Det seneste år 2010/2011 har for mange været en periode med megen snak om krisetid, herunder fald i sagstilgange, tab på klientkonti, omstruktureringer og produktionstilpasninger med afskedigelser og stigende ledighedstal til følge. Dette har været situationen for store dele af det danske arbejdsmarked, og den økonomiske krise i samfundet påvirker naturligt også advokatbranchen, som i høj grad er kunde- og klientafhængig. Også her har mange faafere haft krisen tæt inde på kroppen – nogen har måttet sige farvel til gode kollegaer, og andre har måske selv været blandt de, som har måttet søge nye udfordringer.

Til trods herfor har de privatansatte djøfere igen i år over en bred kam formået at forhandle sig til pæne lønstigninger. Og også blandt FAAFs medlemmer har mange formået at forhandle sig til lønstigninger det seneste år.

I perioden fra september 2010 til september 2011 er lønningerne for advokatfuldmægtige steget i gennemsnit 3,4 procent mod 1,2 procent sidste år.

Advokater i virksomheder har i samme periode fået 3,2 procent mere i løn det seneste år mod 2,6 procent mere sidste år, mens advokaterne på advokatkontorerne er årets topscorer med 4,8 procent mod et fald på 2,0 procent sidste år).

Til sammenligning kan det nævnes, at jurister (og andre djøfere), der er ansat i staten, i samme periode ikke har haft nogen lønudvikling, når man ser på identiske trin, mens lønnen for privatansatte djøfere (ekskl. advokater/advokatfuldmægtige) er steget med 1,5 procent. Alle lønændringerne er udregnet ekskl. de ændringer, der kan henføres til ændringer i anciennitet.
 
I en tid med krisestemning og stigende ledighed for mange dimittendgrupper, og hvor der i den grad er kamp om fuldmægtigstillingerne blandt nyuddannede kandidater, er det dog glædeligt at kunne konstatere, at de nyuddannede jurister, som forlader studiet til fordel for en karriere i advokatbranchen, fortsat har gode muligheder for at komme godt fra start lønmæssigt. Den typiske månedsløn (medianen) for en nyuddannet jurist, som søger ansættelse som 1. års advokatfuldmægtig, ligger pr. september 2011 på kr. 36.600 brutto. Det er altså glædeligt, at kunne notere sig, at arbejdsgiverne indenfor advokatbranchen fortsat er klar til at honorere den yngre men kvalificerede arbejdskraft.

Ikke uventet synes geografien fortsat at spille en væsentlig rolle i forhold til faaf’ernes løn og lønudvikling, og desværre synes dette års lønundersøgelse at tegne en tendens til, at især advokatkontorerne udenfor hovedstadsområdet og de større byer flere steder søger at trykke lønnen for sine advokatfuldmægtige med det resultat, at man her ligger væsentlig under hovedstadsområdet og de øvrige større byer lønmæssigt.

At man i advokatbranchen skal arbejde for at få sin løncheck er ikke et ukendt fænomen – her kommer man ikke sovende til sin løn. Arbejdsdagen for en typisk advokatfuldmægtig eller advokat er ofte lang og krævende. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ligger fortsat højt med ca. 46 timer om ugen for advokatfuldmægtige og 45 timer for ansatte advokater. Et niveau som set over de sidste år, desværre har vist sig at ligge meget stabilt. Uden for advokatbranchen arbejder faaferne typisk lidt færre timer – her ligger den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 43 timer. Hertil kommer, at hver fjerde advokatfuldmægtige og op mod hver fjerde advokat ansat på advokatkontor oplyser at arbejde 50 timer om ugen eller mere. Et merarbejde, som kun ganske få indenfor branchen får særlig honorering for i form af afspadsering eller merarbejdsbetaling.

Der tegner sig altså her et klart billede af en branche, som har store problemer med at sikre sine medarbejdere en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid.

Igen i år er der sket markante stigninger i andelen af advokatfuldmægtige, som oplyser at være omfattet af faste debiteringskrav. Hele 46 procent. af advokatfuldmægtigene på advokatkontorerne er underlagt sådanne debiteringskrav, hvilket kun er lidt under niveauet fra sidste år. Andelen af advokater ansat på advokatkontorer, som arbejder under faste debiteringskrav, ligger på 54 procent, som er seks procentpoint højere end sidste år.