Det er ikke en lukket fest

Kære Theis,
Jeg er helt enig med dig i at studerende knokler for at blive dygtige. Det er mit indtryk som karrierevejleder på Humaniora, at også der bliver der lagt en kæmpe indsats fra de studerendes side om at klare sig med få undervisningstimer og stadig få et helt hæderligt arsenal af viden og kompetencer med sig.
Jeg er også enig i at I er blevet hurtigere og hurtigere færdige. Specialekontrakterne har gjort sit tydelige indtog de sidste mange år.
Der hvor kæden hopper af for mig er ved den lukkede fest. Jeg mener nemlig at der to væsentlige årsager til at dimittender render i job. Den ene er studiejob - og det ved jeg at langt de fleste benytter sig af. Den anden er tidlig jobsøgning. Den sidste vil jeg gerne uddybe lidt.
Langt de fleste vil gerne have et job umiddelbart efter studiet. Ca. 80 % af kandidatstuderende på Humaniora svarer 0-2 måneder efter på dette spørgsmål. Når jeg så spørger hvor langt tid det tager at søge et job fra scratch, så svarer de fleste 6-12 måneder. Det vil jeg gerne mene ligger omkring 6-18 måneder. Ren logik tilsiger så at de studerende skal søge jobbet umiddelbart efter at de er kommet ind på kandidatstudiet eller midt i bachelorstudiet, hvis de agter at rende i job derefter.
Så får jeg så den indvendig fra studerende, at 'Man kan da ikke søge et job 18 måneder før man gerne vil tage det!'. Det er sådan set også helt korrekt. Det har bare den indbyggede fejlslutning, at man - for at søge et job - rent faktisk begynder med at søge jobbet.
Det er jo helt forkert.
Det svarer til hvis jeg nu gerne ville skrive metodeafsnit professionelt for studerende (det vil jeg ikke for det er jo ulovligt, men eksemplet tjener til illustration), at jeg så henvender mig til studerende før specialet og så spørger: 'Må jeg få 35.000,- kr. hver måned for at hjælpe med at skrive dit metodeafsnit?'
Her er der jo tale om vaskeægte job søgning efter devisen 'Hej, har du et job til mig?'. Pointen er at selv om den slags så var lovligt, så er jeg ret sikker på at der er meget få studerende som enten har behov for min hjælp - og endnu færre der rent faktisk har råd til min hjælp. Jeg har simpelthen ikke undersøgt behovet ordenligt.
Derfor siger jeg: Når du søger job, så skal du IKKE søge job.
Du skal i stedet søge informationer. Jeg tør love at du kan få en samtale med stort set hvem som helst du allermest ønsker at tale med på arbejdsmarkedet. Når bare du ikke søger job, men i stedet søger informationer der kan afdække hvem arbejdsgiver er og hvilke behov arbejdsgiver måtte have, for derigennem at gennemskue om der er et behov du kan afhjælpe.
Er der et match er der måske et job - og det kan gøres enddog meget tidligt i studiet. Det er ikke hverken tidskrævende eller på anden måde medvirkende til at fjerne fokus fra studiet. Tværtimod kan det virke beroligheden at foretage den slags interview og dermed frigøre energi til at fokusere endnu mere på studiet.
Dermed siger jeg også at arbejdsmarkedet ikke er en lukket fest. Der er bare meget få som ved hvordan man bliver inviteret med til festen - og det er helt sikkert at du bliver stoppet i døren, hvis du søger job. For det er pænt dyrt for arbejdsgiver at ansætte folk, og det er endnu dyrere at fejlansætte folk. Så først når du ved hvordan du bliver løsningen på arbejdsgivers udfordringer, og du IKKE er stillet op i køen med de 1-400 andre ansøger som også kan læse jobannoncer og har kilometer længere cv'er end dig, så kan du komme med til festen.
Du kan læse mere om hvordan du bliver løsningen på arbejdsgivers udfordringer på min blog - bare google Mike Wenøe Blog.