Talmagi om cheflønninger

27.09.2011

FOA har været fremme i medierne med påstande om lønstigninger på 126 pct. til kommunaldirektørerne over de sidste ti år. Æbler og pærer bliver sammenlignet.


En kommunaldirektørs løn afhænger af kommunens størrelse. Jo større kommune, jo højere løn. Når man kigger på kommunaldirektørernes lønudvikling, er lønnen steget med 31 - 52 pct. siden 2000, når man ser på tallene for kommuner af samme størrelse. Altså markant mindre end det, der har været påstået i medierne. De præcise tal afhænger af kommunestørrelsen.

Med til billedet hører nemlig, at der er sket en meget stor ændring af den kommunale struktur gennem de sidste ti år. Strukturreformen i 2007 reducerede antallet af kommuner – og dermed kommunaldirektører - fra over 270 til 98. Mange af de små kommuner med de lavest lønnede kommunaldirektører forsvandt, og derfor var gennemsnitslønnen i kommunaldirektørgruppen lavere for ti år siden, end den er i dag.

Samtidig er en række kommunaldirektører blevet tidsbegrænset ansat og har fået en kompensation for det. Kompensationen for mere usikre ansættelsesvilkår (åremålstillæg) skal naturligvis ikke medregnes, når man vurderer lønstigningen over 10 år.

Lønnen til kommunaldirektørerne adskiller sig fra hovedparten af de øvrige kommunale lønninger ved at være entydigt fikseret i den kommunale chefaftale. Det betyder, at den ikke kan ændres ved lokal forhandling men bliver aftalt direkte med KL ved hver overenskomstforhandling. Kommunaldirektører er afskåret fra selv forhandle sig til en enhver form for lønforhøjelse end ikke engangsvederlag kan de opnå. Resultatløn er også udelukket til kommunaldirektører.

Tom retorik

- De rigtige tal viser med al tydelighed, at lønnen til kommunaldirektører ikke er løbet løbsk, eksploderet eller galoperet derudaf. Der er tom retorik" siger Per Hansen, formand for Offentlige Chefer i Djøf.

Per Hansen bemærker videre:

- En påstand om at kommunaldirektørernes løn er et tag selv bord er så fjernt fra virkeligheden som noget kan være.

Han advarer kraftigt mod Enhedslistens forslag om politisk at fastsætte lofter over cheflønningerne:

- Det vi være direkte i strid med den danske aftalemodel. Det er paradoksalt at se et sådant forslag fra Enhedslisten

- Det er trist, at så mange forsøger at lægge de kommunale cheflønninger for had og så især på et forkert grundlag. I en tid med konstante krav om effektiviseringer er der om noget behov for super dygtige chefer. Og det har en pris. Vi står gerne på mål for de lønninger der gives til kommunaldirektørerne – de er hver en krone værd og mere til, fortsætter Per Hansen.

- Husk også på at jobrisikoen er markant, når man er topchef i en politisk ledet organisation. De mange afskedigelsessager, vi forhandler hvert år viser, at kommunale chefer er den chefgruppe med den højeste risiko for at blive afskediget. Det er måske også værd at være opmærksom på, når man vurderer lønniveauet" slutter Per Hansen.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

Hvad med andre DJØFer?


Af Shahriar Shams Ili | 28-09-2011 14:50:58

Jeg synes DJØF skulle bruge denne lønstatistik for at sætte mere fokus på lønforholdet for almindelige DJØFer, altså den majoritet af DJØFer som ikke er direktør og er gået ned i realløn bl.a. på grund af nye tilrådighedsaftaler.

Skriv et svarSkriv et svar

1

1,9 mio. DKK til en direktør i en kommune er en meget høj løn


Af Kim Paulsen | 28-09-2011 18:40:30

Jeg mener ikke DJØF's forsvar for de høje lønninger holder.

En af de bærende idéer med kommunalreformen var større effektivitet og bedre service og bestemt ikke lønstigninger til cheflaget som vi nu kan se er mere reglen end undtagelsen.

Et lønniveau på 1,9 mio. årligt - som en direktør i KBH kommune henter - er et meget højt niveau sammenlignet med den private sektor i dagens Danmark og tilsyneladende også for formanden i en fagforening, som frivilligt valgte lønnedgang.

Der må været gået noget galt, når interne revisorer, politikere og bestyrelserne mv. ikke har stoppet dette. Disse massive lønstigninger, som er opnået før og UNDER den finansielle krise må vække forargelse meget bredt. For hvem skal finansiere dette? I sidste ende er det skatteyderne eller medlemmer i fagforeninger med små lønninger.

Og i større perspektiv kan den private sektor - som er gået stærkt tilbage under krisen - ikke i længden klare byrden ved en større offentlig sektor (især målt på andel af beskæftigede ud den totale arbejdsstyrke), som bare kræver ind.

Millionskatten har aldrig været mere aktuel! Men først og fremmest må vi forlange en mere ansvarlig forvaltning af de offentlige finanser.

Andre af DJØF's medlemmer er på randen af økonomisk ruin på grund af ledighed. Dem gøres der desværre ikke meget for. Hvem kan overleve med en understøttelse på et niveau 20-30 % af lønnen i arbejde som DJØF´er?

Skriv et svarSkriv et svar

4

1,9 mio. DKK til en direktør i en kommune er en meget høj løn


Af Kim Paulsen | 28-09-2011 18:57:52

Jeg mener ikke DJØF's forsvar for de høje lønninger holder.

En af de bærende idéer med kommunalreformen var større effektivitet og bedre service og bestemt ikke lønstigninger til cheflaget som vi nu kan se er mere reglen end undtagelsen.

Et lønniveau på 1,9 mio. årligt - som en direktør i KBH kommune henter - er et meget højt niveau sammenlignet med den private sektor i dagens Danmark og tilsyneladende også for formanden i en fagforening, som frivilligt valgte lønnedgang.

Der må været gået noget galt, når interne revisorer, politikere og bestyrelserne mv. ikke har stoppet dette. Disse massive lønstigninger, som er opnået før og UNDER den finansielle krise må vække forargelse meget bredt. For hvem skal finansiere dette? I sidste ende er det skatteyderne eller medlemmer i fagforeninger med små lønninger.

Og i større perspektiv kan den private sektor - som er gået stærkt tilbage under krisen - ikke i længden klare byrden ved en større offentlig sektor (især målt på andel af beskæftigede ud den totale arbejdsstyrke), som bare kræver ind.

Millionskatten har aldrig været mere aktuel! Men først og fremmest må vi forlange en mere ansvarlig forvaltning af de offentlige finanser.

Andre af DJØF's medlemmer er på randen af økonomisk ruin på grund af ledighed. Dem gøres der desværre ikke meget for. Hvem kan overleve med en understøttelse på et niveau 20-30 % af lønnen i arbejde som DJØF´er?

Skriv et svarSkriv et svar

0

Lønstigninger efter kommunalreformen


Af T. Nielsen | 29-09-2011 13:23:47

Det kan godt ske, at noget kan forklares med kommunalreformen og større kommuner, men hvad med den efterfølgende udvikling. Ifølge ugebrevet A4 er lønnen for forvaltningschefer m.v. fra 2008 til 2011 steget med 26,3 procent og for kommunaldirektører med 17 procent. I samme periode er lønnen for overenskomstansatte akademikere kun steget med 7,9 procent. Vi er nogle, der føler, at vi også har fået et større ansvar og nye udfordrende arbejdsopgaver efter kommunalreformen, men sådanne argumenter preller helt af på de samme chefer, når lønudviklingen for almindelige AC'ere er tl forhandling.

Skriv et svarSkriv et svar

0

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op