Djøf blog

Når fremdrift er lig tilbageskridt

Politikerne har besluttet, at de studerendes studietid skal ned, men reelt sker det på bekostning af de aktiviteter, der forbinder teoretisk viden og praksis. Nogle gange er fremdrift derfor det stik modsatte af det, det giver sig ud for at være.

Af Wenche Marit Quist

Regeringens fremdrift- og SU-reform bulder frem på de videregående uddannelser. Politikerne bag omtaler gerne tiltagene som kvalitetsløft, men den slet skjulte bagvedliggende idé er, at det er dyrt at have studerende gående rundt på læreanstalterne, hvis man i stedet kan få fuld skattepligtig arbejdskraft ud på arbejdsmarkedet. De studerende skal derfor hurtigere igennem studierne.  

Tanken kan virke logisk, men har mange svagheder indbygget. For udover at der aktuelt mangler jobs til de færdiguddannede, så spænder fremdriftsreformen ben for mange aktiviteter under studiet, der beviseligt batter noget for de fremtidige jobmuligheder. 70 pct. af de nyuddannede kandidater, der har relevant studiejobserfaring, har lavere arbejdsløshedsperiode, end dem uden den relevante erfaring med i bagagen. Det er derfor heller ikke overraskende, at en fælles undersøgelse fra DE og Djøf viser, at både arbejdsgiverne og kandidaterne selv angiver relevante studiejobs som den mest udslagsgivende faktor, når den rette kandidat skal findes til jobbet. 

I Djøf møder vi ofte studentermedlemmer, der erfarer, at fremdriftsreformen hindrer, at de bruger den fornødne tid på studiejobs, praktikophold og studier i udlandet. De studerende tilkendegiver derfor også, at de har mindre mod på give sig i kast med ophold i udlandet end tidligere: Hvor det i 2012 forventede 43 pct. af de studerende, der deltog i Djøfs Studielivsundersøgelse, at tage et praktik- eller studieophold i udlandet. I 2014 var tallet 31 pct.  

Rigide regler kendetegnes jo desværre ved, at når virkeligheden ikke matcher reglerne – ja, så er det værst for virkeligheden. De studerende må drosle ned for aktiviteter, der giver dem mulighed for at bruge den teoretiske viden i praksis og få de erfaringer med på CV-et, som arbejdsgiverne vægter højest. Fremdriftsreformen bør derfor omdøbes til det, den vitterligt er, nemlig et kompetencemæssigt tilbageskridt. Først når dette erkendes fra politisk side, og der således gives plads til den kobling mellem teori og praksis, alle jo - i hvert fald i princippet - er for, kan vi tale om kvalitetsudvikling med hold i virkeligheden.

wmq

Wenche Marit Quist

Forsknings- og uddannelsespolitisk chef

Undervisningskvalitet, forskningsmidler og uddannelsesfinansiering er nogle af de centrale emner i mit arbejde for bedre vilkår for samfundsvidenskabelig uddannelse og forskning. Så læs med her, hvis du gerne vil vide noget om de rammer, de studerende og forskerne på universiteterne uddannes og arbejder under – og hvordan Djøf prøver at præge udviklingen i den rigtige retning.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.