Arbejdsarenaen er et nyt og anderledes udgangspunkt for at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen på de enkelte arbejdspladser. Den er lavet af en række forskere fra bl.a. CBS i samarbejde med Djøf, IDA, DI og KL for at sætte fokus på udfordringerne i det moderne arbejdsliv. Det handler om de - også for djøferne - velkendte problemer ift. selvledelse, grænseløst arbejde, stress og balance mellem arbejde og privatliv.
Djøf ser det som et værktøj til refleksion, men også som en appetitvækker til et klubmøde om stress eller som en hjælp ved opstarten af en arbejdspladsvurdering (APV). Klik på banneret til højre for at komme til Arbejdsarenaen.
Forskningsprojekterne bag Arbejdsarenaen
”Arbejdsarenaen – Spillet om dit arbejdsliv” er baseret på tre forskningsprojekter om det moderne arbejdsliv.
- Videnarbejde og stress – mellem begejstring og belastning
- Ledelse af selvledelse
- Trivsel, produktivitet og selvledelse
Det fælles fokus for forskningsprojekterne er at forstå de udfordringer, som det moderne arbejdsliv stiller for medarbejdere, ledere og organisationer. Den grundlæggende indsigt er, at der ikke findes entydige løsninger. Årsagen til dette er, at en række modsætninger i det moderne arbejdsliv ikke længere er så klare. Det kan fx være svært entydigt at placere ansvaret for, at en medarbejder går ned med stress, men derved er det også vanskeligt at pege på enkle løsningsmodeller. Arbejdslivsproblematikkerne er ikke problemer, der kan løses, men derimod udfordringer, som skal læres at håndteres.
Videnarbejde og stress – mellem begejstring og belastning
Den udprægede grad af autonomi i videnarbejde stiller nye krav til den daglige ledelse. For videnarbejdere er det i mange tilfælde de samme faktorer, der begejstrer og belaster – fx den store grad af indflydelse på eget arbejde. Man kan derfor ikke bare løse problemet på traditionel vis ved at fjerne belastningsfaktorerne. Arbejdets fleksibilitet og mulighed for indflydelse fører samtidig til en række problemer, både i forhold til arbejdsbelastning og det psykiske arbejdsmiljø, men også svingende kvalitet og effektivitet i videnproduktioner. Problemet er stigende jo højere uddannelsesniveau, det enkelte individ har. En konsekvens heraf kan være stress, forstået som en individuel belastningsreaktion, der opstår, når individet oplever, at der er et misforhold mellem belastninger og ressourcer samt negative forventninger til fremtiden. Stress kan lede til problemer såsom øget sygefravær, nedsat produktivitet, stort personalegennemtræk m.m. Det selvledede videnarbejde indeholder en indre modsætning mellem begejstring og stressbelastning.
Djøf indgår som en af de konkrete cases i forskningsprojektet.
Ledelse af selvledelse
Forskningsprogrammet har til formål at analysere det moderne ’frie’ udfordrende arbejdsliv og selvledelsens sociale forpligtelse. Formålet er at undersøge, hvordan selvledelsens forpligtelse konstant reetableres som en dynamisk social overenskomst mellem mennesker i den konkrete selvledelse. Kernen i forskningsprogrammet er bygget op om tre undersøgelsesfelter: Subjektivitet, værdiskabelse og social sammenhæng.
Trivsel, produktivitet og selvledelse
Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvordan selvledelse som følge af ændringer i ledelsesformer, medarbejderopfattelser og arbejdets indhold påvirker udmøntningen og rammerne for produktivitet og trivsel. Målet er at skabe viden om konsekvenserne af selvledelse for moderne arbejdsliv og sætte denne ind i en forståelsesramme, der kan give overblik over nye vilkår for udviklingen af produktivitet og trivsel. På baggrund af denne viden er det muligt at skabe grundlag for at vurdere eksisterende værktøjer, der søger at fremme trivsel og regulere adfærd samt at give mulighed for og anledning til at udvikle nye.
Følg linket til højre på siden og læs mere om forskningsprojekterne. Læs også interviewet med Anders Raastrup Kristensen, en af forskerne bag Arbejdsarenaen: ”Drop føleledelsen af selvledende medarbejdere”.