08.09.2014

Udtalelser fremsat som led i tjenesten

Det karakteristiske ved udtalelser som led i tjenesten er, at du bliver identificeret med din arbejdsplads, når du udtaler dig.

Du er her på sædvanlig vis undergivet din arbejdsgivers instruktionsbeføjelse. Det vil sige, at din arbejdsgiver kan bestemme, om du må udtale dig på myndighedens vegne og i givet fald, hvad du må sige.

Udtalelser fremsat som led i en intern debat på arbejdspladsen

Når flere ansatte deltager i beslutningsprocessen i forbindelse med myndighedens afgørelser eller opgaver, sker det tit, at der ikke er enighed. Spørgsmålet er her, om du har ret til at offentliggøre den interne uenighed.

Med mindre det kolliderer med tavshedspligten, har du ret til at udtale dig i kraft af din ytringsfrihed.

Der er dog gode grunde til at overveje, om interessen i offentliggørelse står mål med hensynet til en fri intern debat og et godt kollegialt samarbejde, som forudsætter, at synspunkter kan fremsættes frit, og at standpunkter kan ændres i forløbet.

Du skal også være opmærksom på din loyalitetspligt over for arbejdspladsen.

Udtalelser fremsat som privatperson

Offentligt ansatte har samme frihed som andre til at deltage i den offentlige debat. Du har dog en pligt til at markere, at udtalelsen er "personlig" eller udtales på egne vegne, hvis der er risiko for, at din arbejdsplads bliver taget til indtægt for din udtalelse.

Når nu du kan udtale dig helt frit, må du så også udtale dig offentligt om de sagsområder, du arbejder med til daglig? Der er ikke mange djøfere, der gør det, men du må faktisk gerne.

Hvis du udtaler dig som privatperson og under respekt for reglerne om tavshedspligt, har du frihed til at komme med endog meget kritiske synspunkter om din arbejdsplads og dit arbejdsområde.

Du skal dog overveje, om du kommer på kant med din loyalitetspligt. Du bør også overveje, hvordan kritiske udtalelser vil påvirke samarbejdet på arbejdspladsen og dine fremtidige karrieremuligheder.

Kommer du bevidst med urigtige oplysninger eller en helt ubegrundet kritik, kan det være en tjenesteforseelse.

Din arbejdsgiver kan ikke indføre retningslinjer, der forbyder dig at ytre dig (som privatperson) uden arbejdsgiverens tilladelse eller kræve, at ledelsen skal godkende dokumenter eller lignende, før de offentliggøres. Arbejdsgiveren kan altså ikke udøve nogen forudgående kontrol af private ytringer.

Hensynet til myndighedernes interne beslutningsproces kan i særlige tilfælde begrunde, at ytringsfriheden begrænses. I praksis lægger en eventuel loyalitetsforpligtelse kun bånd på en meget lille gruppe offentligt ansatte. Det er dem, som sidder helt tæt på politikerne i ledende funktioner og i stabsfunktioner – fx departementschefer og ministersekretærer.

I disse særlige tilfælde kan en arbejdsgiver være berettiget til at ændre ved den arbejdsmæssige placering eller ligefrem afskedige en medarbejder, hvis samarbejdet og tillidsforholdet er ødelagt af en i øvrigt lovlig ytring. Ombudsmanden har understreget, at en sådan beslutning er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, at der bør vises en særlig tilbageholdenhed med afskedigelse på grund af de særlige værdier knyttet til den offentlige debat, og at beslutningen kræver et særligt sikkert bevismæssigt grundlag.