Smartphonen
Rigtig meget kan siges om vores nye, små tro følgesvende. De fleste af os er dybt afhængige af den lille tingest, og jeg har flere gange set panikken i mine egne, og andres øjne, når man pludselig tror, at telefon er væk - Åh, nej! Min kalender, mine kontakter, mit liv …
Det er ikke sjældent, at jeg taler med medlemmer, der oplever det som et pres, at være tilgængelig i store dele af døgnet. Forståeligt nok. Men det forudsætter også en klar forventningsafstemning med sin nærmeste chef. Og, ikke mindst hvordan administreres det i forhold til frihed og honorering. Er disse ting ikke på plads, kan det hurtigt ende i en alt for flydende arbejdstid.
De fleste af os kan grundlæggende godt lide den fleksibilitet og de muligheder, en smartphone giver os. Det betyder nemlig, at vi er hurtigere og mere effektive, hvilket tiltaler os. Problemet bliver dog, hvis vi blot får tildelt uforholdsmæssigt mange flere og nye opgaver, da vi jo kan arbejde hurtigere – Klap lige hesten.
Undersøgelse fra CLL
Men er det smartphonen, der er med til at skabe dette pres? En stor undersøgelse fra CCL (Center for Creative Leadership) blandt direktører ledere mellemledere og højtuddannede viser, at vi ikke bebrejder smartphonen, men snarere gamle, velkendte problemstillinger, så som dårlig ledelse, unødvendige møder, dårlige møder, dårlige IT-løsninger og for mange opgaver. Konklusionen er meget klar – Stop med at spilde vores tid!
OADD
Herefter læste jeg mig frem til begrebet Organization ADD, eller OADD (Organization attention deficit disorder). Nøjagtigt som man kender det fra den medicinske diagnose, ADHD, så dækker begrebet over det fænomen, at en virksomhed eller organisation har en tendens til at miste fokus på de langsigtede mål og vision og i stedet for ender op med en masse distraheringer og skiftende strategier, hvilket betyder spildte ressourcer. Det er snarere her, hunden ligger begravet frem for det faktum, at man som medarbejder har en smartphone, og er tilgængelig i store dele af døgnet. Så kan man kalde det OADD eller noget helt andet. Men det er i virkeligheden dette, som er kilden til vores frustration, og dette, vi oplever som den største tidsrøver. I hvert fald, hvis man skal tro på undersøgelsen fra CLL.
Så ven eller fjende?
Jeg synes, det var interessant læsning, og kan nikke genkendende, til, at det er nemt at lade teknologien være syndebukken. Men i virkeligheden bør det kun have givet os flere muligheder, ikke mindst mulighed for at udføre vores arbejde hurtigere og mere effektivt.
Så jeg vil klart mene, at smartphonen er en ven, men det kan så sandelig også være en fjende i forklædning.