Er rørende enig i ovenstående.

Frokostpausen vil en kæmpe del at skulle afgive. Så det kan Djøf og andre vel næppe acceptere. Så er der i hvert fald noget galt. Så drop hellere det uddannelse og kurser. Hvis kurset er relevant og kompetencegivende, vil arbejdsgiver jo gerne betale alligevel. De får jo gevinsten i sidste ende med kompetente medarbejdere.

Angående børnecheck. Heldigvis er flere topøkonomer ude og advarer om at regulere i børnechecken, da det vil mindske arbejdsudbuddet. Det koster jo kassen af have de små pus i institution. Og vi vil jo gerne have børn til verden, så arbejdsudbuddet stiger og så der kan betales skat til vores velfærdssamfund?

Enig. Der er ikke behov for at signalere, at der ikke er behov for en frokostpause, - eller alternativt en længere arbejdstid, som det måske i stedet vil resultere i.

DJØF bør arbejde for at få flere i ansættelse - ikke, at de allerede ansatte skal arbejde endnu mere. Ledigheden skal ned - ikke op.

Jeg er dog ikke enig i, at frokostpauser og kurser hænger sammen. Der bør være plads til både frokostpauser og efteruddannelse. Det er i længden også i samfundets interesse. Efteruddannelse er et nødvendigt krav og bør ikke baseres på den enkeltes tiggergang og overtalelsesevner.

Det giver heller ikke mening at det er de offentligt ansatte som skal bære så stor en del af omkostningen for krisen. Ved at skære i den betalte frokostpause rammer man kun de offentligt ansatte, mens de private går fri. Man må kunne finde et sted skære hvor alle bidrager ligeligt til kagen.

Hvis du er 32, er det da netop nu at du bør have fokus på pension. De valg som du træffer nu, kan få kæmpe indflydelse på dine levevilkår efter pensionsalderen.

Jeg er helt uenig i, at DJØF skal arbejde for oprettelse af praktikordninger i det offentlige. Det betyder reelt blot lavere løn til praktikanten og dårligere opsigelsesvarsler. I længden er det en meget, meget dårlig sti at bevæge sig ind på. Praktikpladser er vejen til udnyttelse af billig veluddannet arbejdskraft, og ikke vejen til at få flere i job. Tværtimod!

Jeg er helt enig. Rådighedsforpligtelsen udnyttes som en udvidelse af arbejdstiden - uden løn. Samtidig benyttes løntillægget til at gøre lønnen sammenlignelig med det private arbejdsmarked. Men det er den jo ikke, hvis rådighedsforpligtelsen udnyttes fuldt ud. Mit indtryk er, at flere steder bruges rådighedsforpligtelsen reelt til at undgå nyansættelser. Altså til permanent overarbejde.

Jeg mener, at efteruddannelse skal være et individuelt krav, hvorfor det ikke kan opgøres kollektivt.

Det er ret rystende, at forslaget er nødvendigt at fremstille. Jeg mener i øvrigt, at ikke alene topchefer skal være sikret mod politisk fyring - det skal vel alle.

ikke enig. det er de unge der har brug for pengene. vi ældre skal ikke have, bare fordi vi er ældre. det kan også skabe uvilje mod seniorerne.

Helt enig - foreslog selv til sidste OK forhandling, at der blev forhandlet personlige omsorgsdage også til os, der ikke har børn og som ikke er seniorer og derfor ikke har børns 1,2,3,4...20 sygedag og omorgsorgsdage OG som altid skal argumentere ekstra for at få fri på de populære tidspunkter fordi "mine børn kan ikke komme i skole...". Jeg er personligt at den opfattelse, at os uden egne børn, har lige så meget brug for omsorg som alle andre og det bør indføres.

Enig. Dette er ikke blevet mindre relevant efter forkortelsen af dagpengeperioden, som kommer til at gøre naller på rigtig mange DJØF'ere (og andre) de kommende år.

Der skal såvel være længere opsigelsesvarsel som i øvrigt bedre opsigelsesvilkår. Jeg mener også, at DJØF bør arbejde for en forlængelses af dagpengeperioden, men det skal jo nok ske politisk og ikke til overenskomstforhandlinger. Her bør DJØF også arbejde på, at dagpengene bliver indkomstafhængig.

Jeg kan i øvrigt anbefale debattørerne at tegne en lønsikring. I har mulighed for at få vist nok op til 80 % af jeres løn (dog op til en vis grænse) i et år.

Jo, det bliver det nu faktisk, lige så stille. Et bedre forslag kunne måske være at dele intervallet i 2-3 trin, som man kan opnå efter forhandling.

Enig i, at der skal gøres noget ved konsulenters arbejdstid. Det er ikke rimeligt, at konsulenter arbejder flere hundrede timer ekstra om året uden at få noget for det.

Nu bor jeg selv i udkanten af københavn, og bliver ikke berørt at denne ring i mit nuværende arbejde, men jeg mener ikke at DJØF skal arbejde på en lokalsag, det er på ingen måde rentabelt for DJØF som generel organisation. Desuden er meningen med ringen jo at man skal ændre adfærd, ikke at man blot skal have kompensation og så fortsætte sin nuværende adfærd

Hej, jeg er interesseret i om det er et spørgsmål for JØP eller for DJØF. Hvor fremgår det af DJØFs overenskomst, hvilken sammensætning JØPs pensionsordninger skal holde sig indenfor?

Det er da ikke særligt hensigtsmæssigt, da I jo ikke er uddannet på niveau med dem disse trin er tiltænkt, så skal de jo til at have mere i løn, ellers bliver det jo uddannlesesdevaluering og løntrykkeri for folk med kandidatgrad.

Jeg er helt enig. Djøf bør også gå aktivt ind i diskussionen omkring endnu en sænkning af lønloftet for folk i fleksjob - en sådan sænkning vil kunne ramme djøfer, hvorfor Djøf bør tage arbejdshandskerne på og går i kamp imod det.

Jeg er helt enig. Djøf bør også gå aktivt ind i diskussionen omkring endnu en sænkning af lønloftet for folk i fleksjob - en sådan sænkning vil kunne ramme djøfer, hvorfor Djøf bør tage arbejdshandskerne på og går i kamp imod det.

Vi er nødt til at tage diskussionen af, hvad vi gør med seniore medarbejdere, og hvilken rolle offentlige organisationer har. Med de nuværende fyringsrunder bliver det meget klart, at man skaffer sig af med seniore medarbejdere af flere forskellige årsager: Fordi de måske opfattes som mindre omstillingsparate. Fordi man gerne vil tage humane hensyn til yngre medarbejdere, som måske sidder med store lån og børn de skal forsørge. Men også i høj grad fordi de er dyre.

Det åbner op for nødvendigheden af at diskutere, at man kan aftrappe løn for seniore medarbejdere som led i en seniorpolitik.

Det bør også give DJØF lejlighed til at diskutere det offentliges ansvar for, at vi ikke afskaffer arbejdskraft, som økonomerne spår vi kommer til at mangle lige om hjørnet.

Vi er nødt til at tage diskussionen af, hvad vi gør med seniore medarbejdere, og hvilken rolle offentlige organisationer har. Med de nuværende fyringsrunder bliver det meget klart, at man skaffer sig af med seniore medarbejdere af flere forskellige årsager: Fordi de måske opfattes som mindre omstillingsparate. Fordi man gerne vil tage humane hensyn til yngre medarbejdere, som måske sidder med store lån og børn de skal forsørge. Men også i høj grad fordi de er dyre.

Det åbner op for nødvendigheden af at diskutere, at man kan aftrappe løn for seniore medarbejdere som led i en seniorpolitik.

Det bør også give DJØF lejlighed til at diskutere det offentliges ansvar for, at vi ikke afskaffer arbejdskraft, som økonomerne spår vi kommer til at mangle lige om hjørnet.

Jeg er ening i den sidste betragtning. Omsorgsdage er udelukkende til de der har valgt at få børn - andre der måske vælger at satse mere på karriere, kan have hårdt brug for "omsorgsdage" til sig selv - eller man kan have lyst til at bruge dem på at tage sig af/ besøge ældre familiemedlemmer.

Ryd i det hele taget op i det morads af barselsordninger. Samme offentlige ordning for alle, uanset hvor far / mor er ansat.

Helt enig - der sker systematisk udnyttelse af DJØF'ernes rådighedsforpligtelse, og hvornår har man sidst set 'overarbejde' udbetalt i kommunerne??

Rigtigt godt forslag at fokusere på rådighedsrorpligtelsen denne gang. Hvis det som ventet ender med en nulløsning i løn, er det et ondt modsvar at få rådighedsrorpligtelsen væk eller minimeret. Men også som en barriere mod den forestående fyringsmassakre i det offentlige.

Jeg er ikke enig i dette forslag. Vores lønninger skal overordnet følge lønningerne i det private, ellers er det offentlige ikke i stand til at ansætte den mest kvalificerede arbejdskraft.

Jeg er ikke enig i dette forslag. Vores lønninger skal overordnet følge lønningerne i det private, ellers er det offentlige ikke i stand til at ansætte den mest kvalificerede arbejdskraft.

Måske svaret i virkeligheden er: Afvikl rådighedsforpligtelsen og gør tillægget til en fast del af lønnen. Det var alligevel aldrig tanken, at de 20 timer skulle erlægges som en fast ydelse mod månedslønnen - sådan som det i praksis bliver brugt.

På arbejdspladser (fx universiteter), hvor administrative DM'ere og DJØF'ere arbejder side om side opstår der endda splid mellem medarbejdergrupperne, fordi nogle får rådighedstillæg og andre ikke, og det giver et lønmæssigt a- og b-hold.

Der burde være en mulighed for at "gange op" med DM på dette spørgsmål!

Enig! Især fordi kommunerne er begyndt at fokusere på netop de ekstra timer, der ligger i rådighedsforpligtelsen. Det forudsætter dog, at rådighedstillægget konverteres til grundløn, da vi ellers bliver forholdsmæssigt lavt lønnede set i forhold til fx lærere, journalister mv.