Når du ansættes som Ph.d., er det vigtigt, at du kender reglerne for de krav, der stilles til dig under Ph.d.-forløbet. Der stilles blandt andet krav til det antal timer, du skal undervise i den 3-årige periode Ph.d. stipendiet varer.
Læs mere på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelses hjemmeside ved at følge linket i højre side.
Ansættelse som ph.d i staten
Løn
Din løn som ph.d. består af basisløn, et centralt fastsat tillæg samt evt. kvalifikations- og funktionstillæg og resultatløn. Det er din tillidsrepræsentant, der forhandler for dig.
Din basisløn er ikke til forhandling, da den er fastsat i overenskomsten. Du indplaceres i overenskomstens basislønforløb efter din uddannelse og i forhold til anciennitet.
Til ph.d.-stipendiater ydes et ikke-pensionsgivende tillæg 14.900 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012) svarende til 15.094,30 kr. pr. 1. april 2012. Dette tillæg er fastsat i overenskomsten.
Arbejdsforpligtelser
Som ph.d.-stipendiat har du pligt til at yde den studieindsats, som er forudsat i den fastsatte plan for forløbet, jf. ph.d.-bekendtgørelsen, herunder at foretage studieplanens forudsatte rejser.
Som ph.d.-stipendiat har du endvidere pligt til at udføre arbejdsopgaver for ansættelsesinstitutionen, efter dennes anvisning, i et omfang, der ved ansættelse i 3 år svarer til i alt 840 arbejdstimer.