Djøf blog

Hvis du er det grå guld, er jeg så det skaldede guld?

Om at søge job eller skifte spor, når du er fyldt 50. Mennesker over 50 er stabile, loyale og en kæmpe ressource af viden og erfaring til gavn for både kollegaer og arbejdspladser. Det budskab synes jeg, vi skal dele.

Af Thomas Kantsø

Jeg har længe haft lyst til at skrive et blogindlæg om at søge job eller skifte spor, når du er fyldt 50. Dels fordi jeg ofte får spørgsmål om, præcist hvordan man gør. Men primært fordi jeg møder ekstremt mange mennesker over 50, som alle er stabile, loyale og en kæmpe ressource af viden og erfaring til gavn for både kollegaer og arbejdspladser. Det budskab synes jeg, vi skal dele.

En kær ven over 50 sagde til mig: ”Du må for guds skyld ikke give smarte gode råd på bloggen, så lytter vi aldrig til, hvad du siger. Så længe du ikke selv er fyldt 50, skal du træde varsomt.” Sagt med et glimt i øjet og et hint af alvor, der ikke var til at tage fejl af.

Hmm, hvad gør jeg så? Jeg er ikke 50 plus. Men jeg er meget meget tæt på at fylde 40, og vover alligevel at videregive de råd og tips, jeg selv har set virke, når man skal søge job eller skifte spor efter de 50. Så here goes …

Stigmatisering - nej tak

Jeg nægter at bruge ord som seniorer, det grå guld og andre skøre betegnelser i dette blogindlæg. Jeg synes, det er stigmatiserende og intet godt bringer med sig. Jeg kan ikke lide at sætte folk i bås, og jeg bryder mig heller ikke om det selv. Især fordi vi uforvarende kan komme til at sætte os selv i bås, mentalt. Den barriere er, tror jeg, vores egen værste fjende, når vi skal skifte spor.

Jeg har ikke selv særligt meget hår tilbage på hovedet. Hvad er jeg så? ”Det skaldede guld”? Nej, vel? Ingen af os gider have disse tåbelige labels hængende på os. Vi vil bare anerkendes for dem, vi er, og det, vi kan. Det er præcist det, man skal, når man skal fortælle historien om sig selv til en ny arbejdsplads. Man skal fortælle, hvordan man er som kollega, hvad man kan. Meget gerne meget konkret og uden at fokusere på sin alder. 

Skær ud i pap, hvad du kan, og fremhæv det relevante

Der er dog også et par udfordringer, man med fordel kan være opmærksom på. Den vigtigste er, at man skal passe på med at fremstå som en konkurrent til sin chef.

Når man fortæller om alt, hvad man har lavet i sin karriere, kan det lyde meget imponerende. Det er der i og for sig ikke noget galt i. Man skal bare prøve at sætte sig i modtagerens sted og forestille sig, hvad han/hun tænker. En chef vil gerne have en god sparringspartner. En loyal og effektiv kollega.

Hvis du har mange års erfaring på dit CV, så fremhæv det, der er relevant for din nye arbejdsplads.

Skær det lidt ud i pap, at du ønsker at bidrage med X og Y, og hvad der motiverer dig ved at komme til at arbejde for dem. Man kan også nemt komme til at tro, at en meget erfaren medarbejder kræver konstant udvikling. Hvis det ikke er tilfældet, så skriv, hvad udvikling er for dig.  Det er essentielt at skære sit budskab ud i pap, så man ikke bliver misforstået.

Vikar, variation og frihed

Jeg har mødt mange erfarne profiler, der nyder at arbejde enten som vikar, tidsbegrænset eller som selvstændige konsulenter. Jeg hører ord som frihed, variation og mulighed for at prøve forskellige brancher af. Jeg tror, at virksomheder er ret vilde med at få en selvkørende, erfaren kandidat ind i biksen, som tilmed kan give nogle gode råd og samtidig udfordre det eksisterende. Jeg hørte en dag et medlem sige: ”Det værste, der kan ske, er jo, at jeg bliver fastansat.”

Der er mange vikarbureauer på markedet. Et godt råd: Tag kontakt til bureauerne og fortæl dem, hvilke stillinger de kan bruge dig til. Giv dem det, der er relevant, og ikke hele paletten. Vær så konkret som mulig.

Vær social på de sociale medier og brug netværk

De sociale medier er geniale til at finde frem til alt det, der ikke bliver slået op. Man kan følge virksomheder. Man kan læse deres virksomhedssider og finde frem til, hvem man kan ringe til og få et kaffemøde. Hvis man laver en god LinkedIn-profil og bruger jobfunktionen, så vil man få både ny inspiration og nye kontakter til sin jobsøgning.

En af mine gode kollegaer (som er over 50) fortalte mig en dag, at: ”Det bedste ved at være over 50 er, at man har et stort og godt netværk.”

Et netværkstip er at få organiseret dit netværk. Brug LinkedIn til at connecte med folk. Hvis du er i tvivl om, hvem du skal connecte med, så tøm din mobiltelefon for alle kontakter. Når du er færdig med det, tilføjer du alle dine kontakters koner, mænd og evt. børn. Så har du et godt, brugbart og bredt netværk, du kan gå i gang med at kommunikere med. Det er en sjov øvelse, som jeg også bruger på kurser om LinkedIn, og den visualiserer hurtigt, hvor stort et netværk de fleste af os har.

Robust? Hvad betyder det?

”Det bedste ved at være fyldt 50 er, at der ikke er så meget, der kommer bag på mig mere. Jeg har en anden ro og vished om, at det hele nok skal gå.”

Det mest brugte ord i jobannoncer for øjeblikket er ordet ”robust”. Men hvad betyder det egentlig?  Jeg er ret sikker på, det betyder, at man skal have en masse erfaring. Man skal hvile i sig selv og være god til at prioritere sin tid. Det kan man, hvis man er fyldt 50. Som jeg ser det, er det netop robust, man er, når man har erfaring og viden.

Jeg elsker selv at arbejde tæt sammen med kollegaer, der er robuste og har erfaring fra de mærkeligste steder. De kan se det hele lidt ovenfra. De kan skabe ro i min opgavestrøm, og de kan give mig konkrete og gode råd, jeg altid kan bruge til noget. Og ved du hvad? De er alle fyldt 50.

Hvem ville du selv ansætte?

Hvordan slutter jeg denne talestrøm af tanker, erfaringer og historier fra andre over 50, som har fået et job? Jeg vælger at gøre det med at stille spørgsmålet: Hvem ville du selv ansætte?
Prøv at stille dig selv spørgsmålet. Måske det giver en pejling mod dit næste karrieretræk.

Du er velkommen til at dele dine erfaringer i kommentarfeltet. Alle UANSET alder er velkomne til at kommentere.

 

tka

Thomas Kantsø

Chefkonsulent

Jeg blogger om DIT arbejdsliv. Om rekruttering af djøfere fra dimittend til topleder, karriereudvikling, kompetenceafklaring, trivsel og tendenser – med fokus på det, der virker. Det gør mig glad at hjælpe andre til at navigere og opnå succes i deres karriere. Jeg tror på værdien af et godt personligt brand og underviser til dagligt i sociale medier.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Eva

Jeg søgte nyt job som 60-årige. Jeg opgav ikke min alder i ansøgningen/på CV'et. Jeg blev indkaldt til samtale. Ingen spurgte til min alder. Jeg fik jobbet ??

Thomas Kantsø

Sådan !! Hvor er jeg glad for at høre det. - Og stort tillykke med jobbet. VH Thomas


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Julie Wilche

Godt og meget relevant selvom jeg ikke søger nye udfordringer og kun er halvvejs mod de 50??

Thomas Kantsø

Mange tak Julie.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anette Andersen

Kære Thomas Kantsø
Et helt eminent oplæg om alder og karriere på eksisterende arbejdsmarked, du har begået. Det var MEGET opløftende læsning. Jeg er selv 50 + (især +) og synes nok at have oplevet og oplever fravælgelse ifm. mine jobasøgninger.
Jeg kan også lide, at du tager til genmæle over for retorikken omkring 50+ere. Som bekendt er retorik med til at sløre realiteterne og sådan også i denne debat. 'Guldet' bliver forbigået/fravalgt. At bruge ærlige ord fremfor netop mærkaterne synes jeg, du har indfanget super godt. Som du skriver er det i bund os selv, vi skal arbejde med, hvad angår holdninger og mental indstilling til kolleger/ansatte.
Og så er det nogle gode tip og anvisninger du har listet op
Venlige hilsener

Thomas Kantsø

Hej Anette. Mange tak for din kommentar. Jeg blev rigtig glad for, at du er med på, at vi skal tage til genmæle over for retorikken. Det er som om, at "Det grå guld" nærmest er blevet et ord.. Som om at det er blevet helt ok, at kalde alle over 50 for alle mulige forskellige skøre ting. Det synes jeg ikke er ok. Jeg er glad for din kommentar, da jeg netop håbede, at min budskab om at vi skal gå til kamp mod stigmatiseringen, kom til at fremstå tydeligt. Så TAK for det. Bedste hilsner fra Thomas Kantsø


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Esben Slot Sørensen

Er selv 50 og har til tider oplevet udfordringer ved at søge nyt job. Jeg har dog svært ved at vurdere, hvor vidt min alder spiller ind på til-/fravalg af mig. Jeg skriver altid min alder på CV'et ud fra en betragtning om, at det ville blive tolket som, at jeg har er problem med min alder, hvis jeg undlod at skrive den på. Langt de fleste rekrutteringsbureauer har også et obligatorisk aldersfelt i deres online formularer, hvilket jeg tolker som en indikation af, at alder er væsentlig.

Personligt tænker jeg ikke over min alder som et issue - jeg er kreativ, analytisk og arbejdsom, så hvis der er nogen, der har brug for det + masser af erfaring oven i hatten, så sig endelig til ??

Thomas Kantsø

Hej Esben. Sejt at du sætter ord på hvad du er og kan. I øvrigt, er jeg ret vild med ordet arbejdsom. Det siger meget om hvilken indsats du vil lægge for dagen på en arbejdsplads. Jeg kender dig jo ikke personligt, men vil gerne tilbyde dig en personlig samtale med en af konsulenterne i Djøf. Måske vi sammen kan sætte lidt flere ord på hvordan du kan skabe værdi hos en arbejdsplads. Du kan finde mere info her:

https://www.djoef.dk/service/gratis-karrieresamtale.aspx

Bedste hilsner Thomas Kantsø


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Esben Slot Sørensen

Tak for tilbuddet Thomas. Jeg er ikke djøf'er, så karriereråd i den branche er nok ikke så relevant for mig. Men mange tak.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars

Tak for et godt indlæg, og for at gøre op med de forskellige stereotyper og labels. Min egen erfaring som ansat i staten er desværre bedrøvelig: at jeg som nu 55-årig længe har været opfattet som stendød rent jobskiftemæssigt. I de seneste fem år er jeg end ikke kommet til samtaler på de jobs, der nærmest har set ud til at være skrevet af efter mit CV - uanset om det har været i staten eller privat. Ingen vil sige det - nærmest kom vi i et konsulentfirma, der engang kaldt mig "a bit too senior". Jeg føler mig så fit og frisk som nogensinde, kreativ, omstillingsparat, erfaren, skarp, kompetent, etc. men realiteten er, at omverdenen dømmer én ude, og man inden man fylder 50 skal sørge for at lande dér, hvor man skal blive på til man pensioneres. Øv!

Thomas Kantsø

Hej Lars
"A bit too senior" ...... !!!! Hvor det dog en irriterende bemærkning at få. Det forstår jeg godt ramte dig. Men det rammer jo også, som du siger, når man ikke får en grund, men en fornemmelsen af, at der er fordi man er fyldt 50 er tilsvarende frustrerende.
ØV som du siger. Det er historier som din der fik mig til tasterne. Det er derfor jeg synes vi bliver nød til at tale om hvad man så gør. Hvis det viser sig, at mange arbejdsgivere ikke vil ansætte folk over 50, så må vi jo tale om det. Vi må fortælle den gode historie om hvor stabile, erfarne og dygtige I er.
Som jeg skrev i en tidligere kommentar, så kender jeg jo heller ikke dig personligt, så jeg vil ikke give dig gode råd her i kommentarfeltet. Men du skal vide, du IKKE er alene om denne frustration. Jeg har talt med mange som siger det samme som dig. Det løser dog ikke problemet. Måske du allerede har fået nogen til at kigge på din faglige profil, dit CV og dine ansøgninger? – I hvert fald skal du vide, at vi altid som din fagforening gerne vil hjælpe og rådgive. Kender du i øvrigt til vores jobsøgningsværksted? Der er efterhånden mange der bruger det, til netop at få nogle til at kigge på dine ansøgninger med nye øjne.
Bedste hilsner Thomas Kantsø


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars

Hej Thomas,
Mange tak for dit opmuntrende svar - både personligt og organisatorisk er det opmuntrende. Jeg har i forvejen tænkt mig at se på mit CV ud fra den "manual", der var i sidste nr. af djøf-bladet. Jobsøgningsværkstedet kender jeg ikke, men det burde jeg måske. Og så er jeg meget opmuntret af, at min fagforening tager det her alvorligt, for det er forfærdelig alvorligt for alle os, der hver dag må tilbringe hele dagen i et job, som vi for længst ville have bevæget os videre fra, men som vi hænger uhjælpeligt fast i, fordi der er opstået en kulturel forestilling om, at vi ikke duer til noget, fordi vi har passeret de 50.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Niels Færch Petersen

Godt og relevant. Jeg er 50+ og er pt. Jobsøgende. Jeg vil ud og arbejde mere med mennesker og mindre med tal. Så en mentor rolle eller noget tilsvarende tiltaler mig meget. Jeg er sikker på at den erfaring jeg har fået gennem livet kan bruges konstruktivt i et nyt job. Det er en super god artikel du har skrevet.

Thomas Kantsø

"Mere med mennesker og mindre med tal" - Det er et godt citat. Det klinger godt. Jeg ønsker dig held og lykke med din jobsøgning. VH fra Thomas


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lise

Tak for et godt og relevant blogindlæg. På min arbejdsplads er der flere 65+ medarbejdere! Den ældste er 73 år. De bidrager ikke kun med stor erfaring, ro og overskud, men også med en villighed til at udvikle sig selv og vores arbejdsområde. Det er en stor fornøjelse at have dem som kollegaer, og det har fået mig til at tænke, at det måske ikke bare handler om at komme hurtigst muligt på pension...

Thomas Kantsø

Hej Lise. TAK for din kommentar. Jeg tror rigtig mange genovervejer hvornår de skal på pension i disse tider. Det er tanker jeg kan høre ofte kommer op, når jeg taler med medlemmer. Bedste hilsner Thomas


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

Har I virkelig ikke nogle erfarne konsulenter, der selv er 50+ og som kan videregive deres erfaringer? Det virker mærkeligt, at det er en konsulent i sin allermest attraktive alder, der skriver dette indlæg?

Thomas Kantsø

Kære Anne Petersen. Først TAK for komplimentet om, at jeg er i min mest attraktive alder. Føler mig bestemt ikke altid sådan.

Jeg kan godt forstå, hvis mange gerne vil kunne spejle sig i konsulenten – men hvorfor aldersmæssigt? I Djøf har vi naturligvis konsulenter i alle aldre. Men min pointe er jo faktisk præcist, at videregive erfaringer fra medlemmer over 50, så læserne skulle netop meget gerne kunne spejle sig i de erfaringer, jeg videregiver - uanset min alder. Jeg ville på en eller anden måde gerne hjælpe dem alle lidt på vej. Min tanke var, at budskabet stod lidt stærkere, hvis en udenfor aldersgruppen råbte lidt op og sagde stop til aldersdiskriminering. Jeg har fået virkelig meget opmærksomhed i forbindelse med dette blogindlæg, så jeg vælger at tro, at jeg har ramt et emne mange tænker over.
Bedste hilsner Thomas


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Nielsen

Da jeg for 4 år siden skiftede det "Offentlige" ud med det "Private" i den fremskredne alder af 51½ blev jeg komplimenteret for, at det virkelig kunne lade sig gøre at lande et nyt job i min alder! Trives i øvrigt i det "Private" og er blevet forfremmet et par gange allerede... og oplever heldigvis en stor lyst til at ansætte den bedst egnede til jobbet uanset alder, men måske er det fordi jeg er ansat i en virksomhed med franske rødder?


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Claus Holm

4 universitetsuddannelser
Ledende stillinger med succes gennem 19 år
Klare kompetencer

Jeg gider ikke ledelse og stort ansvar men vil gerne have en specialist og koordinerende rolle

Alligevel får jeg afslag med begrundelsen: Vi vil gerne have en vi kan forme - med udgangspunkt i min alder.

Paradoksalt nok er jeg 50 og har lige fået en søn - ung nok til at blive far, for gammel til at arbejde..... grotesk


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hanne Damsholt

Super - tak for gode input :-)
Er selv 60 og i fuld gang med at finde et nyt job efter en fratrædelse, som DJØF hjalp igennem.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.