Djøf blog

Arbejdsgiverne vil gerne tale med dig

Der er en enorm velvilje i forhold til kaffemøder, det kræver dog timing og præcision.

Af Tom Hedegaard

Seneste rekrutteringsanalyse fra konsulenthuset Ballisager viser, at netværk er den 2. mest foretrukne rekrutteringskanal, kun overgået af jobopslag. Kun 5 % af de adspurgte arbejdsgivere i undersøgelsen angav, at det ikke var muligt at få et kaffemøde med dem. Viljen er der altså for hele 95 %.

Skal du komme igennem med et møde, så er en personlig anbefaling den højest rangerende årsag til, at lederen har taget mødet. Herudover er din motivation rigtig vigtig, og skinner den ikke igennem, så kan det blive svært. Der skal derudover ligge en værdi for virksomheden i det du vil tale om. Forsøg derfor at blive meget konkret, når du kontakter vedkommende.

I sidste ende bliver det et spørgsmål om tid og overskud fra lederens side, altså timing. Har du dog sørget for en personlig anbefaling, og er du klar i spyttet om den værdi der ligger i at tale med dig, og ikke mindst virker du motiveret - så er dine chancer gode. Så kan du afslutningsvis udvise stor fleksibilitet i forhold til tid og form for mødet, og tilbyd gerne at sende et oplæg forud for mødet sammen med et kort CV.

Hvad kan jeg ellers gøre?

Der er mange måder at bruge sit netværk på. Vi har nogle bud:

  • Giv dig tid til at kortlægge dit netværk, og tænk hele vejen rundt. Vær opmærksom på, hvad du har liggende på dine virtuelle netværk. Kommende arbejdsgivere kan google dig og let få adgang til din profil, fx på Facebook.
  • Når du ser en interessant stilling, er det en god idé at undersøge, om du kender en fra samme branche i virksomheden. Det kan lette din research og give dig uvurderlig og relevant viden om kulturen og værdierne i virksomheden.
  • Et godt netværk kan skaffe dig adgang til de rigtige personer, der ved noget om den stilling, du søger.
  • Deltag aktivt i forskellige erhvervsrettede og faglige arrangementer.
  • Øv dig på din elevatortale. En god, kort og præcis elevatortale er ofte adgangsbillet til en god netværkssamtale.
  • Lyt, spørg ind, udvis situationsfornemmelse, vær god til at tage imod og sig tak.

Det lykkedes for Louise

Du behøver ikke at være ekspert i jobsøgning, for at bruge dit netværk til at få samtaler og job. Sådan lyder ordene fra Louise Sylvest i en artikel, hvor hun forklarer hvordan hun fik fem samtaler og et job gennem sit netværk.

Hendes råd er meget konkret, ” at blive helt skarp på, hvad det er, man vil, før man begynder at skyde til højre og venstre. For man skal være rimelig skarp på, hvad det er, man kommer og beder om.”

the

Tom Hedegaard

Chefkonsulent

Lad os dele vores viden og erfaring. Jeg starter ud, da jeg i mit daglige arbejde er i kontakt med mange djøfere. Det giver mig forudsætningerne for at bidrage med mine perspektiver – og jeg vil gøre det i en fri tone.

Mit håb er, at du som læser er frisk på at gå i dialog.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Serena Isolan

Tak for blogget Tom.
Jeg synes at en kaffemode er maaske bedst med smaa/mindre virksomheder. Jeg tror jeg vil ikke sporge en recruiting manager i Deloitte eller Accenture om at mode for en kaffe, de har nok regler og processer alle kandidater skal igennem, og de har travlt, tror jeg. Hvad synes du?
Tak

MVH
Serena Isolan

Tom Hedegaard

Hej Serena

Helt enig. Hav altid øje på hvem du vil kontakte. Der er forskel på hvilken fremgangsmåde jeg vil anbefale, alt efter om det eksempelvis er i konsulentbranchen, eller en mindre produktionsvirksomhed. Men forarbejdet er igen altafgørende.

Jeg vil vove at påstå, at det gå-på-mod du udviser ved at efterspørge et møde, sammenlagt med den helt rigtige ide og vinkling, ville kunne få selv en travl leder i de store konsulenthuse til at overveje at tage et møde. Især hvis du netop samtidig er blevet anbefalet i vedkommendes eget netværk. Herefter kan der naturligvis være en normal ansættelsesprocedure. Men hvis lederen allerede har set sig lun på dig, så er du utvivlsomt foran på point.

Vh Tom


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Serena Isolan

Det er jeg enig om, mange tak for din kommentar.

MVH
Serena Isolan


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.