Af Lars Qvistgaard, formand for Djøfs overenskomstforening for offentligt ansatte

Regeringen og kommunerne har netop aftalt rammerne for den kommunale økonomi i 2012. Facit: Den kommer til at stå på økonomisk smalhals i kommunerne næste år – og sikkert også de kommende mange år, uanset hvem der vinder det kommende valg til Folketinget. Det vil medføre nedskæringer og serviceforringelser.

I staten er der også bebudet en stor nedskæringsrunde i 2012 og 2013, når der gennem ”fokuseret administration” skal barberes 5 procent af udgifterne, for at få råd til de nye velfærdsgoder med støtte til hjemmeservice og håndværker-udgifter. I både kommunerne og staten kommer det til at koste stillinger. Det vil gøre ondt blandt de ansatte, som får endnu mere travlt med at prøve at nå de mange opgaver. Allerede i dag oplever vi i Djøf en voldsom stigning i antallet af henvendelser fra offentligt ansatte medlemmer pga. stress. Det vil også kunne mærkes på den betjening, borgerne møder, når de har brug for assistance hos de offentlige myndigheder. Færre medarbejdere kan meget vel betyde lidt længere sagsbehandlingstider. Lidt mindre tid til at høre på den enkelte borger.

Det politiske slagnummer hos både rød og blå blok er, at man prøver at bilde vælgerne ind, at der kan spares milliarder af kroner på den offentlige administration. I Djøf har vi intet ønske om en oppustet administration, hvor djøferne sidder og skriver notater til hinanden. Vi har tværtimod et ønske om, at borgerne får en hurtig og effektiv betjening, der følger de regler, Folketinget har vedtaget. Og her er vi ved problemet rod. Den offentlige sektor lider under en voldsom regelkløe hos beslutningstagerne, der lægger et åg på de offentlige ansatte, uanset hvilken funktion man løfter. Al den megen snak om afbureaukratisering forbliver snak, fordi politikerne på Christiansborg ikke tør slippe tøjlerne og give offentlige ledere og medarbejdere frihed til at løse opgaverne inden for de udstukne rammer.

Stramme budgetter og hårde sanktioner, hvis budgetterne skrider, vil uundgåeligt føre til nye kontrolmekanismer, tættere budgetopfølgning og nye indberetningsprocedurer – og dermed mere ”bureaukrati”. Altså skal pengene findes på de store udgiftstunge velfærdsområder – børnene, de gamle, skolerne osv. 

Selvfølgelig skal der være balance mellem udgifter og indtægter. Men administrationen kan ikke give det quick fix som politikere og andre antyder. I kommunerne udgør djøferne under 1,5 pct. af samtlige medarbejdere, så det giver sig selv, at yderligere administrative besparelser langt fra vil løse den økonomiske udfordring. 

Vi forventer et politisk lederskab, som ærligt og åbent står til ansvar for deres prioriteringer i de politisk vedtagne budgetter. Som åbent vedkender sig besparelser, og som ikke bevidstløst kaster floskler om administrative besparelser om sig - i steder for at tage politisk ansvar. 

Indlægget har været bragt i Politiken d. 9.6.2011