Djøf blog

Pletskud fra Netflix

Det har vakt opmærksomhed, at den internationale virksomhed Netflix tilbyder sine ansatte op til tolv måneders fuld løn i forbindelse med en barsel. Målt efter amerikanske standarder er det også særdeles favorable vilkår.

Af Edith Jakobsen

Det har vakt opmærksomhed, at den internationale virksomhed Netflix tilbyder sine ansatte op til tolv måneders fuld løn i forbindelse med en barsel. Målt efter amerikanske standarder er det også særdeles favorable vilkår. Dertil kommer, at Netflix tilbyder de favorable vilkår til såvel virksomhedens mænd og kvinder, der får børn.

Netflix er som ny vækstvirksomhed optaget af at kunne tiltrække både dygtige kvinder og mænd til virksomheden. De attraktive barselsvilkår er derfor naturligvis et væsentligt konkurrenceparameter, når det kommer til rekruttering af dygtige medarbejdere – hvilket muligvis også presser virksomheder som Facebook, Apple m.fl. til tilsvarende opgradering. 

Når Netflix’ tilgang til barselsorlov vækker opsigt i Danmark, er det bl.a. fordi fædre i Danmark i høj grad skal kæmpe for deres ret til orlov, da den danske barselslovgivning ikke ligefrem understøtter et moderne ligestillet forældreskab. Tværtimod ses lovgivningen snarere at reproducere et traditionelt kønsrollemønster, hvor kvinden typisk tager hovedparten af barselsperioden og manden kun har en selvstændig ret til 14 dages orlov i forbindelse med fødslen.

Et moralsk ansvar? 

Den seneste tids debat om, hvorvidt kvinder har et særligt moralsk ansvar i forhold til at underrette en potentiel arbejdsgiver om mulige planer om graviditet, understreger  i den grad behovet for en mere tidssvarende barselslovgivning, der afspejler, at både mænd og kvinder bliver forældre.  I dag betaler kvinden prisen for børnefødsler i form af dårligere løn og lavere pension.

Derudover har nyuddannede kvinder vanskeligere ved at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet.  Trods den nuværende lovgivnings beskyttelse af gravide kvinder, er kvinder og mænd i 25 – 45 års alderen langt fra  stillet lige i rekrutteringsforløb og ved jobsamtaler.

Realiteten er, at kvinder i den fødedygtige alder risikerer at blive fravalgt alene pga. risikoen for flere lange fraværsperioder som følge af barsel. Flere økonomer problematiserer desuden, at det er en dårlig samfundsøkonomisk forretning, når primært det ene køn er væk fra arbejdsmarkedet i lange perioder, fordi man derved ikke får nok ud af samfundets uddannelsesinvesteringer. 

Orlov til far 

Et andet nok så vigtigt aspekt er barnets ret til to forældre og farens legitime ret til at knytte bånd til det lille barn. Senest har Institut for Menneskerettigheder i en analyse dokumenteret, at fædre ofte går på kompromis med deres ønsker om at holde orlov med børn, fordi såvel arbejdspladskulturen som moderen trækker i retning af at fastholde en skæv og kønstraditionel fordeling.

Derfor er det af stor betydning, at fædre tildeles en selvstændig ret til orloven, der stiller ham stærkere i forhandlinger med både arbejdsgiver og partner. 

At der er god økonomi i at sikre bedre orlov til fædre vidner Netflix’ nye tilbud om. Netflix, der om nogen er ”in it for the money” anerkender med tilbuddet om betalt orlov til både mænd og kvinder, at kvinder og mænds betingelser på arbejdsmarkedet langt fra er lige og at der typisk ikke er tale om et frit valg i familien, bl.a. fordi økonomien sætter begrænsninger.

Befriende, hvis også danske politikere for alvor ville give danske forældre reelle muligheder for et ligestillet forældreskab frem for med loven at fastholde traditionelle kønsroller med moren som den primære omsorgsperson og faren som biperson i barnets liv.

eja

Edith Jakobsen

Arbejdslivspolitisk chef

Jeg er optaget af djøfernes arbejdsliv, og hvad der bidrager til, at både mænd og kvinder har et tilfredsstillende arbejdsliv og kan realisere deres ambitioner.

Jeg blogger om aktuelle temaer i debatten om ligestilling, f.eks. øremærket barsel til fædre og rekruttering af kvinder til ledelsesposter, men også om work life balance, stress og psykisk arbejdsmiljø.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Bastian Kjar

Jo bevares. Det er rigtig flot. Men virksomheder som Netflix, Google og Apple konkurrerer også om den dygtigste promille af medarbejdere. Fordi de tjener milliarder og atter milliarder af dollars. Derfor er deres samlede kompensationspakke også meget mere favorabel. Jeg tvivler på at det vil få den store afsmittende effekt for USA's Regular Joe. Særligt når der stadigvæk kæmpes en kamp om at hæve mindstelønnen i nogle stater til bare 15 dollars. I et land med så mange millioner Working Poor, er det lidt problematisk at fokuserer på Silicon Valley elitens privilegier. Ud over det er jeg enig med resten af indlægget


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.