Djøf blog

Har du svært ved at finde et relevant studiejob?

Det kan være svært at finde et relevant studiejob, men her gælder samme råd som for andre jobsøgende: Brug dit netværk og tænk ud af boksen.

Af Sine Dyhre-Petersen

… så er du ikke den eneste. Og læser du i Syddanmark eller Nordjylland, så kan det især være en stor udfordring. Samtidig viser undersøgelser, at overgangen fra at være studerende til at få det første job som nyuddannet bliver betydeligt lettere, når du har relevant arbejde at skrive på dit CV. Det er derfor afgørende, især som jobmarkedet ser ud nu, at du positionerer dig selv stærkt. Men hvad gør du, når det ikke vælter ind med interessante studiejobs?

Her er der råd at hente! Du bør overveje at søge uopfordret, da du herved undgår at konkurrere med dine studiekammerater om de samme, opslåede jobs. Ved at søge uopfordret, skaber du altså dine egne jobmuligheder og åbner op for et marked, hvor konkurrencen er langt mindre.

Hvordan søger du så uopfordret? Der er flere måder at gribe det an på. Et godt råd er, at du skal bruge dit netværk. Brug f.eks. LinkedIn til at undersøge, om du har en i dit netværk, som har foden indenfor i en organisation som du gerne vil arbejde hos. Eller måske har dit bekendtskab en spændende kontakt, som du kan blive sat i forbindelse med. Du kan også undersøge, om der ligger nogle interessante organisationer i netop dit lokalområde, som du kan se dig selv arbejde hos. Det kan være en fordel ikke at søge job hos de allerstørste virksomheder, som er mest ombejlede, hvor konkurrencen er stor. Du kan måske finde lidt inspiration på www.top1000.dk, som er en oversigt over de 1000 største virksomheder herhjemme.

Når du har fundet et sted, hvor du vil søge arbejde, så vær forberedt på at du skal gøre en indsats. Fordi der ikke er et stillingsopslag, så er det din opgave at fortælle virksomheden hvad du kan – og hvad du forestiller dig, at du kan gøre for netop dem. Søg viden og inspiration på virksomhedens hjemmeside, artikler og andet du kan finde, og i dit netværk, hvis du har en relevant kontakt (uanset om det er første eller andet led). Igen er LinkedIn også er rigtig godt redskab. Hvis virksomheden har oprettet en profil, kan du finde frem til de medarbejdere, der også har en LinkedIn profil. Her kan du finde inspiration i den måde, som de italesætter deres arbejde på og måske også i de værdier, som medarbejderne bruger til at beskrive deres arbejde med.

Der er altså mange muligheder og det er næsten kun fantasien der sætter grænser.

Har du søgt uopfordret? – så del dine erfaringer her på bloggen. Hvad virkede godt og hvad virkede mindre godt?

sdp

Sine Dyhre-Petersen

Rådgiver

Stoppede i Djøf juli 2015. 

Jeg rådgiver inden for job og karriere, hvor ét fokus er at hjælpe studerende med at træffe kvalificerede valg for at stå stærkt som nyuddannet. Her sparrer jeg med unge djøfere om deres overvejelser og dilemmaer samt rådgiver i løn og ansættelsesforhold. Studielivet vil derfor være i fokus på min blog, hvor jeg også vil hente inspiration fra mit eget studieliv, men intet emne er på forhånd udelukket.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael

Ét tip: vær modig (i at komme ind i nye netværk)

Jeg sad i en jobsamtale hvor jeg blev spurgt, hvor jeg så mig selv om 5 år. Jeg nævnte en række virksomheder og stillinger jeg synes er interessante (efter jeg selvfølgelig påpegede det enorme potentiale for udvikling i pågældende organisation, som jeg kunne være med til at løfte). Da jeg desværre ikke fik jobbet, spurgte jeg naturligvis straks, om jeg kunne blive sendt videre igennem interviewerens (en afdelingsleder) netværk til nogle af førnævnte virksomheder.

Jeg har nu fået 2 jobtilbud igennem hans netværk. Nogle af hvilke der er mere interessante end det oprindelige.

Sine Dyhre-Petersen

Mange tak for dit input, Michael.

Det er en rigtig god historie og det viser netop også, at man ikke skal være bange for at bruge de kontakter, som opstår i forbindelse med en ansættelsesproces.

Det er også positivt, at din potentielle arbejdsgiver ville tage sig tid til at hjælpe dig videre. Når man bliver kaldt ind til en samtale, selvom man ikke får jobbet, har de også blåstemplet ens faglighed og er måske mere villige til at hjælpe en videre, fordi de trods alt vurderer at man har noget at byde på.

Og tillykke med de to jobtilbud :)


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Pia

Hold nu op, hvor er det godt gået. Thanx for sharing - det er et super tip!


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.