Kommentaren har været bragt i dagbladet Politiken d. 27.3.2009

Af Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening for offentligt ansatte

Industrisamfundet er dødt og begravet. Det blev det med regeringens globaliseringsstrategi, hvor målet var at træde visionært ind i det 21. århundrede.  Strategien var klar. Danmark skal fremover satse på viden, innovation og klog anvendelse af den nyeste teknologi.

Hjemmearbejdspladser er mange steder en helt klar forudsætning for en fleksibel og effektiv opgaveløsning. Ansatte på erhvervsskoler, kommuner, universiteter og i ministerier forventes at stå til rådighed for deres arbejdsgiver uden for den normale arbejdstid og mange har derfor fået etableret hjemmearbejdspladser. Mobiltelefon og IT-opkobling giver en nødvendig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores arbejdstid. Men det helt afgørende er, at disse ordninger sikrer kvalitet og effektivitet i den offentlige virksomhed.

Her kommer så skatteaftalens forslag om en multimedieskat ind som en hund i et spil kegler. Også i de tilfælde, hvor elektronisk udstyr er en forudsætning for at løse arbejdsopgaverne, skal skattevæsenet ind over. Det gælder endda også i de tilfælde, hvor en medarbejder er tjenstligt forpligtet til at have udstyret.

Multimedieskatten betyder, at vi som medarbejdere kommer til at betale skat for at stå til rådighed for vores arbejdsgiver! Hvor attraktivt er lige det? Konsekvensen er, at vi enten kommer til at sige nej til hjemmearbejdspladser - eller kræve at vi får den øgede skatteudgift kompenseret. Aben bliver altså sendt videre til arbejdsgiverne. Det bliver i hvert fald ikke en forenkling for dem.

Fra Djøfs side vil vi klart anbefale vores medlemmer, at de forhandler sig frem til en kompensation for den merudgift, deres fleksibilitet kommer til at medføre, hvis multimedieskatten bliver vedtaget. Vi har allerede rejst kravet over for finansminister Lars Løkke Rasmussen, som ud over at passe på rigets penge, også er øverste arbejdsgiver for de ca. 200.000 statsansatte. Staten kan passende gå forrest i arbejdet med at finde en løsning på de - forhåbentlig utilsigtede - negative konsekvenser, multimedieskatten får for det moderne arbejdsmarked.