Pension

Etablering af pensionsordning med dækning ved invaliditet, alderspensionering og død er væsentlig - også for selvstændige.


Hvis du er nyetableret selvstændig og tidligere har været lønmodtager, har du formodentlig haft en pensionsordning via din arbejdsgiver.

Djøf anbefaler, at du som selvstændig sørger for at etablere en pensionsordning. Du kan eventuelt vælge, at videreføre pensionsordningen fra din tidligere arbejdsgiver. En pensionsordning bør omfatte livsvarig alderspension, invalide-, ægtefælle- og børnepension samt livs- og ulykkesforsikring og forsikring ved kritisk sygdom. Derudover kan du overveje, at supplere opsparingen med en ratepension, der udbetales over en tidsbegrænset periode (minimum 10 år).

Vi anbefaler, at du kontakter JØP - Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Se link i boksen til højre.

Selvstændig erhvervsdrivende er ikke omfattet af den personkreds, der skal indbetale ATP-bidrag. Som selvstændig kan man frivilligt indbetale til ATP. For frivilligt at kunne indbetale til ATP, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Man skal have været medlem af ATP i minimum tre år som lønmodtager.
  • Der skal være indbetalt bidrag til ATP svarende til tre års fuldt bidrag. 
  • Man selv tilmelde sig til ATP. Benyt den blanket der findes på ATPs hjemmeside. Se link i boksen til højre.

Som selvstændig er du meget afhængig af, at du ikke er syg, da der sædvanligvis ikke udbetales honorar under sygdom. Derfor bør du overveje en sundhedsforsikring, som giver mulighed for hurtig lægehjælp herunder operationer.

Som Djøf-medlem får du 25 pct. rabat på forsikringer hos Codan, som bla. har sundhedsforsikringer som en del af forsikringssortimentet. Ring til Codans Djøf-afdeling på 33 55 30 30 og få et tilbud.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op