Djøf blog

Prokrastination - hvorfor er det godt at kende til?

Hvorfor gør vi ikke de ting, vi ved, vi burde gøre? Svaret er prokrastination, og vi lider alle sammen af det.

Af Tom Hedegaard

Hvis du vil være bedre til at træffe de valg, der giver dig de langsigtede belønninger, så har jeg et par gode råd.

For du kender det godt: Du ved, hvad det rigtige valg af handling er, men alligevel ender du med at foretage en anden handling. Du spiser fx et stykke kage velvidende om, at du faktisk bør lade være, da du har sat dig for at tabe et par kilo. Eller du laver overspringshandlinger, fremfor den dødsyge men vigtige arbejdsopgave, der ligger og stirrer på dig for enden af dit skrivebord. Det er, hvad der med et fint ord kaldes prokrastination:

”Prokrastination - Ordet prokrastination kommer af latin procrastinatio udsættelse til 'i morgen', forhaling.”

Du udskyder simpelthen enten det, vi kan kalde den rigtige handling, eller udskyder det udbytte, du gerne vil opnå ved at foretage den rigtige handling.

To professorer fra Harvard satte sig i 2006 for at undersøge, hvad årsagen er til dette fænomen. Det burde jo være ligetil at vælge den ”rigtige” handling, men alligevel vælger du en anden. Det kom der en meget lang undersøgelse ud af. Jeg skal være helt ærlig og sige, at min inspiration kommer fra en noget mere spiselig artikel.

Nutidsjeg kontra fremtidsjeg

Konklusionen er, at årsagen skal findes i det, der i artiklen kaldes ”time inconsistency” – altså tidsuoverenstemmelse. Nutidsjeg’et tænker på kortsigtede belønninger eller udbytte, hvorimod fremtidsjeg’et tænker langsitet. Så når vi sidder og kigger på den førnævnte arbejdsopgave, som hænger os ud af halsen, så udkæmper nutidsjeg’et og fremtidsjeg’et en grusom magtkamp.

Mange gange vinder nutidsjeg’et kampen, da vi rent psykologisk tillægger den umiddelbare belønning "jeg laver lige noget andet som er sjovere" mere værdi, fordi det langsigtede udbytte af vores handlinger jo netop først kommer på et senere tidspunkt - "hvis jeg får lavet denne opgave vil jeg, når jeg er færdig, ikke længere have den hængende over hovedet, og så kan jeg med god samvittighed gå videre med de lidt sjovere opgaver". Dette sker hele tiden ubevidst i vores hjerner, og i høj grad også i vores daglige arbejde.

Hvis du kan formå at undgå prokrastination, er mit postulat, at du vil blive mere effektiv og målrettet i dit daglige arbejde. Så her er 3 gode råd til, hvordan du kan blive bedre til at bekæmpe prokrastination.

3 gode råd

  • Gør det langsigtede udbytte mere øjeblikkeligt.
    Visualisér det langsigtede udbytte, så det bliver aktuelt i din hjerne i nuet. Forestil dig fx, at du har tabt dig de 10 kg, og hvordan dit liv så ser ud. Eller tænk på hvordan det vil være at nå det næste skridt i din karriere, som måske kræver nogle valg lige nu og her, som du er tilbøjelig til at udskyde eller forhale.

  • Gør omkostningerne ved at træffe de ”forkerte valg” større.
    Hvis du skipper løbeturene, så aftal at løbe med andre. Eller lad det koste dig det glas rødvin, som du gerne vil nyde til aftensmaden. Hvis du har svært ved tage dig sammen til en bestemt arbejdsopgave, så lav delmål og flere deadlines. "Jeg skal have afsluttet x antal sager inden mandag, og x inden torsdag." Eller "inden kl. 12 skal denne være væk fra mit skrivebord."

  • Eliminér prokrastinationsprovokatørerne.
    Dette er den mest simple metode. Hvis du har en svaghed til de søde sager, og ikke bør spise dem, så sørg for, at de ikke er i dit hjem. Hopper du på indkomne mails fremfor den vigtige arbejdsopgave, du bør få ordnet, så print det ud, du skal bruge til opgaven, og sluk skærmen.

Bonustip

Som lidt ekstra kan du også arbejde med papirklipsmodellen. Den går i sin enkelthed ud på, at du gør din arbejdsopgave fysisk synlig. En ung canadisk børsmægler besluttede sig for at placere 120 papirklips i et krus, og stille et tomt krus ved siden af. Dagens mission var derefter at få flyttet hver enkelt papirklips over i det tomme krus, så der til sidst ikke var flere tilbage i det første krus. Hver papirklips repræsenterede en opringning til en ny potentiel kunde. Simpelt med effektivt.
Hans salgstal steg eksplosivt, og nogle år efter at være startet som en nybegynder, landede han et job med en årsløn svarende til ca. 1 mio. danske kroner.

the

Tom Hedegaard

Chefkonsulent

Lad os dele vores viden og erfaring. Jeg starter ud, da jeg i mit daglige arbejde er i kontakt med mange djøfere. Det giver mig forudsætningerne for at bidrage med mine perspektiver – og jeg vil gøre det i en fri tone.

Mit håb er, at du som læser er frisk på at gå i dialog.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Timea Høgh

Inspirerende artikel. Kan man mon kombinere "positiv tilgang" til tingene med "dummebøder" til sig selv, hvis man af og til "falder i"?
Tænker lige på artiklen om vanens magt skrevet af Ane Rødkjær.

Tom Hedegaard

Det er faktisk lidt min pointe. Men du kan også arbejde med belønning i stedet for. Fremfor eksemplet om at det koster et glas rødvin, når du misser løbeturen, så kunne du jo vende det om og sige, at det giver dig lov til at tage et glas rødvin til maden, hvis du har fået overstået løbeturen. Det vigtigste er, at du bliver bevist om, at du vælger ikke at gøre det der bidrager til dit langsigtede mål. Så kan du nemlig gå ind og bruge de tre råd jeg har skrevet. Anes artikel er udmærket, og der er bestemt også god musik i at arbejde med vanerne.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.