Omtalt i Børsen 10. februar 2009
Af Jan Helmer, formand i Djøf Privat, og Bo Sandberg, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv
Selvom finanskrisen nu med stor kraft breder sig til den reale økonomi - og vi går nogle økonomisk svære år i møde, så er det vigtigt ikke kun at fokusere på konjunkturpolitik, det vil sige redskaber, der er designet til at skulle virke på kort sigt.
Tværtimod vil den økonomiske krise blot gøre det endnu mere nødvendigt, at vi forbedrer samfundets grundlæggende strukturer, løfter blikket i landskabet og beholder det lange lys på. I et skakspil tænker man jo heller ikke kun et enkelt træk fremad.
Aktuelt er der en skattereform på tapetet, og her er de fleste heldigvis enige i Skattekommissionens overordnede budskab om at flytte en betydelig del af skattetrykket væk fra arbejde og over på forbrug af naturressourcer.
Samtidig er det dog afgørende, at vores skattesystem peger fremad og ind i vidensamfundet ved at belønne dem, som dygtiggør sig og tager lange videregående uddannelser.
Det er veldokumenteret, at når der ansættes højtuddannede arbejdskraft, så skabes der i løbet af kort tid yderligere arbejdspladser i virksomheden - og dermed mere vækst og en større kage at fordele.
Derfor er det da også helt afgørende i de kommende forhandlinger, at man får gjort op med det nuværende princip om, at vi i Danmark beskatter viden i højere grad end vi skatter (dvs. påskønner) viden.
Vores skattesystem straffer dem, som har en svingende indkomst både set over et livsforløb og over en konjunkturcyklus på et par år, mens det til gengæld belønner dem, som har en stabil indkomst dag for dag og år for år.
Eksempelvis viser Djøfs beregninger, at folk med lange videregående uddannelser i nogle situationer har samme livstidsindkomst, som hvis man har en kort faglig uddannelse, men at akademikeren alligevel over livsforløbet har betalt et sekscifret beløb mere i skat. Det skyldes, at den højtuddannede har færre år at tjene indkomsten på og derfor rammes særlig hårdt af topskatten, som dermed ofte ender med at blive en særskat på uddannelse.
Der er ingen af artiklens forfattere, som forestiller sig - eller har noget ønske om - en såkaldt flad skat, det vil sige et skattesystem uden progression i indkomstskatteskalaen, men mon ikke alligevel de fleste vil give os ret i, at det næppe er hensigtsmæssigt med en øverste marginalskat på hele 63 pct.