- Vi er meget tilfredse med, at Erhvervs- og Vækstministeriet har besluttet at ikke at tage yderligere skridt over for medarbejdere i Finanstilsynet i sagen om tilsynets håndtering af krakket i Roskilde Bank A/S. Hvor advokatundersøgelsen i første omgang konkluderede, at der burde drages ansættelsesretlige sanktioner over for 3 navngivne medarbejdere, har man efter at have hørt medarbejdernes version af sagen besluttet at droppe yderligere skridt. Det er en sejr for medarbejdernes retssikkerhed, siger Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening.
Lars Qvistgaard er dog stærkt kritisk over for, at medarbejderne overhovedet kom i skudlinjen i den konkrete sag:
- Det er principielt bekymrende, at man som menig medarbejder kan blive hvirvlet ind i en sådan undersøgelse.
- At der i advokatundersøgelsen bliver placeret et ansvar så langt nede i hierarkiet - hos menige medarbejdere - som det her er tilfældet - er uheldigt.
- Dertil kommer, at de undersøgte medarbejdere efterlades uden mulighed for at forsvare sig, inden undersøgeren afleverer sin konklusion. Undersøgelser bliver mere og mere udbredt i både staten og kommunerne, og de kan være et fornuftigt instrument til at afdække faktiske omstændigheder og hændelsesforløb. Men advokatundersøgelser egner sig ikke til at pege på, hvor et ansvar i givet fald skal placeres, påpeger Lars Qvistgaard, som kalder advokatundersøgelser bagudskuende og fejlorienteret.
- Det er arbejdsgiver, som skal påtage sig selv at tage stilling til en eventuel placering af ansvar.
- Undersøgelser skal anvendes med omtanke, og det er vigtigt, at medarbejderne bliver inddraget i, hvordan man rent faktisk agter at gennemføre en undersøgelse, hvis der er sager, hvor det er nødvendigt. Det kan være den konkrete udformning af undersøgelsestemaet, medarbejdernes mulighed for at tage til gemæle etc. Den dialog vil Djøf meget gerne indgå i sammen med de offentlige arbejdsgivere og opstille retningslinjer for for hvordan advokatundersøgelser gennemføres bedst muligt. For ingen kan være interesseret i at hænge enkelte medarbejdere ud på et fejlagtigt og uoplyst grundlag, slutter Lars Qvistgaard.