Kollektive personalegoder bør naturligvis være en mulighed for offentligt ansatte djøfere, som de er det for privatansatte. Goderne kan supplere lønnen, så arbejdspladsen både lønmæssigt og i øvrigt synes attraktiv og tidssvarende.
Nogle af mulighederne er:
- massageordning
- fitnessrum på arbejdspladsen
- gaver til en pris under 700 kr.
- fri parkering
- influenzavaccination
Find mere inspiration via dokumentet til højre på siden. Tag det op i Djøf-klubben eller med tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads. Djøf bistår gerne med råd og vejledning.
I regionerne og kommunerne kan den ansatte og arbejdsgiveren indgå en aftale om nedgang i kontantlønnen for at modtage personalegoder - også ofte kaldet ”bruttolønsordninger”. Forudsætningen er dog, at din arbejdsgiver og TR er enige om, at muligheden skal være gældende på jeres arbejdsplads.
Det er frivilligt, om I som klub er interesseret i muligheden for at indgå individuelle aftaler om personalegoder mod træk i lønnen, og om det er en ordning, du vil bruge.
Nedgangen kan ske både i basislønnen og i lokalt aftalt løn. Det bemærkes, at pensionsbidrag og feriegodtgørelse fortsat beregnes på baggrund af bruttolønnen og således er uændret, selv om der indgås en aftale om en bruttolønsordning.
I linket i højre hjørne kan du læse, hvilke personalegoder der kan være tale om.