Djøf blog

Studerende og stresset? Du er ikke alene

Mere end halvdelen af Djøfs studiemedlemmer føler sig stressede i hverdagen. Det skyldes, at mange studerende lægger et stort pres på sig selv for at opnå topresultater til eksamen, ligesom mange oplever et stort pres for at få relevant erfaring på CV'et.

Af Sine Dyhre-Petersen

Det er stresset at være studerende. Punktum.

Du synes måske, at det er lidt af et postulat, som jeg her kommer med. Og det ville jeg ønske, at det var. Men fakta er, at 53 procent af vores studiemedlemmer føler sig stressede i hverdagen. Det viser Djøfs studielivsundersøgelse anno 2014.

Hvis du derfor selv er studerende og er en del af de 53 procent, vil jeg derfor først og fremmest fortælle dig, at du ikke er alene. Årsagen til, at netop du føler dig stresset kan jeg kun gisne om, men minder du om dine medstuderende tør jeg godt gætte på, at du har meget høje forventninger til dig selv. Du skal præstere og kun toppræstationer er acceptable. Og du ved godt, hvad jeg mener. Selvfølgelig anerkender du dine studiekammerater, hvis de har fået 7 til eksamen. Men vi ved begge, at du er dårlig til at vende den samme anerkendelse indad og rose dig selv, selvom du ikke får 10 eller 12. Du føler også, at du ikke har tid til at nå alt det du gerne vil, inden du står med eksamensbeviset i hånden og skal ud i ”den virkelige verden”. Du ved, at du både burde tage på udveksling, i praktik og have 5 års relevant erhvervserfaring inden du dimitterer. For det bekymrer dig at tænke på, at du måske skal gå ledig efter studiet, og derfor vil du have de bedste kort på hånden.

Symptomer på stress

Selvom du kan nikke genkendende hertil er det selvfølgelig ikke ensbetydende med, at du er stresset. Det er individuelt, hvilke faktorer der stresser os og hvor meget der skal til, før vi hver især reagerer med stress. Men jeg håber, at du vil bide mærke i symptomerne så du kan nå at handle og reagere inden det potentielt udvikler sig til en sygdom.

Vær på vagt og hold øje, hvis du:

  • har svært ved at sove
  • døjer med vedvarende træthed
  • oplever hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • nedprioriterer dine sociale relationer såsom venner og familie
  • føler uforklarlig angst og bekymrer dig
  • er fysisk anspændt og døjer med spændingshovedpine
  • oplever øget irritabilitet eller aggressivitet
  • føler dig mindre engageret
  • har hjertebanken

Kuren mod stress

… er ikke en mirakelkur. Men mange små skridt kan gøre en stor forskel. Årsagen til stress er som regel en kombination af flere ting og det er selvsagt ikke alle forhold, som du selv har indflydelse på. Det er derfor afgørende, at du tager et individuelt ansvar og påvirker de forhold, som du selv er herre over.

Forsøg derfor på, at:

  • Få et klart overblik over din kalender den næste uge, hvor du foretager en realistisk vurdering af hvor meget tid dine aktiviteter fylder. Sørg for, at du har plads til det uforudsete, da du aldrig kan planlægge din dag ned til mindste detalje.
  • Prioritere dine aktiviteter, som du har skrevet i kalenderen for den næste uge. Vurder hvad du skal prioritere, ud fra den tid du har til rådighed, og hvad du derimod skal aflyse eller udskyde. Når du har gjort dette kan der være aftaler og pligter, som du ikke kan leve op til. Sørg derfor for at tage en forventningsafstemning med de involverede, så du ved, at dine prioriteter holder.
  • Sove igennem de næste par uger, da din nattesøvn er det bedste redskab til at få det bedre. Det vil give dig energi til at løse dagens gøremål og du vil opleve, at du er mere effektiv.
  • Fortælle, hvordan du har det​. Åbn munden overfor andre som du har tillid til og fortæl, hvilke tanker du har. Det kan gøre, at du lettere kan overskue situationen, fordi du får sat ord på og derved også bedre kan se din egen situation udefra.
  • Åbn munden overfor andre som du har tillid til og fortæl, hvilke tanker du har. Det kan gøre, at du lettere kan overskue situationen, fordi du får sat ord på og derved også bedre kan se din egen situation udefra.
  • Tage fri og dyrk de aktiviteter, som giver gør dig glad. Selvom du føler, at du aldrig har fri, fordi du som studerende altid har en opgave eller pensum hængende over hovedet, er det vigtigt, at du tager ejerskab over din egen tid og holder fri. Prøv derfor at slippe den kronisk dårlige samvittighed og brug tiden på en aktivitet, som du nyder, og øv dig i at skifte mellem arbejds- og fritid.
  • Søge hjælp hos din læge, hvis du føler dig syg af stress. Har du gennem længere tid oplevet mange stresssymptomer og føler du dig alvorligt stresset, så skal du opsøge din læge. Det er vigtigt, at du søger hjælp i tide og ikke tror, at du kan kurere dig selv.

Har du erfaringer, som du vil dele?

Hvis du har råd og erfaringer, som du vil dele, så udnyt endelig din mulighed for at skrive en kommentar. Hvad har du selv gjort for at reducere ellere forebygge stress, og hvad virkede godt? Byd endelig ind. Det er mere relevant end nogensinde før. Det grænseløse arbejde er kommet for at blive, hvad enten du er studerende eller færdiguddannet.

sdp

Sine Dyhre-Petersen

Rådgiver

Stoppede i Djøf juli 2015. 

Jeg rådgiver inden for job og karriere, hvor ét fokus er at hjælpe studerende med at træffe kvalificerede valg for at stå stærkt som nyuddannet. Her sparrer jeg med unge djøfere om deres overvejelser og dilemmaer samt rådgiver i løn og ansættelsesforhold. Studielivet vil derfor være i fokus på min blog, hvor jeg også vil hente inspiration fra mit eget studieliv, men intet emne er på forhånd udelukket.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.