17.01.2014

Hvad kendetegner stress?

Stress defineres som en tilstand, der fremkommer, når de krav, der stilles til en person, overstiger de ressourcer, vedkommende oplever at have til rådighed - eller når det vi vil, kræver mere end det vi har og kan.

Hvad forårsager stress?

Vi bliver ikke nødvendigvis stressede, fordi vores behov og ønsker ikke indfries. Det er den efterfølgende frustration, vrede, skuffelse, irritation eller tristhed, der kan føre til stress. Det er med andre ord de efterfølgende tanker om det, der skete, der giver stress. Stress er ofte forbundet med en følelse af at være blevet krænket, enten fordi arbejdet ikke længere giver mening, eller fordi mulighederne for at udføre et godt stykke arbejde synes minimerede.

For vidensarbejdere er det endvidere kendetegnende, at høj grad af indflydelse, selvledelse, engagement og meningsfuldhed i arbejdet på den ene side skaber stor arbejdsglæde og tilfredshed. På den anden side kan de selvsamme faktorer være stressudløsende. Det gør stresshåndtering meget kompleks, idet det ikke nytter helt at fjerne de arbejdsopgaver, der skaber arbejdsglæde for den enkelte. Her har vi at gøre med begrænsninger eller "forklaringshuller" i forhold til stressforebyggelse.

Der kan være forskellige grunde til, at vi får stresslignende symptomer eller stress. Vi kan reagere på dem/handle dem forskelligt, alt efter hvem vi er og hvornår det sker, men de fysiologiske reaktioner inde i kroppen er de samme, uanset hvordan vi reagerer, og hvad årsagen er til, at vi reagerer.

Mulige årsager til stress

Stress udløses af en påvirkning, vi reagerer på. Opleves påvirkningen ubehagelig reagerer vi psykologisk og fysiologisk. Den psykologiske reaktion afspejler de følelser, vi tillægger den udløsende påvirkning. Er reaktionen negativ giver den sig udslag i en fysiologisk reaktion. Vi bliver anspændte og føler ikke, at vi kan håndtere situationen.

De hyppigste stressårsager hos djøfere er:

  • Dårlig relation til nærmeste ledere
  • Oplevelsen af ikke at blive set, hørt, forstået, respekteret - anerkendelse
  • Når kompetencer og arbejdsmæssige udfordringer ikke matcher hinanden
  • At skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv
  • Arbejdets karakter (indhold, deadlines, uforudsigelighed, tidspres mv.)
  • Egne kvalitetskrav og ambitioner
  • Generelt mange afbrydelser i løbet af dagen (fx telefoner og e-mails)
  • Uklar/manglende prioritering af arbejdsopgaver
  • Organisationsforandringer
  • Sammenstød mellem driftsopgaver og udviklingsopgaver
  • Uro og støj forbundet med delekontor/storrumskontor
  • Høj personaleomsætning (nye kolleger, oplæring, få erfarne ressourcepersoner)
  • Private/familiemæssige forhold
  • En rå tone på arbejdspladsen

Hvorvidt du lader dig stresse af en - eller flere - af ovenstående årsager handler om din generelle livssituation, dine forventninger, omverdenens forventninger, kulturen på din arbejdsplads, din arbejdsform og din personlighed. Nogle af disse faktorer forandrer sig over tid, og derfor kan din evne til at mestre de givne betingelser også ændre sig over tid. Skyldes din evt. stress forhold på arbejdspladsen, er den måde dine kolleger og nærmeste leder forholder sig til dig på meget vigtig i forhold til dine muligheder for at gøre noget ved din stress.

Stresssymptomer er både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige

Stress er kroppens svar på en belastning, der kan være både fysisk og psykisk. Kroppens stressreaktioner er organismens forsøg på at få os til at fungere optimalt - en tilpasning til det, der sker omkring os.

Risikoen for vedvarende stress stiger, når vi ikke har (eller oplever at have) mulighed for at handle.

Stress på kort sigt gør f.eks. at du er mere effektiv, er mere opmærksom, husker bedre og kan have flere bolde i luften. Kortvarige fysiologiske stressreaktioner er sunde reaktioner med det formål at øge organismens evne til at yde et mentalt og fysisk arbejde - kortvarigt og uden skadesvoldende faktorer. Varer det ved, kan det have helbredsskadende effekt.

Kortvarig stress - timer eller dage = belastning
Længerevarende stress = krise
Konstant stress = helbredet skades, der kan ske evt. skader i hjernen

Det at kunne slappe af efter en kortvarig stresssituation - og fysiologisk vende tilbage til udgangspunktet - kaldes mestring.

Om du bliver stresset afhænger derfor af hvor meget du belastes, hvordan du mestrer det at blive belastet og den menneskelige faktor. Jo bedre du mestrer en given belastning, des mindre risiko er der for, at du bliver stresset.

Svækkes evnen til at mestre sender kroppen en række advarselssignaler. Disse opdeles i:

Fysiske kendetegn Psykiske/kognitive kendetegn Adfærdsmæssige kendetegn
Hovedpine Irritation Ubeslutsomhed
Hjertebanken Vrede Social tilbagetrækning
Mavesmerter Koncentrationsbesvær Aggressivitet
Kvalme Hukommelsesbevær Grådlabil
Tics Angst Uengageret
Søvnbesvær Dårligt humør Rastløshed
Spiseforstyrrelser Nervøsitet Øget brug af stimulanser
Hyppige infektioner Depression Nedsat præstationsevne

Fysiologiske reaktioner
Uanset hvilke kendetegn, der måtte karakterisere den enkelte, så er kroppens reaktioner de samme for alle:

Det stress gør ved kroppen Mulige langtidsvirkninger
Blodpladerne klæber sammen Blodpropdannelse
Blodsukkeret stiger Sukkersyge
Puls og blodtryk stiger Åreforkalkning
Fedtindholdet i blodet stiger Åreforkalkning
Hvide blodlegemer svækkes Nedsat evne til at bekæmpe infektioner
Blodet tilføres især muskler og hjerte Forhøjet blodtryk

De fysiologiske reaktioner styres af forskellige hormoner, der sætter de kemiske processer i gang. Disse kemiske processer kan måles i blod, spyt og urin. Ved længerevarende stress kan der opstå skader på hjernen. Det sker, når der ophobes stresshormoner i hjernen, og den ikke over længere tid får tilstrækkelige pauser. Dette kan give permanente skader i hjernens hukommelsescenter. Stress i hjernen kan vises ved hjernescanning.

Vidste du at ...

  • Hver 4. djøfer føler sig generet af stress i hverdagen
  • Dobbelt så mange - dvs. godt hver 2. djøfer - har haft mindst tre af de kliniske/adfærdsmæssige symptomer på stress inden for det seneste halve år
    - Næsten hver 2. djøfer lider af stressrelateret træthed og søvnbesvær
    - Hver 3. har stressrelateret spændingshovedpine og smerter
    - Hver 3. har hukommelses- og koncentrationsbesvær som følge af stress
  • Hver 10. djøfer har været sygemeldt pga. stress inden for de seneste tre år
  • Der er en overhyppighed af stressramte blandt:
    - Kvindelige djøfere
    - Mellemledere
    - 40-49 årige
    - Djøfere med hjemmeboende børn
  • De hyppigst angivne årsager til stress blandt djøferne er:
    - Manglede balance mellem arbejde og privatliv
    - Tidspres, deadlines, uforudsigelighed mv. i arbejdet
    - Egne kvalitetskrav og ambitioner
  • Der er ingen forskel på andelen af stressramte mellem den offentlige og den private sektor

Djøfs undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø fra 2012

 

Stress er en særdeles kompleks tilstand, som rammer os meget forskelligt. Derfor er det umuligt at give en helt præcis opskrift på, hvordan du som stressramt skal forholde sig. Det afhænger også af, i hvilket stadie af stresstilstanden du befinder dig.

Er du på grænsen til at få stress, men endnu ikke syg

Du har opdaget visse symptomer og ved godt, at den er ved at være gal. Det er vigtigt at kende dine personlige signaler og stoppe op. Så kan du bedre finde ud af, hvad der stresser dig.

Tal med din chef - hvis du kan

Hvad enten det er noget arbejdsmæssigt eller privat, eller begge dele, som giver dig stresssymptomer, er det oplagt at tage en snak med din nærmeste chef. Hvis I har et godt forhold til hinanden, skal han eller hun vide, hvad der foregår og hjælpe dig med at tilrettelægge dit arbejde, så du ikke får det værre.

I har en fælles interesse i, at du bliver på jobbet og kommer godt over krisen. Jo mere konkret og præcis du er omkring dine egne behov og forslag til løsninger, jo bedre kan din chef hjælpe dig.

Før du taler med chefen, kan du evt. sparre med en god kollega eller en tillidsrepræsentant, hvis I har en på arbejdspladsen. Du kan også ringe til Djøf og få nogle gode råd.

Er du allerede sygemeldt med stress

I dette stadie af stresstilstanden har de fleste hårdt brug for den ro og 'afskærmning', som en sygemelding giver. Tal med din læge jævnligt, da det er lægen, som vurderer, om en sygemelding er nødvendig og hvor længe, den skal vare. Det er vigtigt, at du ikke presser dig selv, men koncentrerer dig fuldt og helt om at blive rask.

Læg ikke de store planer, og tag ingen store beslutninger, så længe du er syg. Derimod skal du prøve at tænke på og mærke efter, hvad der giver dig energi og gør dig glad. Det kan være: at læse gode bøger, løbe, gå ture med hunden, ordne haven, se venner og familie, dyrke afspænding eller (mindfulness) meditation for at genvinde ro, jordforbindelse og glæde.

Men heller ikke her er der en universalopskrift. Du skal mærke efter, hvad der virker for dig.

Psykologhjælp/coaching

Mange arbejdspladser bevilger psykologhjælp i forbindelse med stress. Det er som regel rigtig godt at få bearbejdet årsagerne til din tilstand og langsomt forberede dig på, at du skal tilbage til arbejdslivet. Hvis din stress er opstået på grund af arbejdet, så er det vigtigt, at få 'møbleret om' i dit arbejdsliv, så stressen ikke automatisk kommer tilbage, når du starter igen.

Brug gerne et psykologforløb til at finde ud af, hvilke arbejdsopgaver, der stresser dig, og hvilke der giver dig energi.

Når du er ved at være rask, kan du måske få brug for karrieresparring eller gode råd fra Djøf om, hvordan du kommer videre.

Hvad skal jeg være opmærksom på under sygemeldingen?

Hvis du skal igennem en længere sygemelding, skal du være opmærksom på forskellige forhold vedr. dine dine rettigheder og pligter i forbindelse med sygemeldningen.

Hold kontakt til arbejdspladsen

For at komme godt tilbage på jobbet, er det vigtigt, at du har en god dialog med din arbejdsgiver under forløbet. Så kan I sammen planlægge, hvordan du kommer tilbage, og hvordan du undgår at blive syg igen. Det er f.eks. meget almindeligt at starte på deltid og trappe langsomt op.

Planlæg også sammensætningen af opgaver, så du kommer til at arbejde med de opgaver, som giver dig energi fremfor dem, som stresser dig. Det er ideelt at få det på plads, før du starter igen.

Se også Djøfbladets tema om stress.


  • Lær dine kendetegn på stress at kende. Skriv dem ned, så du kan blive bevidst om, hvornår og i hvilke situationer, du stresses
  • Søg aflastning – også i privatlivet
  • Vælg dine kampe med omhu og øv dig i ikke at hidse dig op over bagateller
  • Undgå at personificere evt. faglige uenigheder. Det er især vigtigt, at du ikke vender det indad og tror, det har noget med din personlighed at gøre
  • Fokuser på hvad og hvem der giver dig energi
  • Fravælg så vidt muligt det, der tager din energi
  • Få en person, du har tillid til, til at hjælpe dig med at gennemføre dine valg
  • Fortæl din chef om dine overvejelser og afklar dine prioriteringer med ham eller hende
  • Inddrag også en evt. tillidsrepræsentant, især hvis det er vanskeligt at tale med din chef
  • Ring og tal med en rådgiver i Djøf om din situation og handlemuligheder
  • Gå til læge og få lægens vurdering  
  • Når du har besluttet dig for, hvilke valg du vil efterleve, skal du være parat til at tage konsekvenserne af dine valg. 

Hvad kan du gøre – uden for arbejdspladsen?

På det private plan kan du bede om omsorg. Tal med ægtefællen/kæresten/vennen om dine bekymringer og bed dem lytte – og lytte længe – før de giver gode råd. Det er vigtigt for dig, at du får lov til at fortælle dine oplevelser af begivenhederne, først derefter kan du lytte til – og høre - gode råd.

Værn også om dine øvrige relationer. Fortæl vennerne, hvordan du har det, og bed om tid til at tale om din situation, men bed også om at blive behandlet som den gode ven, du hele tiden har været. Det bliver for akavet og fastholdende, hvis I ikke stadig kan grine sammen. 

Tag også et overblik over dit netværk, så det ikke bliver de samme, du kontakter hele tiden.

Endelig skal du betjene dig af såvel afkobling som afstressning. Begge dele er godt for såvel sind som krop og tjener til at eliminere den stress, du møder i hverdagen.

Afkobling drejer sig om løbeture, fisketure, havearbejde, se film og at lege.

Afstressning omfatter hvile, afslapning, yoga, meditation og åndedrætsøvelser. Er du stresset, er det vigtigt, at du gør det, der virker for dig – lige nu.

Søvn er vigtigt for vores velbefindende generelt, så det er vigtigt at få så god en søvnrytme som muligt. Det er svært, når tankerne buldrer rundt og forhindrer dig i at falde i søvn. Der findes utallige gode råd på nettet til at få en god – eller forbedret nattesøvn. Lider du af konstante søvnforstyrrelser, vil vi anbefale, at du søger læge.

Se også tema om stress – hos Djøfbladet

Vi reagerer forskelligt på de hændelser, vi kommer ud for. Nogle kan tolke en begivenhed negativt og føle, at deres selvforståelse og identitet sættes under pres. Andre ser samme begivenhed som en dagligdags hændelse, de knapt nok tænker over, og derfor kan det være svært at forstå, at en kollega føler sig presset og måske krænket af forløbet.

Se efter tegn på forandring

Når vi er pressede, tager vi automatisk forsvarsmekanismerne i brug. Det gør os mere ufleksible, modvillige og kritiske, og vi mønstrer ikke den åbenhed og varme, vi normalt møder verden med. Forsvarsmekanismer beskytter os, men de er ikke hensigtsmæssige på lang sigt, fordi de binder en masse energi, som vi kunne bruge mere fornuftigt på andre ting.

Måske undrer du dig over, at din kollega opfører sig anderledes end vanligt. Han er mere stille end han plejer, han distancerer sig fra fællesskabet, han performer dårligere, han skælder ud uden grund, han udviser ikke længere empati, han fravælger sociale sammenhænge, hans adfærd … er kort sagt anderledes. 

Det behøver ikke at have den store betydning lige her og nu, men spørg alligevel (forsigtigt) ind til det, så han oplever, at du interesserer dig for ham. Respekter, hvis du bliver afvist, men sig at du er der, hvis han skulle få lyst til at tale med dig. Måske kan du bede en anden – og tættere kollega – tage en snak med ham.

Lyt til din kollega

Kommer du i snak med kollegaen om hans ændrede adfærd, er det vigtigt, at du lytter til ham og hører hans udlægning af den virkelighed, han ser. Det behøver ikke stemme overens med den virkelighed, du ser. Det er ligegyldigt. I første omgang er det hans tolkning af begivenhederne, der er vigtig – og den skal han have lov til at tale om.

Det er vigtigt for den pressede kollega at vide, at han har din fortrolighed, og at du respekterer hans udlægning. Det er ikke ensbetydende med, at du skal sige, du er enig, hvis du ikke er det. Men du skal respektere hans oplevelse af situationen.

Handlemuligheder

Først når kollegaen føler sig lyttet til og forstået, kan du stille undersøgende spørgsmål, hvor du forsøger at afklare, hvorfor han opfatter og tolker tingene, som han gør. Alt efter karakteren af de oplevelser, din kollega har, er der forskellige muligheder, som du kan benytte dig af. 

Måske kan du udfordre hans oplevelse af virkeligheden? Måske skal du foreslå, at I inddrager andre kolleger? Måske skal jeres leder inddrages, fordi det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen? Du kan også foreslå, at han kontakter sin læge. Respekter, at det er ham, det drejer sig om, og at han skal acceptere evt. tiltag. Men respekter ikke, at han bare lader stå til.

Pointen er, at jo før du reagerer på din kollegas ændrede adfærd, jo lettere er det for kollegaen at gøre noget ved situationen med selvrespekten i behold.

Henvise til professionel hjælp?

Overvej om du skal foreslå kollegaen at søge professionel hjælp. Det kan være hos en læge, en psykolog eller en præst – eller du kan foreslå en samtale med en konsulent i Djøf. Fysiske symptomer bør dog altid undersøges af en læge, da det kan hænge sammen med helt andre ting end stress.

Er der brug for psykolog, så undersøg om arbejdspladsen har en psykologordning, for så skal den anvendes. Hvis det ikke er en mulighed, kan du henvise til Djøf. Så vil vi vurdere, om vi skal henvise til en af vores erhvervspsykologer.

Det kan være svært at tale om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Vi har forskellige tærskler for, hvad vi vil finde os i, og vi har ofte svært ved at forstå, at en given situation kan opfattes anderledes, end vi selv opfatter den. Eksempelvis opdager vi måske ikke, at vores selvoplevede harmløse drillerier sårer en kollega så meget, at han efter en tid føler sig mobbet.

Skab fælles spilleregler

Hvis en eller flere kolleger ikke føler sig godt tilpas i teamet, kan det ikke anbefales nok at inddrage lederen og tage det op i teamet. Dels for at de direkte berørte kolleger kan få det bedre, dels for at forhindre, at en negativ stemning breder sig og bliver værre. Det handler om at skabe et fælles sprog, hvor det er legitimt at tale om det psykiske arbejdsmiljø.

Det er ikke muligt at komme med en generel anbefaling til, hvordan og i hvilket regi, det skal tages op. Hvis du opdager, at en kollega ikke har det godt i teamet, vil det være oplagt at inddrage chefen og lægge op til, at det tages op i hele teamet – som teamets problem, ikke den enkelte kollegas problem.

Det er vigtigt at få så mange nuancer og facetter på situationen som muligt. Det kan være en god ide at tage afsæt i noget konkret, fx den sidste APV eller trivselsmålinger, der er gennemført på arbejdspladsen. Ellers prøv at lave en selv i teamet, fx med et oplæg, hvor en person udefra holder oplæg om trivsel på arbejdspladsen.

Djøf anbefaler, at fokus rettes fremad for at skabe den stemning, I alle sammen ønsker i teamet. Fokuser på, hvordan I sammen kan skabe et samarbejdsmiljø, som alle kan føle sig tilpas med. I kan evt. lave nogle spilleregler, som I vil efterleve.

Hvis nogen – og det gør vi alle fra tid til anden – træder ved siden af spillereglerne, er det lettere at stoppe op og sige, at ”det er vist ikke i overensstemmelse med vores spilleregler”.

Spillereglerne kan fra tid til anden tages op i teamet – enten for at efterprøve, om I synes, I efterlever reglerne. Eller for at justere, hvis det synes nødvendigt.

Fokus på det fremadrettede

Når vi fra Djøfs side anbefaler, at fokus rettes på det fremadrettede, skyldes det, at det hurtigt kan udvikle sig til mudderkastning, hvis der skal placeres skyld. Tal i stedet om, hvordan I sammen skaber og fastholder åbenhed og dialog, og hvad det gør ved jer, når spillereglerne ikke overholdes.

Accepter på den anden side ikke holdninger som, at ”her skal man kunne tåle mosten” og andre dumsmarte bemærkninger. Gentages krænkende holdninger, må lederen træde i karakter.

Stress handler ikke om skyld. Stress handler om ansvar. Og der er forskel på at have ansvar og have skyld. Stress er et kollektivt ansvar – men håndtering og forebyggelse af stress er især et ledelsesansvar, fordi du som leder har ansvaret for din afdeling, og du repræsenterer organisationen over for den enkelte medarbejder såvel som det samlede team.

Identificer stressfaktorer

Det er afgørende, at du som leder har fokus på at identificere og reducere eventuelle stressfaktorer – hvad enten det drejer sig om arbejdsbelastning, arbejdsorganiseringen, det psykiske arbejdsmiljø eller noget helt fjerde. Som leder skal du derfor have et godt øje for de processer, der foregår i såvel teamet som hele organisationen. 

Det er lettere at bremse stress, før det udvikler sig – til gengæld er det dyrt, slidsomt og pinefuldt for alle parter, når en medarbejder går ned med stress. Gennemfør evt. en anonym stresstest i afdelingen, eller tag udgangspunkt i en APV – og vigtigst: forhold dig til resultatet og brug det.

Skab et åbent miljø

Sørg derfor for at kommunikere at du har en åben dør, og at problemer er til for at løses. Sig at dit mål er at reducere stressende faktorer, så teamet kan arbejde så knirkefrit som muligt. Samtidig skal du være nærværende over for medarbejderne og spørge ind til, hvordan de har det, og hvordan de opfatter det samlede arbejdsmiljø. 

En vis vedholdenhed er nødvendig, fordi stress er forbundet med en følelse af ikke at slå til – og hvem har lyst til at sige det til sin chef. Spørg hellere for ofte end for lidt, da den stressede mange gange ikke selv erkender, at han er stresset. Eller også magter han ikke at tale med nogen om det, fordi det gør for ondt – og er forbundet med såret stolthed.

Kan stress ses – og hvad gør du?

Stress viser sig i medarbejderens adfærd, som fx mange konflikter, nærtagenhed, nervøsitet, aggression og hektisk rastløshed, men disse symptomer viser sig ofte først, når forløbet er så fremskredent, at det er svært at bremse. Det svære for dig som leder er, at stress er usynligt og foregår inde i medarbejderne. Derfor skal du ofte handle mere på fornemmelser end på eksakt viden om medarbejderne. 

Fornemmer du, at en medarbejder er stresset, skal du handle. Generelt bliver du som leder nødt til at gå tættere på og være mere styrende end normalt, hvis du har en mistanke om stress. Det er din opgave som leder at fange, hvad der stresser medarbejderen – og gøre noget ved det.

Hvad enten du skal ind og prioritere og reducere opgaverne for medarbejderen en tid, eller du skal sætte en konfliktopløsende proces i gang mellem nogle medarbejdere – evt. med professionel hjælp fra HR-afdelingen eller udefra. Brug også de årlige MUS-samtaler til at tage en pejling på det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen.

Støt for alt i verden op om at lave fremadrettede spilleregler for det fremtidige samarbejde og arbejdsmiljøet generelt.

Ledelse af stress

Ledere skal på alle niveauer i en organisation – stor som lille – sige fra over for stress. Hvis den øverste ledelse ikke får at vide, hvad der foregår og tager ansvar og skaber tryghed, så kan det starte en kedelig stressspiral, der i sidste ende kan koste dyrt, fordi sygemeldingerne stiger og produktiviteten falder.

Hvis der på arbejdspladsen ikke findes en stresspolitik, så tag initiativ til, at en sådan bliver udarbejdet med aktiv inddragelse af medarbejderne. Et vigtigt emne ved en stresspolitik er klare procedurer til, hvordan man får integreret en medarbejder efter en stressperiode.

For mange stressramte kan det være en god – og nogle gange den eneste – løsning at trække stikket helt ud i en periode. Enten i form af en lang ferie eller en sygemelding, hvis din læge anbefaler det. Når du atter har det godt, og diverse stresssymptomer har fortaget sig, skal du i gang med arbejdslivet igen.

Men stresssygemeldingen skulle gerne have gjort dig klogere på, hvad der gik galt, og hvordan du justerer dit arbejdsliv, så du undgår at gentage det, som gik forud for sygemeldingen.

Hvis din arbejdsgiver ikke tager initiativet, er det en god idé, at du selv bringer dine overvejelser på banen. I har jo en fælles interesse i, at du bevarer din arbejdsglæde og -evne. Jo mere bevidst du er om, hvad der giver dig energi og glæde, jo bedre kan din arbejdsgiver hjælpe dig.

Hvis du derimod oplever, at chefen ikke tager dig alvorlig, men blot kræver, at du fortsætter i samme spor, som da du gik ned med flaget – ja, så skal du nok overveje at søge nyt job.

Hvis du er tillidsrepræsentant på en arbejdsplads?

Som tillidsrepræsentant vil du få nogle samtaler med kolleger, der er meget pressede eller i krise enten på grund af arbejdet eller på grund af private forhold. Din rolle er at afklare, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe medlemmet videre.

Hvordan spotter du de medlemmer, der har brug for hjælp?

Nogle kolleger vil komme til dig og bede om en samtale, nogle fortrænger at de er på vej ud over kanten, andre vil putte sig og måske slet ikke tænke på, at tillidsrepræsentanten kan være en hjælp. Måske ser du heller ikke den kollega, der har brug for et lyttende øre – ganske enkelt fordi du er tillidsrepræsentant på så stor en arbejdsplads, at du ikke kan forventes at kende alle i klubben.

 I det sidste tilfælde kan det være en god ide, at I i klubben – eller klubbestyrelsen – taler om, hvordan I kan være synlige i de forskellige teams og afdelinger, fx ved at rollen som omsorgsperson delegeres til andre aktive medlemmer af klubben. Ofte viser det sig også, at de, der kender en stressramt person, lettere kommer i samtale med den stressramte.

Afstem forventningerne

Det er vigtigt at have klare rammer for, hvad medlemmet kan forvente, du kan hjælpe med. Gør derfor undervejs i samtalen klart, at du kan afklare, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe og informere om, hvilke muligheder der i øvrigt er for at få hjælp. Det er vigtigt at du får fortalt medlemmet, at du ikke er psykolog, og at du ikke agter at agere som psykolog.

Kommer et medlem til dig på et tidspunkt, hvor du ikke har tid til en samtale, så meld åbent ud og aftal et tidspunkt, hvor I begge har tid til en længere samtale. Foreslå et nyt tidspunkt og fortæl hvor lang tid, du har til samtalen.

Selve samtalen

Hvad enten du taler med en stressramt som tillidsrepræsentant eller som kollega, skal du lytte og lade personen fortælle om sine oplevelser. Du behøver ikke være enig i den udlægning, du hører, men du skal respektere, at sådan oplever kollegaen det.

Din tilstedeværelse, respekt og fortrolighed er især vigtig, hvis personen er i krise grundet forholdet til nære kolleger eller nærmeste chef, da det kan være forbundet med en ensomhedsfølelse, fordi det er begrænset, hvem kollegaen så overhovedet har at tale med på arbejdspladsen.

Hvornår henvise til professionel hjælp?

Den professionelle hjælp kan komme fra en læge, en psykolog eller en præst – eller du kan henvise til Djøf. Der er stor forskel på, hvem din kollega føler sig mest fortrolig ved. Fysiske symptomer bør dog altid undersøges af en læge, da det kan hænge sammen med helt andre ting end stress.

Undersøg om arbejdspladsen har en psykologordning, for så skal den anvendes. Hvis det ikke er en mulighed, kan du henvise til Djøf. Så vil vi vurdere, om vi skal henvise til en af vores erhvervspsykologer.

SU eller MED

Hvis der ikke er en stresspolitik på arbejdspladsen, så tag det op i SU/MED, så du bruger din rolle til her at få sat stress og det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Sideløbende med arbejdet for at få en stresspolitik kan du også arbejde for at få en psykolog tilknyttet arbejdspladsen, som der kan henvises til.

Sørg også for at der følges op på lokale undersøgelser, hvor medarbejderne spørges til deres holdning om det psykiske arbejdsmiljø. Sådanne undersøgelser skal bruges – ikke bare gennemføres. Endelig kan du foreslå, at der uddannes stressvejledere på arbejdspladsen.

Tag det op på klubniveau

For at forebygge stress kan det være en god ide at tale om jeres psykiske arbejdsmiljø på et klubmøde. Tal fx om, hvordan I vil behandle hinanden som kolleger på arbejdspladsen, og lav evt. nogle spilleregler for, hvordan I kan bruge og hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og teams. Bed evt. Djøf om at få en person ud, der kan holde oplæg om trivsel og det gode kollegaskab. Gode kolleger er guld værd.

Pas på dig selv

Det er vigtigt, at du passer på dig selv og vurderer, hvor meget du kan klare. Tillad dig selv at reagere på det, der påvirker dig. Det er ikke, fordi du er uprofessionel – det er, fordi du er menneske. Og måske er du en af de mange tillidsrepræsentanter, der selv har brug for at læsse af og ”få luft”. Du kan fx bruge en af dine TR-kolleger eller en konsulent i Djøf.

Se også tema om stress – hos Djøfbladet