Fakta og gode råd om erhvervsPhD

Med den 3-årige ErhvervsPhD-ordning kan du kombinere en privat karriere med en forskeruddannelse. Læs her om mulighederne, der står åbne både for studerende og færdiguddannede kandidater.


Den 3-årige ErhvervsPhD-ordning er en attraktiv karrieremulighed for samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske studerende og kandidater. Tiden deles mellem universitetet og virksomheden. Du bliver ansat i en privat virksomhed, hvor du udfører et konkret forskningsprojekt. Undervejs får du løn af virksomheden, der får løntilskud til projektet.

Virksomheder får 14.500 kr. pr. måned i løntilskud, i alt 522.000 kr. i løbet af de 3 år. Der ydes desuden tilskud til den ErhvervsPhD-studerendes deltagelse i kurser og konferencer på 75.000 kr. samt til udlandsophold. Endelig ydes tilskud til universitetsvejledere og tredjepartsvejledere fra andre universiteter eller forskningsinstitutioner.

Hvad er en erhvervsPhD?

ErhvervsPhD-ordningen sigter mod uddannelse af forskere til erhvervsrettet forskning på højt niveau. Uddannelsen skal skabe dygtige medarbejdere med høje faglige kompetencer, relevante faglige netværk, samt både en viden om og forståelse for erhvervslivets forhold og spilleregler.

Et ErhvervsPhD-projekt er et særligt, erhvervsrettet PhD-projekt, som gennemføres i samarbejde mellem tre parter: En privat virksomhed i Danmark, en ErhvervsPhD-studerende og et dansk eller udenlandsk universitet. Den private virksomhed og universitetet modtager et tilskud til gennemførelse af projektet. Til højre på siden er der en række korte beskrivelser af konkrete erhvervsPhD-projekter. Casebeskrivelserne bringes i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt DEA - Danmarks Erhvervsforskningsakademi.

Offentlige organisationer kan også søge om at få godkendt et ErhvervsPhD-projekt i samarbejde med et universitet, hvis projektet lever op til forudsætningerne for almindelige ErhvervsPhD-projekter. Den offentlige organisation indgår i et ErhvervsPhD-projekt som en virksomhed i den private sektor. Læs mere herom på Styrelsen for Forskning og Innovation's hjemmeside via linket til højre på siden.

Undervejs vejledes den ErhvervsPhD-studerende af en eller en eller flere virksomhedsvejledere, en eller flere universitetsvejledere samt eventuelt en tredjepartsvejleder fra en anden, offentlige forskningsinstitution.

Uddannelsen indbefatter Forsknings- og Innovationsstyrelsens Erhvervskursus, der dækker områder som projektledelse, organisation, samarbejde på tværs af faggrænser, formidling og kommercialisering.

10 gode råd i opstartsfasen

  • Vær ikke bange for at opsøge virksomhederne - der er mange virksomheder, der er interesseret i et PhD-projekt
  • Du skal brænde for dit projekt - for undervejs vil dit projekt i perioder kunne opleves både ensomt og slidsomt
  • Betragt den indledende forberedelse som en god og nødvendig investering
  • Se dit PhD-projekt som et samarbejdsprojekt mellem universitetet, virksomheden og dig selv
  • Afstem forventningerne med virksomheden, fx om hvor meget tid du bruger i virksomheden
  • Stil krav til virksomheden og din vejleder fx om hvad de kan bidrage med
  • Kræv af virksomheden at den har et langsigtet perspektiv
  • Virksomhedsvejlederen bør have et solidt anker i virksomheden
  • Få dit eget budget. Afklar fx om du selv disponerer over de 75.000 kr., som gives af Forsknings- og Innovationsstyrelsen i tilskud til finansiering af kurser og konferencer
  • At være PhD-forsker kræver ikke kun en høj faglighed. Det er også vigtigt, man har et højt drive, er struktureret, har selvdisciplin, kan sætte grænser og har integritet

10 gode råd undervejs

  • Afstem løbende forventningerne og kravene med virksomheden - lav fx en uge/månedsplan for hvor og hvordan du bruger din tid
  • Sæt grænser. Vær bevidst om, om hvorvidt de opgaver, du påtager dig, bidrager positivt til dit projekt (og karriere) eller, om de trækker dit projekt i langdrag
  • Arbejd målrettet og bevidst på at blive integreret i det sociale og faglige miljø i både virksomheden og på universitetet
  • Vær opmærksom på, at virksomheden ofte har brug nogle resultater på den korte bane - som supplement til projektets mere langsigtede resultater
  • Del ud af din viden i virksomheden og søg viden, inspiration og erfaringer hos dine kollegaer. Brug fx de halvårlige afrapporteringer som en god anledning til at formidle dine resultater til kollegaerne i virksomheden
  • Husk at du selv bestemmer, hvilke input og tilbagemeldinger fra kollegaer og vejleder, du gør brug af
  • Vær parat til at udfordre det akademiske miljø med praksis - og til at udfordre virksomheden med teoretisk indsigt
  • Søg støtte og opbakning i det akademiske miljø. Etabler om muligt et fællesskab med andre PhD-studerende

Fordele for virksomheden

  • Nyeste viden tilføres og implementeres skræddersyet virksomhedens egne udfordringer
  • Vækst og forøgede markedsandele
  • Kontakter og netværk i forskningsmiljøet i såvel Danmark som udlandet
  • Et image som en forskningsbaseret virksomhed
  • En måde at brande virksomheden fx i medier og gennem videnskabelige artikler
  • Udvikling af nye metoder og redskaber
  • Mulighed for at rekruttere, fastholde og udvikle akademiske medarbejdere. 79 procent af ErhvervsPhDere fortsætter i virksomheden efter afslutningen af ph.dforløbet
  • Stor tilfredshed med ordningen: 94 procent af virksomhederne er meget tilfredse eller tilfredse med ErhvervsPhD-ordningen. 98 procent forventer at bruge ordningen igen

Procentangivelserne er gengivet efter VTU: Effektundersøgelse af ErhvervsPhD-ordningen, 2005.

Hvordan ansøger du?

Du kan ansøge 4 gange om året. Du ansøger om en ErhvervsPhD på et særligt ansøgningsskema (se link i højre side), som indsendes til Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Ansøgningen bliver bedømt af Erhvervsforskerudvalget, der består af 25 personer, som til sammen bredt dækker de forskellige fagområder.

Ansøgningen skal bl.a. indeholde 1 side om projektets ide og målsætning. Hertil kommer 3-4 siders projektbeskrivelse af det videnskabelige indhold, hypoteser og metoder samt en tidsplan.

Som ErhvervsPhDer skal du have en kandidatuddannelse med et vægtet karaktergennemsnit for hele uddannelsen på mindst 9 ekskl. speciale (8,2 på 7-trinsskalaen) og en specialekarakter på mindst 10 (på begge karakterskalaer). I særlige tilfælde godkendes lavere karakterer, hvis du på anden vis kan dokumentere forskningsmæssig parathed.

Mulighed for at fortsætte ErhvervsPhD-projekter, hvis studerende bliver afskediget

For at øge sikkerheden for ErhvervsPhD-studerende, er det i særlige tilfælde nu muligt at fortsætte et ErhvervsPhD-projekt på et universitet, hvis du som studerende bliver afskediget af din værtsvirksomhed. For at få denne mulighed skal du opfylde to ting:

  • For det første skal du have gennemført minimum halvandet år af dit ErhversPhD-forløb og tilbragt mindst et år af din arbejdstid i virksomheden
  • For det andet skal du selv have forsøgt, at finde en ny privat virksomhed.

Hvis disse betingelser er opfyldt, kan du søge om at færdiggøre dit projekt på værtsuniversitetet.

Her kan du få råd og vejledning

Djøf

  • Rådgivning om løn og vilkår som ErhvervsPhD: Thomas Bregnegaard
  • Djøfs indsats for at udbrede ErhvervsPhD-ordningen: Ole Bech Lykkebo

Du finder kontaktinfo til Djøf i højre side.

Forsknings- og innovationsstyrelsen

  • Fuldmægtig Ditte Dahl e-mail: dda@fi.dk  33 95 52 60
  • Fuldmægtig Ditte Mesick e-mail: dtme@fi.dk  35 44 62 13

ErhvervsPhD'ere

  • Jacob Alsted (cand.scient.pol.), Haslund & Alsted, e-mail: ja@haslundalsted.dk  20 77 00 14
  • Thomas Frank (cand.scient.pol.), Ankerhus, e-mail: tf@ankerhus.dk
  • Robert Schønrock Nielsen (cand.merc.), Codan, e-mail: rosn@asb.dk  89 48 67 01
  • Anders Vestergaard Buch (cand.jur., advokat), Kroman Reumert, e-mail: avb@kromannreumert.com

Aarhus Universitet

  • Handelshøjskolen: Fuldmægtig Henrik Scriver, e-mail: hsc@asb.dk  89 48 65 60
  • Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Omådeleder Jette Hoeg, email: jh@socsci.au.dk 89 42 15 46

 Københavns Universitet

CBS Copenhagen Business School 

Prorektor for forskning Peter Lotz pl.ino@cbs.dk  38 15 25 54

Syddansk Universitet

KarriereCentret, e-mail: Karrierecenter@sdu.dk  65 50 10 56

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op