Ufokuserede besparelser

Staten skal spare 5 pct. gennem "fokuserede besparelser" for at finansiere håndværkerpakken. Det vil koste job, siger Djøf.


- Det er useriøst og vildledning af borgerne, når politikerne hævder, at en del af regningen for den nye fradragsordning for håndværkerydelser og hjemmeservice kan findes gennem "fokuseret administration", siger Lars Qvistgaard i en kommentar til, at staten nu skal igennem en stor sparerunde, hvor der skal skæres 5 pct. af udgifterne i ministerierne og departementerne over de næste 2 år. Op imod en milliard kroner, skal der spares på den konto.
 
- Kald dog tingene ved deres rette navn. Vi har allerede været igennem øvelsen en gang med Genopretningsplanen som kostede mange jobs. Der er ikke plads til flere effektiviseringer. Det der er tale om er regulære besparelser, der vil koste job - og dermed gå ud over kvaliteten af de serviceydelser, borgerne og virksomhederne får fra det offentlige, tilføjer Lars Qvistgaard.
 
Han kalder det paradoksalt og nærmest grotesk, at Venstres gruppeformand Kristen Jensen få dage efter at finansieringsplanen var offentliggjort, gik ud med et forslag om, at borgerne skal have hurtigere svar fra det offentlige. At sagsbehandlingstiderne skal ned:
 
- Det er da et glimrende forslag. Men det kræver altså medarbejdere at svare hurtigere. Det er endnu et eksempel på, at politikerne siger et, men gør noget andet uden at ville stå til ansvar for deres beslutninger. Det er en ærlig sag, at politikerne ønsker at prioritere noget. Men det kræver altså, at de også må prioritere andre opgaver lavere i stedet for at køre grønthøsteren hen over alle budgetter. Den prioritering har vi desværre endnu til gode at se, sige han.
 
Lars Qvistgaard frygter, at den nye sparerunde vil forstærke en negativ spiral, hvor endnu flere medarbejdere går ned med stress. Tal fra Djøfs rådgivning viser, at antallet af henvendelser om stress er steget med over 30 pct. blandt de offentligt ansatte djøfere fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011. Og går man et år tilbage er stigningen på næsten 60 pct. fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011.
 
- Det hænger slet ikke sammen, når man samtidig skærer på arbejdsmiljøaktiviteterne. En anden del af finansieringen af håndværkerpakken er en reduktion af midlerne i forebyggelsesfonden på 150 millioner kroner. Det vil naturligvis gå ud over de forebyggende aktiviteter. Det virker på ingen måde gennemtænkt, siger Lars Qvistgaard.
 

Solidaritet


Af Anonym | 01-06-2011 23:22:12

Jeg synes det er beklageligt og uretfærdigt.
Det er en årlig begivenhed fra 2003 og fremad på mit ansættelsesområde, at økonomien er voldsomt forringet.
Jeg synes, at DJØF skal markere sig mere mærkbart og i givet fald mere konsekvent, end nu. Jeg har, som TR svært ved at mobilisere nye medlemmer til en fagforening, der ikke optræder mere bestemt.
OG resten må I læse mellem linjerne.

Skriv et svarSkriv et svar

0

Hvor pokker har I været???


Af Anonym | 03-06-2011 11:30:41

Vi har på min arbejdsplads undret os meget over hvor djøf har været i denne sag? Er det ikke netop nu, at medlemskontigentet skal komme til sin ret?
En lille pressemeddelelse på hjemmesiden dagen, hvor forslaget ER vedtaget i Folketinget, er ikke godt nok.

Skriv et svarSkriv et svar

0

Den sunde fornuft efterlyses


Af Anonym | 04-06-2011 07:33:30

Der indføres flere kontrolforanstaltninger der medfører mere og mere administration. Der vedtages flere og flere regler, der ikke afløser andre men kun bygger ovenpå. Omfanget af klager over afgørelse har aldrig været større.

Inden vi alle bliver låst fast i mangfoldigheden af gode intentioner - hvilket de sikkert er hver for sig, bare ikke i sammenhæng - så lad os få den sunde fornuft og helhedstankerne tilbage.

Skriv et svarSkriv et svar

0

DJØF skal være synlig og markere sig stærkt


Af Anonym | 06-06-2011 08:55:59

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at DJØF denne gang offentligt og stærkt slår fast hvad denne nye fradragsordning betyder for DJØF-medarbejderne i det offentlige, der igen skal gennem en fyringsrunde, og hvad det medfører. På min arbejdsplads bliver det den 3. på ca. 3 år. Vi er dårligt nået at komme os over den sidste fyringsrunde. Tænk at man kan blive ved med at finde på nye ord som "Fokuseret administration", kald det dog hvad det er, nedskæringer og fyringer i den offentlige administration uden at arbejdsopgaverne fjernes, fordi nogle politikere synes det er bedre at markere sig med et i befolkningens øjne populært forslag om skattefradrag - uden at fortælle om konsekvenserne (fyringer-dårlig service osv)

Skriv et svarSkriv et svar

0

Halloooo, er her nogen?


Af Anonym | 06-06-2011 14:37:25

Hvor er DJØF i denne absurde sag??

Skriv et svarSkriv et svar

0

DJØF har været der - og er der stadig


Af Pia Gjellerup, DJØFs sekretariat | 06-06-2011 17:50:48

Djøf har tidligt i forløbet - lang tid før vedtagelsen i Folketinget af den udgift, der skal finansieres - været i Radioavisen på P3 og i to af de store morgenaviser med kritik af de meget store besparelser på centraladministrationen og af indpakningen i begrebet "fokuseret administration".
Når der er tale om en besparelse på 1 mia. kr. burde det kunne give gennemslag i medierne. Men der har været meget, meget få omtaler af finansieringen af husholdningsfradraget.
Selv debatindlæg har det været umuligt at få optaget - vi har et liggende i kø, der til forveksling ligner indholdet af to af de ovenstående kommentarer om den sunde fornuft og synligheden. Vi har så også sat det sammen med det fine forslag fra V om at halvere svartiden fra det offentlige! Hvem mon skal svare?
Besparelsen er ikke vedtaget endnu, så vi fortsætter vore forsøg på at skabe opmærksomhed. Når det måtte lykkes, kommer der i øvrigt nok en syndflod af galde fra folk, der mener, at djøfere gør mere skade end gavn. Og de indlæg kommer i.

Skriv et svarSkriv et svar

0

Helheden der blev væk


Af Anonym | 06-06-2011 21:54:45

Først og fremmest: godt og rammende indlæg ovenfor - det er straks postet på min facebook-væg.

Jeg har lyst til at knytte en kommentar til hele situationen. De fleste i min private omgangskreds er sygeplejesker, lærere eller pædagoger - de forstår sørme at sige fra, når der bliver truffet beslutninger de ikke bryder sig om - også i sådan en grad at jeg indimellem er helt oppe på lakridserne for at forsvare min ret til at sidde i en administrativ stilling med mine kolde hænder og flytte papirer. Jeg slår personligt hårdt ned på enhver der bruger begrebet "kolde hænder", som jeg synes er nedværdigende og diskriminerende og starten på en skyttegravskrig, som administrationen, af mange grunde, kun kan tabe.

Jeg er fuldstændigt indstillet på, at vi DJØF'er også må levere vores ofre til den store besparelseskage, men jeg vil ikke acceptere, at det sker fordi der ikke er brug for os, fordi de såkaldte "varme hænder" er mere værd. Jeg vil (nødtvunget) acceptere, at vi må ofre os på samme måde som pædagogerne og lærerne og sygeplejeskerne må - OG at vi vil være savnede og at det betyder en markant serviceforringelse for hver DJØF'er der forsvinder ud af arbejdsmarkedet.

Derfor føler jeg mig faktisk dybt krænket over at man tillader sig at bruge ord som "fokuseret administration"... et gummibegreb man kan lægge præcist det i, som den enkelte lige føler for og så vil det give mening for enhver - så synes jeg også vi skal indføre et begreb der hedder "fokuseret sygepleje" og "fokuseret undervisning" m.fl. you name it.

Jeg synes det er rigtigt trist at Staten nu igen må bløde Djøffer. Jeg undrer mig, som de øvrige debattører over hvem der egentlig tager helikoptorperspektivet her: Der vedtagets stramninger på straffeloven - vi sparer politijurister, kommunernes økonomi holder hårdt for - vi sparer på økonomerne - vi vedtager barnets reform med øgede klagemuligheder: vi sparer på klageinstansens sagsbehandlere. Vi vedtager en forældreansvarslov, der skulle hjælpe med til at give forældrene ansvaret for deres børn tilbage - vi sparer i statsforvaltningerne, så sagerne må vente imens konflikten mellem forældrenel optrappes. I kan sikkert fylde mange flere eksempler på der kan ses fra jeres pinde.

I denne omgang lader det dog til at jeg kan tørre sveden af panden rent personligt. Jeg er i kommunen nu, efter at være blevet sparet væk i staten i 2009... krydser fingrer for budgetforhandlingerne....

Skriv et svarSkriv et svar

0

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op