Djøf blog

Vi trækker på samme hammel

Af Jens Qvesel

Myterne om djøferne er mange. Blandt andet den om ”de onde djøfere”, der vil styre alting, som elsker kontrol, og jeg kunne nævne flere. 

Skyd ikke på pianisten

Jeg tror, at en af årsagerne til, at mange djøfere ofte kommer i skudlinjen, er, at deres arbejde ikke altid er så tæt på borgerne, som fx folkeskolelæreren i klasselokalet eller sygeplejersken på hospitalsgangen. Og at det jo altid er nemt at have en syndebuk, nu der ikke er ubegrænsede midler i den offentlige sektor.

Det nytter bare ikke noget at skyde på pianisten – eller på djøferen for den sags skyld. Der er, og skal være dygtige medarbejdere i hele den offentlige sektor. Det handler også om rollefordeling. Nogen skal sørge for, at den offentlige sektor ikke bruger flere penge end politikerne har bevilget. Nogen skal sikre, at borgernes retssikkerhed bliver opretholdt.

Nogen skal følge op på om de politiske mål og hensigter bliver indfriet. Og ja, nogen skal være med til at skabe udvikling i den offentlige sektor, som pædagogerne, lærerne, det sundhedsfaglige personale, djøferne og mange andre er en del af. Og i bund og grund trækker de forskellige faggrupper på samme hammel for at skabe velfærd til borgerne i Danmark.

Byg broer i stedet for at grave grøfter

Nu er det på tide, at de faglige organisationer – meget gerne sammen med os i Djøf – arbejder langsigtet med at skabe forandringer i den offentlige sektor, så vi kan komme de ørkesløse diskussioner om djøfisering til livs. Vi skal arbejde sammen på tværs af faggrupper, og det gælder både i den private og den offentlige sektor.

Og vi skal sørge for, at imødekommelsen af borgernes og virksomhedernes behov lever op til forventningerne med høj kvalitet i de mange ydelser, som den offentlige sektor dagligt leverer. For den offentlige sektor bliver kun bedre af, at skarpe faggrænser nedbrydes eller udfordres og alle anerkender de andres viden og kompetencer. 

jqv

Jens Qvesel

Forvaltningspolitisk chef

Med mine kommentarer til aktuelle temaer i debatten om den offentlige sektor – som modernisering, styring, djøfisering, god forvaltning og demokrati – håber jeg også at få jer til at deltage i debatten her på bloggen.

Jeg har selv gennem forskellige jobs beskæftiget mig med modernisering og administrationspolitik, herunder personale- og ledelsespolitik i den offentlige sektor i en årrække.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lise Kok

Måske I skulle starte med at forsøge at vende debatten selv? I stedet for hele tiden at skrive om djøfisering og 'onde djøfere', så lad os få nogle historier fra de steder hvor samarbejdet virker og om hvordan djøfs medlemmer er med til at sikre kvalitet i opgaveløsningen på arbejdspladserne. Vær lidt proaktive i stedet for defensive.
Jeg må tilstå at jeg som menig mand på gulvet aldrig selv har været ude for at blive mødt med den holdning, som min fagforening er så ivrig efter at fortælle mig er den gældende i mit arbejdsliv. Tværtimod har jeg som tillidsrepræsentant et meget frugtbart og åbent samarbejde med mange andre faggrupper, både deres faglige repræsentanter og dem jeg møder i mit daglige arbejde.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ditte Dahl

Jeg synes, at vi som DJØF'ere skal lytte til kritikken. Jeg har også et godt og velfungerende samarbejde med andre faggrupper på min arbejdsplads, men jeg synes også, at der faktisk er noget om snakken: Der er alt for meget fokus på at tælle og dokumentere i alt for mange sammenhænge i hele samfundet.

Lise Kok

Hvordan kommer vi så udover det fokus på at tælle og dokumentere? Mit indtryk er at en meget stor del af det kommer fra regeringen - og det er der jo ikke så meget den menige djøf'er kan gøre noget ved, udover at sætte sit kryds et andet sted.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Peter Sønderby

2 bemærkninger. Hvis der i befolkningen er utilfredshed med antallet af djøfere i den offentlige sektor, så skulle befolkningen gå til politikerne, der jo er ansvarlige for, at der er så stort et behov for djøfere til at administrere og udmønte det, politikerne beslutter. Punkt 2 - jeg vil så nødigt, at vores fagforening ender med at sætte os i samme offerrolle, som lærerne qua deres fagforening har haft de senere år.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lise Kok

Det ville også være lidt rart med lidt nuancer i debatten. Jeg er ansat i en stor kommune, der er omkring 6500 ansatte - kun omkring 80 af dem er DJØF'ere. Det er under 1,5% af de ansatte.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Peter Sønderby

Er helt enig - debatten er meget unuanceret. I min kommune er der ca. 7.500 ansatte heraf er de 42 djøffere. Det svarer til en djøffer pr. ca. 180 ansatte.