Hård kritik af beskæftigelsesindsatsen

27.07.2011

Mistillid, rigide regler og unødig kontrol præger indsatsen over for ledige, mener ledige djøfere. Der er behov for en holdningsændring og en reform af indsatsen over for de ledige, mener Djøf.


Kritikken er massiv og enslydende, når man spørger ledige djøfere om deres syn på arbejdsmarkedssystemet og nytten af aktivering og indsatsen fra 'Andre aktører'.

  • 84 % mener ikke, at det samlede arbejdsmarkedssystem er præget af tillid til de ledige
  • 3 ud af 4 (76 %) oplever reglerne som unødig kontrol
  • Under 15 % oplever, at reglerne er lavet af hensyn til at få ledige i job
  • 2 ud af 3 oplever, at der er blevet mere bureaukrati. Kun 5 %, at der blevet mindre

"Der er brug for en markant holdningsændring i arbejdsmarkedssystemet. Systemet må bygge på tillid frem for mistillid til brugerne", siger Djøfs formand Finn Borch Andersen. Han ser et stort rationaliseringspotentiale i at afskaffe dobbelt eller tredobbelt kontrol af de ledige.

Aktivering virker ikke

Djøf har også spurgt de ledige om deres oplevelser og vurdering af aktivering og Andre Aktørers indsats. Hovedresultaterne er:

  • Mere end halvdelen (54 %) mener ikke, at aktivering øger deres chancer for at få et job. 18 % mener, at aktivering øger deres jobmuligheder.
  • Over halvdelen (53 %) oplever ikke, at Andre Aktørers indsats er kompetent. 14 % oplever, at indsatsen er kompetent.
  • Kun 4 % mener, at kommunens jobcenter kender djøfernes arbejdsmarked. 63 % vurderer, at kommunens jobcenter ikke kender djøfernes arbejdsmarked.

"Der er brug for en ny organisering af arbejdsmarkedssystemet. Kommunernes indsats har spillet fallit i hvert fald på akademikerområdet. Der bør overvejes en model, hvor styringsansvaret placeres hos staten og i regionerne. Og hvor arbejdsmarkedets parter får en langt mere central rolle," siger Finn Borch Andersen.

"Anden Aktør-systemet har spillet fallit på akademikerområdet. Det opleves både som inkompetent af brugerne og har en uhyre ringe beskæftigelseseffekt, når under 30 % af de ledige er kommet i job efter et års indsats," tilføjer han.

Privat jobskabelse

Han foreslår, at fokus i stedet rettes mod aktivering og jobskabelse i den private sektor:

"Der er store, uudnyttede potentialer i at målrette aktiveringen af akademikere mod små og mellemstore virksomheder, der har brug for et højere vidensniveau, hvis de skal klare sig i den skærpede internationale konkurrence. Undersøgelser dokumenterer, at virksomhederne øger indtjeningen og konkurrenceevnen hver gang, der ansættes en akademiker," siger Finn Borch Andersen.

Undersøgelsen er foretaget i juni 2011 blandt 1.640 ledige djøfere. 26 pct. har svaret på spørgsmålene.

 

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

Anden aktør er en profitmaskine uden effekt for ledige


Af Kim Paulsen | 18-08-2011 12:53:59

Jeg har personligt oplevet Alecto på Østerbro. En virksomhed, som på ingen måde kan hjælpe ledige DJØFere i arbejde, fordi Alecto er totalt inkompetente til den opgave. De har vundet et udbud og minimerer derefter deres udgifter/ydelser så fortjenesten er hjemme. Endda så godt at direktøren sidder i et stort lokale ud mod gaden, mens medarbejdere og kunder (bl.a. de arbejdsløse DJØF'ere) gemmes væk i MEGET små lokaler mod gården.

Der er opstået en hel industri, hvor "Anden aktør" tjener penge på andres nød og elendighed. Og kommunerne vasker hænder ved at sende "aben" videre. En masse folk i "systemet" må kende til dette misbrug af skatteyderkroner uden effekt. Hvorfor reagerer de ikke? Hvordan kan så mange "overse" det? Hvordan kan de se sig selv i øjnene. Og hvilken interesse har de i det?

Ja disse personer i systemet - der kun henviser til regler men meget sjældent kommer med løsninger - bevarer selvfølgelig deres eget job. Og "anden aktør" tjener lette penge! Stop det vanvid.

Skriv et svarSkriv et svar

0

De har snablen godt og grundigt i statskassen!!


Af Den professionelle akadamiker | 19-12-2011 00:34:11

...Ja, men det er da også en fin, ny Jaguar som ALECTO's direktør har fået. Den holder pænt parkeret ude på gaden, så det er sikkert et godt udbud de har vundet.

Nej, jeg vil ikke give dem 1.0, men NUL (0, NULL) såfremt det var muligt. Deres lokaler (på Nørrebro) er en kælder fyldt med computere hvor man "skal sidde og søge jobs" - - imens de til den (eneste) personlige samtale understreget at dette jo IKKE er måden at få job på!?
Min "konsulent" havde jeg 1 stk møde med, hvor han indrømmede at Alecto jo ikke kunne hjælpe en akademiker som jeg(!), hvorefter jeg foreslog at jeg fremsendte en handlingsplan over mine ansøgninger og aktiviteter. Det tog mig derefter 1 UGE (3 rykkere) at få manden til at svare på min fremsendte e-mail!!. Da jeg efterfølgende var til møde derude - - havde han GLEMT vores aftale, min handlingsplan, og mit ansigt. Han måtte spørge til hvad mit navn det var?
HVAD FANDEN ER DET FOR NOGET SVINERI at give til jobansøgere, eller i det hele taget bare en måde at behandle mennesker på!?

Skriv et svarSkriv et svar

0

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op