Djøf blog

Hvordan bruger du afslag konstruktivt?

Få inspiration til hvordan du kan bruge afslag på et job, som du har været til samtale på, i din videre jobsøgning.

Af Mette Sommer

”Tak for din interesse, men vi har valgt at gå videre med en anden kandidat.”

Dette er en formulering som rigtig mange har prøvet at få. Flere gange endda. Som arbejdsmarkedet ser ud lige i øjeblikket, er der konkurrence om stillingerne og derfor oplever mange også at få afslag.

Det kan være en træls følelse at få afslag på afslag og umiddelbart kan det synes som om, at du ikke kan bruge beskeden til noget. Men du kan faktisk godt bruge afslag konstruktivt.

Du kan evt. ringe til kontaktpersonen og bede om at få en uddybning, hvis du får et afslag på et job, som du har været til samtale på. Som regel er personen imødekommende – og selvom du næppe får hele sandheden, så kan du måske få et fingerpeg. Modtageren fik måske for lidt at vide om, hvad du vil med jobbet, eller dine kompetencer fremstod ikke klart. Du kan bruge disse fingerpeg i din fremtidige jobsøgning. Tag imod de gode råd og brug dem konstruktivt. Husk ikke at tage afslagene personligt, for det er typisk et udtryk for, at der er rigtig mange om buddet, så konkurrencen er hård.

For det vigtigste er, at du ikke lader dig slå ud af afslagene. For det skal nok lykkes at lande et job på et tidspunkt.

Hvis du fortsætter med at få afslag, kan det være en god idé at kigge jobsøgningsstrategien igennem.

  • Søger du bredt nok – både i forhold til opgaver og geografi?
  • Vær åben over for job, virksomheder og sektorer, der måske ikke var skrevet ind i dit første udkast til karriereplan eller jobsøgningsstrategi. (måske skal din strategi, for hvornår søger du hvad, justeres eller udvides)
  • Deltidsstillinger og frivilligt arbejde giver dig erfaring, og der kan opstå nye muligheder i kølvandet på stillingen.
  • Har du overvejet at søge tilskudsstillinger? Tilskudsstillinger fører ofte til fast job. Du kan finde både videnpilot- og løntilskudsstillinger på www.jobunivers.dk.
  • Har du overvejet at søge job i udlandet?
  • Har du overvejet at bruge kaffemøder i din jobsøgning?
  • Grib de muligheder der kommer. Det kan godt være, at det ikke er drømmescenariet fra start af, men se mulighederne i dine opgaver – de kan give dig nyttig erfaring.

Hent i øvrigt inspiration til din jobsøgning (strategi) på www.mitfoerstejob.dk.

msa

Mette Sommer

Chefkonsulent

Jeg sparrer dagligt med medlemmer om deres arbejdsliv og karriere. Det er alt fra løn og ansættelsesvilkår til karriereovervejelser. Jeg har derfor bred erfaring med de udfordringer og muligheder, der er på arbejdsmarkedet og ved, hvad der rører sig af aktuelle emner.

Jeg vil løbende bringe nogle af disse emner op. Håber, at du er nysgerrig på at læse med.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.