også når chefen ikke er en klaphat. Vi har på min arbejdsplads haft en af jeres konsulenter ude og tale om præcis det, i forbindelse med selvledelse, hvilket var meget givende.

Frederik Iuel

Enig, dårlig eller god chef, så er det stærkt at være tydelig på, hvordan du får de bedste betingelser i forhold til dine opgaver og ansvar. Også det er selvledelse. Fedt at I kunne bruge vores oplæg om selvledelse.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

HJ

Gode forslag. Det er en skam artiklen tager det som givet at alle chefer er mænd. Eller at alle de uduelige er. Mvh en (god) kvindelig chef

Frederik Iuel

Glad for vi lige får vendt den. Den ensidige "hanreference" er valgt for nemheds skyld. Ikke nogen skjulte budskaber der. Naturligvis ikke.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Knudsen

Ovenstaaende kan skrives mere enkelt: Der er kun to maader at haandtere en daarlig chef: paa 1) Indret dig og stoet ham/hende, eller 2) find et andet job.

Frederik Iuel

Tak for den korte opsummering. Ingen tvivl om, at det er godt, man klart og tydeligt kender sit udfaldsrum, inden man tager fat på sin proces.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jeppe

Det er umiddelbart en god liste: vær nysgerrig og enkelt og tydelig i kommunikationen. Og budskabet indeholder én vigtig kernepointe man ofte glemmer, når det står skævt til: at virker det ikke så kom væk i et ruf, gerne mens der er overskud til et smil/"smil".

Måske en lille ting: Chefen har mange bolde i luften og har derfor sjældent overskud til én bold mere. Sortere derfor gerne det du ønsker at kommunikere med din chef. Hvis der er flere vigtige bolde, så vent til "lokummet brænder", så sortere opgaverne sig selv, du kommer alligevel ikke videre før chefen lægger en af de andre bolde.

Frederik Iuel

God empatisk pointe. Altid godt at "stikke en finger i jorden". Så ja overvej altid din timing, se tiden an og prioritér dine input til kollegaer og chefer. Tak for den.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anonym

Det lille spark havde jeg godt af. Det er nemt at arbejde sig længere og længere ind i, hvad der ikke fungerer hos eller med en uduelig chef, og jeg har i hvert fald godt af at blive mindet om, jeg også selv har et ansvar for at fokusere på det, jeg KAN gøre noget ved. Så tak for det.

Frederik Iuel

Selvtak. Og pøj, pøj med det videre arbejde. Det lyder som om, du har fat i noget, der kan forandre og skubbe lidt til "sagerne" for dig.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Torben Craner

Kære Frederik, sikke nogle fine svar du her har givet. De passer ganske fint ind i en gammeldags organisation, hvor tillid og empowerment ikke eksisterer.
Resten af verden taler om holistisk ledelse og netværksorganisering og tendensen er lige nu, at de kigger mod Skandinavien for at få svar på hvordan vi har bedrevet ledelse siden andelsbevægelsens tid.
NPM, og lean ledelse er to begreber vi har hentet ind i dansk virksomhedskultur, men de har fejlet med bravour da den vestlige kultur ikke kan bære disse værktøjer. Altså organisationer, hvor ledere har magt og tilskrives evner for at kunne tilrettelægge arbejdsgange, tidsstyring og proceskontrol.
Må jeg foreslå at du forholder dig til hvordan lederen burde være, og at vi tager ansvar for dette? Og ikke, som du gør i dine besvarelser, ligger til grund at lederen ikke bør ændre position, evner eller fokus.

Anne Petersen

Jeg tror såmænd bare, at blogskriveren er realistisk. Altså hvordan man skal agere som ansat, når man nu har en chef, man ikke syntes er god. Det er råd, der svæver rundt oppe i stratosfæren.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Frederik Iuel

Kære Torben
Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at vores ledere har et stort ansvar. Det er bare ikke altid, at lederen (kan) leve(r) op til dette. Mit ærinde her er at diskutere, hvad vi som medarbejdere kan gøre, når vi møder/oplever ledelse på afveje. Og jeg mener netop, jeg lægger op til, at vi som medarbejdere tager ansvar for, at lederen ændrer position, når noget ikke fungerer. Jeg tænker det er godt, vi hjælper lidt på vej, hvis ikke det sker af sig selv.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

John Lassen

Tak for en god overskrift! Bare ordet "tackl" i bydeform ser man bare alt for sjældendt! ;-) og "uduelig" rammer rigtig mange lige i mellemgulvet, for det er lige præcis det ord, de selv bruger om deres egne chefer (og/eller medarbejdere).
Tak også for nogle gode pointer, som tildeler medarbejdere ansvar og handlemuligheder i situationer, hvor de ofte falder for fristelsen til resignation og kynisme. Jeg vil dog gerne spørge ind til dit sidste bullet point: Sæt dig ind i chefens situation. Når du skriver, at man kan(bør?) se det som sin opgave at hjælpe sin chef, der hvor vedkommende ikke slår til, hvilke opgaver tænker du så på? Jeg er bestemt også tilhænger af, at leder og medarbejder bør kunne hjælpe hinanden ud over det almindelige i perioder. I min egen optik, vil rådet dog omvendt hedde: Kompensér aldrig for en inkompetent leder. Lederen bliver ikke bedre af det - snarere mere afhængig og måske endda doven på området, du bliver mere stresset og vil i øvrigt aldrig få den anerkendelse, du fortjener for det ekstra arbejde. Hvis der skal være tale om en mere langsigtet hjælp, så bør det foregå efter aftale og med en ny eller tilpasset jobbeskrivelse - evt. med ændrede vilkår. Jeg har kendskab til adskillige ansættelsesforhold, hvor netop denne problemstilling opstår, når en dygtig og loyal (tenderende til selv-opofrende) medarbejder ender med at løse adskillige opgaver, som netop var lederens ansvar. Det fremmer og udstiller ofte blot lederens inkompetence, medfører uklarhed i relationen, stress og mistrivsel hos medarbejderen og ender sjældent i en løsning - men i en opløsning af arbejdsrelationen og ofte er det medarbejderen, der trækker det korte strå. Så står man tilbage som den dygtige medarbejder, der ved næste ansættelsessamtale skal forklare et jobskifte uden at trække sin tidligere leder ned i sølet - OG uden at nedgøre sig selv samtidig. For jeg er enig i, at man ikke skal gå og smække med døren. Hvis man er en dygtig og loyal medarbejder, så skal man ikke give andre chancen for at hæfte "uordentlig" på sin person.
Forslag til andre overskrifter i denne serie: "Leder: Tackl din egen uduelighed!" - "Tackl din uduelige medarbejder!" - "Medarbejder: Tackl din egen uduelighed"
;-)

Frederik Iuel

Tak for din gode kommentar. Jeg vil overveje dine mange vinkler med at tackle noget i arbejdslivet. Tak for dem. Jeg er sådan set fuldstændig enig med dig i, at man ikke skal ”rende sig en staver i livet” i sin iver efter at hjælpe sin chef. Man skal i det hele taget ikke gøre noget, man ikke kan overkomme, eller føler man taber på. Se i øvrigt min nytårsblog om arbejdslivsforsættet: https://www.djoef.dk/blog/2017/01/2017--aa-ret-hvor-jeg-siger-lidt-mere-nej.aspx. Man skal selvfølgelig være opmærksom på alle de ting, som du klogt ridser op i din kommentar. Så tak for dem også. Du spørger til, hvilke opgaver det kan være, man skal hjælpe sin chef med (generelt)? Det ville føre for vidt at ridse alle de opgaver op her på dette sted. Jeg giver dog, faktisk et eksempel på det i teksten. Jeg uddyber her som svar på dit spørgsmål: Det er, hvis du oplever, at din chef fx er presset. Og altså under forudsætning af, at det er betimeligt i din situation og organisation, så kan hjælp til chefen være mange forskellige ting: En presset chef kunne måske profitere af, at du gjorde opmærksom på, at du oplever, han er presset (han har måske ikke erkendt det selv), at du tilbyder dine kompetencer/tid ifht. nogle af de spændende opgaver, som chefen suger til sig (og som han måske ikke burde suge til sig), at du kommer med konkrete bud/forslag til løsning af nogle af de uhensigtsmæssigheder, som er konsekvens af chefens pressethed, at du bidrager til klarhed på møder og samtaler, hvor chefen taler uldent (måske fordi han er presset, manglende forberedelse) etc. Naturligvis skal du fare med lempe, som du selv er inde på. Og i øvrigt så er det hjælp, som jeg er overbevist om, du ville give, hvis det var en god kollega, du var opmærksom på. Og det alt sammen ud fra en win/win businesscase: Hvis du hjælper din chefer, hjælper du også dig selv og kollegaerne.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne

Min chef er upålidelig og jeg synes desværre ikke jeg kan bruge ovenstående til forfærdeligt meget i den sammenhæng.

Frederik Iuel

Kære Anne

Tak for din bemærkning. Og jeg er enig: Det er en helt anden snak, når mulighederne for at udvikle relationen er udtømt, som jeg tolker er tilfældet for dig. Upålidelige chefer og kollegaer anbefaler jeg, at man mest muligt bør undgå kontakt med. Så en "kæmpestor bue uden om dem". Og er det ikke muligt, og har du forsøgt at gøre dit, så er det bare om komme videre.

Venlig hilsen fra

Frederik

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.