Djøf blog

Bliv set og hørt som jobsøger

Bliv set og hørt som jobsøger og gør noget andet og mere end den traditionelle jobsøgning. Skil dig ud fra mængden af alle dine konkurrerende jobsøgere.

Af Michael Gravenhorst Grimm

 

Jeg så for nylig en jobsøger på nettet, der fra første ledighedsdag skrev en blog om sine overvejelser omkring jobsøgningen, og de opgaver han skulle i gang med.  Jeg synes ideen er god, især hvis vinklen er proaktivt jobsøgende.  Dermed mener jeg, at du som jobsøger klart viser målrettethed, energi, kreativitet og positivitet. For at bloggen bliver kendt, kan du for eksempel sætte den på som et link i din e-mail autosignatur, på dit CV og på LinkedIn. Alle kan hurtigt lave deres egen blog via f.eks. WordPress.

Sådan kan du bruge LinkedIn grupperne i din jobsøgning

En anden måde at blive set på er at finde LinkedIn grupper, der er relevante for din jobsøgning. Der er en lang række grupper, som er branche- eller fagspecifikke. Det kan være svært at finde de grupper, som du med fordel kan tilslutte dig. Start med at identificere hvilke medarbejdere, som har et job tilsvarende det, du gerne vil have, og tjek så ud hvilke grupper de er med i.  Finde dernæst frem til de HR ansvarlige i den gruppe af virksomheder, som du følger på LinkedIn. Meld dig ind i de grupper, som de følger.

I LinkedIn grupperne kan du holde dig orienteret om nyheder og tendenser, men også deltage i diskussionerne og dele relevant materiale. Sørg for at det er sagligt, relevant og kompetent. På den måde bliver du set og forhåbentlig anerkendt på LinkedIn for din ekspertise.

Mød beslutningstagerne i virksomhedsnetværk og på messer

Der er andre måder at komme tæt på virksomhederne. Gennem et virksomhedsnetværk kan du møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.  Ikke alle netværk er åbne, men nogle af dem er. Der kan være et krav om deltagerbetaling, men første gang er ofte gratis. Kontakt det regionale væksthus eller erhvervsafdeling, og spørg om de enten selv har et virksomhedsnetværk eller kan henvise til et.

Deltagelse på relevante messer og arrangementer kan også booste din synlighed og give dig værdifuld viden. Information om messer og arrangementer kan du eksempelvis få igennem innovations- og klyngenetværkene.

Glem dig selv – indtil du bliver spurgt

Når du opsøger virksomhederne på messer og arrangementer så sørg for at være den spørgende og lyttende. Spørg til de udfordringer som virksomhederne har. Gem ”salgstalen” om dig selv indtil de selv spørger om, hvorfor du er til stede. Sørg i så fald for at koble virksomhedens eller branchens udfordringer sammen med de opgaver, du er knivskarp til at løse.

Sæt dig ind i virksomheden

Vær også opmærksom om det er den rigtige beslutningstager du har kontakt med. Undgå at spilde din og deres tid ved på forhånd researche på, hvem du skal tale med. Hvis den relevante beslutningstager ikke er til stede så få en henvisning fra den person, du taler med. Når du senere henvender dig direkte til beslutningstageren har du både en anledning og en referenceperson. Ved at deltage i messer eller arrangementer viser du både interesse, engagement og skiller dig på den måde ud fra hovedparten af jobsøgerne.

Kåringer af forskellig art er også en oplagt mulighed for at komme i nærkontakt med især ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder. Her er højt humør og god stemning, hvilket er en god anledning til dialog og netværk. Du kan på forhånd udvælge de virksomheder og personer du vil i dialog med. Spørg ind til deres historie, deres vækstambitioner og ikke mindst hvad der skal til for at de kan fortsætte vækst og udvikling. Gode muligheder er f.eks.”Årets Ejerleder” eller ”Børsens Gazellekåring”.

Få spalteplads i avisen

Endelig er der jo muligheden at vende jobsøgningen om. Det var der en kvindelig jobsøger der gjorde. Hun indrykkede en jobsøgningsannonce med billede i Børsen. Hun skrev ikke noget om sin uddannelse eller sin cand. titel. Nej, hun fokuserede på, hvilke opgaver hun kunne løse i en mindre til mellemstor virksomhed. Hun blev efterfølgende indkaldt til flere samtaler og er nu i job.

Så gør det utraditionelle og uventede og se, hvad der sker.

 

Har du prøvet at gøre noget utraditionelt i din jobsøgning og med god effekt? Del det gerne her som kommentar eller via LinkedIn grupperne "Jobværkstedet" eller "DJØF/effektiv jobsøgning".

 

mgg

Michael Gravenhorst Grimm

Konsulent

Stoppede i Djøf juni 2018

 

Jeg blogger om, hvordan du som jobsøger kan trænge igennem hos virksomhederne. Jeg har rådgivet mange jobsøgere og har selv været der – jeg kender de mange krav, forhindringer, op- og nedture samt udfordringer, man står over for.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Britt

Det bedste, jeg har læst om jobsøgning i 2014! Kort og godt. Spot on.

Britt

Proaktiv, modtagerorienteret, videbegærlig jobsøgning motiverer virksomhederne til vækst, jobskabelse, visioner og nye forretninger (iværksætteri). Alt det, vi har brug for. Samtidig skaber denne form for jobsøgning forståelse og samarbejde mellem akademikere og SMV.

Michael Grimm

Tak Britt Håber det kan bruges proaktivt af jobsøgere til at komme tættere på jobbet.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sebastian Christensen

Andre former for jobsøgning. I april/maj 2013 brugte jeg Facebook-annoncer målrettet mod "den kommende chef". Min konto blev imidlertid hurtigt tømt, da en journalist opdagede mig og skrev om det - http://www.computerworld.dk/art/226716/dansker-soeger-job-via-facebook-annoncer

Michael Grimm, Djøf

Hej Sebastian. Tak for dit input i form af en helt anden og alternativ fremgangsmåde, som andre kan bruge til inspiration. Og godt at du følger op på dem der viser interesse.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

PrecariousWorker

Så Djøf følger også med i jobsøger-julekalenderbloggen:) Jobsøgerbloggen 'Den Dag Jobbet Forsvandt' (https://dendagjobbetforsvandt.wordpress.com) er en innovativ og proaktiv måde at nå ud til potentielle arbejdsgivere. Men den har også udviklet sig til en serie af interessante og vigtige refleksioner over de muligheder - og især udfordringer - som dagpengesystemet indebærer for ledige akademikere, som gerne vil finde vej til (fuldtids)drømmejobbet via deltidsstillinger, løntilskud, selvstændigt konsulentarbejde, etc.
Den Dag Jobbet Forsvandt - En Julekalenderblog' : https://dendagjobbetforsvandt.wordpress.com

Michael Grimm

Hej Precarious Worker. Tak for dit input. Og ja det var den blog der er nævnt. Jeg ved så ikke om det er dig der skriver den:) Der er flere gode refleksioner i bloggen. Men specielt fremgangsmåde med at sende et spørgeskema ud som uopfordret ansøgning synes jeg kunne være en anden måde at gøre opmærksom på sig selv. Og det er korrekt som det er beskrevet d. 9-10 december at sælge/beskrive sig selv og det man kan. Ideen med et visitkort synes jeg er god og er et eksempel til efterfølgelse. Jeg vil dog opfordre alle til at tænke på netop de modtagere, som f.eks. ikke dybt inde i marketingtermerne. Her er nøglen til større opmærksomhed derimod hvilke forretningskritiske opgaver du kan løse og ikke mindst hvilket udbytte det giver. Vend evt. indholdet din elevatortale, dit CV og visitkort med en der ikke har samme baggrund som dig selv. Evt. en ejerleder i en mindre til mellemstor virksomhed som sikkert har behovet. Du kan også besøge Djøfs Jobværksted i Gothersgade 133 i København eller Frederiksgade 74F i Aarhus.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.