Djøf blog

Alderstyranni i jobopslag?

Det er ikke tilladt for arbejdsgivere at søge efter nyuddannede medarbejdere i jobopslag.

Af René Óli Rasmussen

Det er ikke tilladt for arbejdsgivere at søge efter nyuddannede medarbejdere i jobopslag. Ligebehandlingsnævnet har i flere nye afgørelser statueret, at det er indirekte aldersdiskrimination, hvis et jobopslag lægger vægt på, at kandidaten enten er nyuddannet eller kun har lidt erhvervserfaring.

I de konkrete sager er der i jobopslaget oplyst, at arbejdsgiveren ønsker, at kandidaten er 'nyuddannet økonom' eller 'er nyuddannet og har et par års erfaring'. Formuleringerne anses som værende aldersdiskriminerende over for ældre ansøgere. Omvendt er der ikke praksis for, at jobopslag, der lægger vægt på mange års erfaring, er aldersdiskriminerende.
 
Hvis det er aldersdiskrimination, når en arbejdsgiver lægger vægt på, at kandidaten skal være nyuddannet, bør det så ikke også være diskrimination, når arbejdsgiver lægger vægt på, at kandidaten har mange års erfaring? Indtil videre er svaret nej.
 
Man kan stille spørgsmålstegn ved det rimelige i, at aldersdiskrimination kun beskytter ældre medarbejdere. Der er en meget høj ledighed blandt dimittender, og samtidig efterspørger arbejdsgivere oftest kandidater med erhvervserfaring. Nyuddannede har generelt set svære kår på arbejdsmarkedet og det virker derfor paradoksalt at bremse de arbejdsgivere, der netop efterspørger de nyuddannede.
 
Umiddelbart vil det ikke være en løsning, at arbejdsgivere pålægges regler om at gøre stillingsopslag så alders- og erfaringsneutrale som muligt. Er det ikke bedst, om arbejdsgivere gives forholdsvis frie tøjler til at efterspørge de kompetencer som mangles i arbejdsgiverens team? 

Mangler man en medarbejder med nyeste viden fra studiet til et 'begynderjob' i branchen, bør det være okay, at man efterspørger dette, ligesom det er okay at efterspørge en videns- og erfaringstung medarbejder, hvis det er behovet. Det må også være i kandidatens interesse, at de kommer i betragtning til de stillinger de søger, så jobsøgningen ikke bliver meningsløs.  
 
Foreløbigt må vi affinde os med, at arbejdsgiver godt må efterspørge medarbejdere med erfaring, mens det vil være diskriminerende at efterspørge mere grønne medarbejdere. Man kan dog håbe at nævnet kommer på bedre tanker – eller hvad tænker du?
 
Afgørelserne kan læses på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.

rra

René Óli Rasmussen

Chefkonsulent

Jeg blogger her om min hverdag i Djøf. En hverdag hvor jeg forhandler med arbejdsgivere, rådgiver medlemmer om ansættelsesvilkår og underviser i lønforhandling. Omdrejningspunktet er dit arbejdsliv, og bloggen er mit indspark til at sende nogle gode råd videre.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Bohn

Hej René.

Godt indlæg med interessante pointer.
Hvordan med såkaldte studenterjobs? Her ligger også en skjult aldersdiskrimination -- eller? Er studerende nødvendigvis
20+
Tilhører selv den såkaldte ældregruppe - (Nogle kalder os( 'det grå g -uld'). - Er faktisk heltidsstuderende (59+) og læser Informationsvidenskab (har ca. 1½ år tilbage inden specialet).
Jeg søger et studenterjob, som jo lægger op til, at jeg er på vej i en teoretisk uddannelse og gerne vil bruge mine første erfaringer fra studiet. - Jeg oplever, at det ikke er 'comme il faut', når jeg også har en lang arbejdserfaring med i bagagen.
Som du nævner i sidste afsnit af dit indlæg.. "så aldersneutral som muligt". Så de frie tøjler hos arbejdsgiver til at efterspørge kompetencer. Og så er vi nogle stykker fra denne aldersgruppe, som har valgt at "leve livet og forstå livet - baglæns" .. Så vi gik løs på arbejdsmarkedet og satte uddannelse på lidt efter lidt - og så den lange videregående uddannelse til sidst! - Der er flere af os, af slagsen,som er på vej - og jeg tror, at arbejdsgivere må i gang med at tænke i nye baner. ( Er iøvrigt rigtig godt tilfreds med DJØF).
Venlige hilsner fra Lars

René Rasmussen

Kære Lars, tak for dine meget fine bemærkninger

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lasse Kramp

Det virker umiddelbart som misforstået praksis, da erfaring ikke er betinget af alder. Der er naturligvis et væsentligt sammenfald, men da en nyuddannet i princippet lige så godt kan være over 40 som under 30 - eller for den sags skyld midt imellem - er det udelukkende et udtryk for ønsket kompetence i form af post-dimission erfaring. Det lader til, at der er behov for nye retningslinjer i Ligebehandlingsnævnet.

Lasse Kramp

I "RÅDETS DIREKTIV 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv" står desuden, pkt. (25), at "Ulige behandling på grund af alder kan dog være berettiget under visse omstændigheder og kræver derfor særlige bestemmelser, der kan variere alt efter situationen i medlemsstaterne. Det er afgørende at skelne mellem ulige behandling, der er berettiget, især under hensyn til legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og forskelsbehandling, der skal forbydes." Dermed vil det være oplagt for Djøfs politiske afdeling af tage spørgsmålet op med beskæftigelsesministeriet, da ledigheden blandt netop nyuddannede synes at ligge regeringen meget på sinde. Her er en oplagt, og ligetil, mulighed for at gøre noget ved det.

René Rasmussen

Hej Lasse,

Vi drøfter i Djøf i øjeblikket hvordan vi skal gå videre med det. Mange tak for dine bemærkninger.

med venlig hilsen René

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Uffe Wolter Vilhelmsen

Jeg finder det morsomt, at de fleste arbejdsgivere, herunder vores domstole, opfordrer alle uanset køn og alder til at søge, men alligevel spørger til det i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Er det lovligt?

René Rasmussen

En arbejdsgiver må ikke fravælge en kandidat pga. kandidatens køn eller alder. Der er dog ikke noget til hindrer for at en arbejdsgiver beder om disse oplysninger i forbindelse med rekrutteringen. Der er alene et forbud mod at arbejdsgiver lægger vægt kandidatens køn/alder, men ikke at forbud mod at få dette oplyst.

I forbindelse med en rekruttering må en arbejdsgiver således ikke lægge vægt på at vedkommende f.eks. er for ung/gammel eller mand/kvinde. En forklaring om at ”teamet er ungt, og vi har derfor valg en person, der vil passe ind i teamet” er derfor umiddelbart ikke lovlig.