Siden 1. januar 2005 har det været et krav at virksomhederne også skal tage stilling til arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet i APV'en.
Siden 2008 har man skullet udarbejde en måling af det psykiske arbejdsmiljø hver tredje år, men det er ikke et myndighedskrav, at det psykiske arbejdsmiljø indgår i selve APV'en. Det er et emne i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser for kontor og administration, og da det er et af de prioriterede arbejdsmiljøområder, bliver det altid inddraget, når Arbejdstilsynet screener virksomhederne.
APV'en er sikkerhedsorganisationens vigtigste opgave, og den skal revideres mindst hvert 3. år eller tidligere, hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene.
En arbejdspladsvurdering består af 5 elementer:
- En kortlægning af arbejdsmiljøet - herunder det psykiske arbejdsmiljø
- En beskrivelse af problemerne
- Arbejdsmiljøets indvirkning på sygefraværet
- En handlingsplan for hvornår og hvordan problemerne skal løses
- En plan for opfølgning på problemerne
Djøf mener
Arbejdspladsvurderingen skal være et virksomt instrument. Med udarbejdelsen af en APV er et væsentligt mål nået. Det er dog ikke tilstrækkeligt. En APV gør ingen nytte, hvis der ikke bliver fulgt op på, at eventuelle problemer løses og hvordan og hvornår disse er aftalt løst i sikkerhedsorganisationen.
Det er almindelig kendt, at der er mange arbejdspladser, der aldrig når til opfølgning på handlingsplan og opfølgningsplan. Tendensen bekræftes af Djøfs balance- og stressundersøgelse fra 2008. Her angiver godt halvdelen af djøferne, at deres arbejdsplads kun i mindre grad eller slet ikke har iværksat konkrete tiltag til forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø som opfølgning på en APV eller lignende. Først når den treårige periode er udløbet, eller når Arbejdstilsynet kommer forbi, bliver APV'en trukket frem i lyset. Dermed opfylder den ikke sit formål om at skulle sikre, at virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse arbejdsmiljøproblemer.
Der er et behov for, at de lovpligtige Arbejdspladsvurderinger revitaliseres med det formål, at de bliver et brugbart instrument i arbejdsmiljødebatten og lokalt på arbejdspladserne.
Mere konkret foreslår Djøf:
- En styrket inddragelse af det psykiske arbejdsmiljø og stressaspektet.
- De enkelte institutioner/organisationer skal dokumentere, at de arbejder med APV og opstiller mål og benchmarks. Der skal fastsættes mål for resultatet af den indsats, som arbejdspladsen har fastlagt.
- APV'en skal indeholde en særlig stressmåling, som en del af kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen
- Det psykiske arbejdsmiljø og handlingsplanen i APV'en skal årligt drøftes i de relevante medarbejderindflydelsesorganer (f.eks MED eller SU)
Djøf arbejder, som repræsentant for AC, blandt andet for at fremme disse synspunkter gennem deltagelse i Arbejdsmiljørådet og i det underudvalg, hvor Arbejdstilsynets vejledninger om APV mv. drøftes mellem arbejdsmarkedets parter.
I boksen til højre finder du links til relevante portaler og hjemmesider om APV med regler, vejledninger og redskaber.