Djøf blog

Jobsøgningsparadokset

Overvind jobsøgningsparadokset: "For at få et job skal man have erfaring, men for at få erfaring skal man have et job"

Af Kasper Høymann Jensen

”For at få et job skal man have erfaring, men for at få erfaring skal man have et job”. Sådan lyder det meget velkendte jobsøgningsparadoks, der i alt sin enkelthed beskriver, hvor svært det kan være at få et job. Og måske er der noget om snakken, for når man gang på gang i stillingsopslagene støder på kravet om 3-5 års erfaring, bliver paradokset svært at undgå. Jeg mener derfor, at det handler om at spotte genvejene til den vigtige erfaring, inden du som dimittend står og mangler den.

Svaret er som altid…

Studiejob! Meget er sagt og skrevet om vigtigheden i at få et studierelevant arbejde, men man kommer ikke udenom det faktum, at hvis erfaringen skal vindes inden man står som dimittend, så er et studiejob oplagt. Erobres studiejobbet allerede i starten af studietiden, kan man derfor skrive 3-4 års erfaring inden for et specifikt felt på CV’et ved slutningen af studiet og møder således kravet fra arbejdsgiveren om erfaring, hvilket bryder jobsøgningsparadokset.  Djøf har samlet erfaringer om studiejobbet og vejen dertil på følgende site.

Bliv headhuntet som student med Akademikerbasen

Nu vil den kritiske læser sikkert studse over det faktum, at erhvervelse af et studiejob også kan kræve en grad af erfaring, og på den måde er man hurtigt tilbage i paradokset. Det er dog min erfaring at studiejobbet, til forskel for et kandidatjob, er mere betinget af karakterer og uddannelsesretning end tidligere erfaring. Derfor vil man med relativt få punkter på CV’et stadig kunne få et relevant studiejob, det kræver blot at det rette CV lander hos den rette arbejdsgiver. Her kan man som studerende med stor fordel lægge sit CV ind på akademikerbasen, som private virksomheder og rekrutteringsorganisationer benytter til at headhunte de rette kandidater. Så spar tid i jobjagten ved at lade virksomhederne komme til dig og udnyt dit CV til fulde. Derudover har man som altid muligheden for at finde en masse spændende studiejobs på DJØFs egen jobportal.      

Har du også mødt et jobsøgningsparadoks? Eller har du gode råd til, hvordan man undgår det paradoks, jeg er stødt på? Så del gerne kommentarer.

Så kom ud og få erfaringen, inden du får erfaringen - Eller som min yndlings-Hobbit ville sige det:

 

 

khj

Kasper Høymann Jensen

Rådgiver

Stoppede i Djøf januar 2016

På bloggen giver jeg studerende konkrete råd om studietiden og vejen til det perfekte studiejob. Hvilke tendenser er der i jobmarkedet for studerende?  Hvad forventer arbejdsgiverne af en studentermedhjælper? Hvordan bruger du din studietid bedst muligt?

Jeg tager afsæt i, at jeg selv er studerende og arbejder med de ting i Djøf.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.