Studerende Opråb fra virkeligheden

30.01.2012

Så længe arbejdsmarkedet er en lukket fest, giver det ingen mening at insistere på, at vi skal skynde os at blive færdige, siger Djøf Studerende.


Af Theis Simonsen, Formand for Djøf Studerende

Politikere, erhvervsliv og meningsdannere samles i øjeblikket i en rituel orddans for at presse os studerende stadigt hurtigere gennem studierne. Tanken er, at vi spilder tiden på cafébesøg og hyggestudier krydret med lidt erhvervsarbejde, hvilket er dybt urimeligt i disse spare tider.

Men denne tanke er forkert – og det ved afsenderne godt.  Vi gør nemlig det, vi bliver bedt om: Samfundsvidenskabelige studerende har over en årrække systematisk sænket studietiden. Samtidigt med, at vi passer vores sparsomt tildelte undervisning og supplerer med større portioner selvstudier, tager vi relevant studiearbejde for at betale husleje og styrke vores fremtidige jobmuligheder.  Vi studerer ikke for at slappe af – vi studerer for at blive så dygtige, at vi kan bidrage til at styrke samfundets kompetenceniveau, øge produktiviteten og dermed skabe fremtidig vækst. Alle analyser dokumenterer, at vi repræsenterer et stort og stærkt potentiale – men for at realisere dette potentiale skal der være jobs.  Og til almindelig oplysning herude fra virkeligheden: Efterspørgslen efter os på arbejdsmarkedet er fastfrosset på et meget lavt niveau.

Vi må derfor konstatere, at så længe arbejdsmarkedet er en lukket fest, giver det ingen mening at insistere på, at vi skal skynde os at blive færdige. Mange af os kan bruge tiden i universitetsrammerne til fortsat uddannelse i samspil med studiejobs, der øger jobkvalifikationerne.

Det giver ingen mening i stedet at stille os op i køen for dagpengemodtagere. Det er dyrere, og vi bliver dummere! Iveren efter at få os på passiv forsørgelse er vanskelig at forstå. Som studerende leder vi forgæves efter nye initiativer, der kan give os en god og meningsfuld start på arbejdslivet. Men der er pt. meget lidt sammenhæng mellem Morten Østergaards krav og Mette Frederiksens manglende initiativer rettet mod universitetsdimittender.

Vi studerende vil meget, meget gerne bidrage til samfundet – det er sådan set derfor, vi i årevis lever på den laveste mulige overførselsindkomst (SU) og forsøger at kvalificere os på højeste niveau. Så længe jobmarkedet ikke vil vide af en meget stor del af os, er det samfundsøkonomisk ansvarligt at studere, have studiejob og være på spring til at afslutte studierne, når mulighederne for et arbejde måtte vise sig. Fri os derfor for myten om det søde studieliv og de dovne studerende, og lad os i stedet tale om den virkelighed, vi møder på arbejdsmarkedet.

Indlægget har været bragt i Politiken d. 28.1.2012

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

Det er ikke en lukket fest


Af Mike Wenøe | 24-02-2012 07:25:33

Kære Theis,
Jeg er helt enig med dig i at studerende knokler for at blive dygtige. Det er mit indtryk som karrierevejleder på Humaniora, at også der bliver der lagt en kæmpe indsats fra de studerendes side om at klare sig med få undervisningstimer og stadig få et helt hæderligt arsenal af viden og kompetencer med sig.
Jeg er også enig i at I er blevet hurtigere og hurtigere færdige. Specialekontrakterne har gjort sit tydelige indtog de sidste mange år.
Der hvor kæden hopper af for mig er ved den lukkede fest. Jeg mener nemlig at der to væsentlige årsager til at dimittender render i job. Den ene er studiejob - og det ved jeg at langt de fleste benytter sig af. Den anden er tidlig jobsøgning. Den sidste vil jeg gerne uddybe lidt.
Langt de fleste vil gerne have et job umiddelbart efter studiet. Ca. 80 % af kandidatstuderende på Humaniora svarer 0-2 måneder efter på dette spørgsmål. Når jeg så spørger hvor langt tid det tager at søge et job fra scratch, så svarer de fleste 6-12 måneder. Det vil jeg gerne mene ligger omkring 6-18 måneder. Ren logik tilsiger så at de studerende skal søge jobbet umiddelbart efter at de er kommet ind på kandidatstudiet eller midt i bachelorstudiet, hvis de agter at rende i job derefter.
Så får jeg så den indvendig fra studerende, at 'Man kan da ikke søge et job 18 måneder før man gerne vil tage det!'. Det er sådan set også helt korrekt. Det har bare den indbyggede fejlslutning, at man - for at søge et job - rent faktisk begynder med at søge jobbet.
Det er jo helt forkert.
Det svarer til hvis jeg nu gerne ville skrive metodeafsnit professionelt for studerende (det vil jeg ikke for det er jo ulovligt, men eksemplet tjener til illustration), at jeg så henvender mig til studerende før specialet og så spørger: 'Må jeg få 35.000,- kr. hver måned for at hjælpe med at skrive dit metodeafsnit?'
Her er der jo tale om vaskeægte job søgning efter devisen 'Hej, har du et job til mig?'. Pointen er at selv om den slags så var lovligt, så er jeg ret sikker på at der er meget få studerende som enten har behov for min hjælp - og endnu færre der rent faktisk har råd til min hjælp. Jeg har simpelthen ikke undersøgt behovet ordenligt.
Derfor siger jeg: Når du søger job, så skal du IKKE søge job.
Du skal i stedet søge informationer. Jeg tør love at du kan få en samtale med stort set hvem som helst du allermest ønsker at tale med på arbejdsmarkedet. Når bare du ikke søger job, men i stedet søger informationer der kan afdække hvem arbejdsgiver er og hvilke behov arbejdsgiver måtte have, for derigennem at gennemskue om der er et behov du kan afhjælpe.
Er der et match er der måske et job - og det kan gøres enddog meget tidligt i studiet. Det er ikke hverken tidskrævende eller på anden måde medvirkende til at fjerne fokus fra studiet. Tværtimod kan det virke beroligheden at foretage den slags interview og dermed frigøre energi til at fokusere endnu mere på studiet.
Dermed siger jeg også at arbejdsmarkedet ikke er en lukket fest. Der er bare meget få som ved hvordan man bliver inviteret med til festen - og det er helt sikkert at du bliver stoppet i døren, hvis du søger job. For det er pænt dyrt for arbejdsgiver at ansætte folk, og det er endnu dyrere at fejlansætte folk. Så først når du ved hvordan du bliver løsningen på arbejdsgivers udfordringer, og du IKKE er stillet op i køen med de 1-400 andre ansøger som også kan læse jobannoncer og har kilometer længere cv'er end dig, så kan du komme med til festen.
Du kan læse mere om hvordan du bliver løsningen på arbejdsgivers udfordringer på min blog - bare google Mike Wenøe Blog.

Skriv et svarSkriv et svar

0

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op