Berlingske Tidendes leder glæder sig tirsdag den 7. juli over, at statsrevisorerne strides indbyrdes om Rigsrevisionens rapport om vores daværende sundhedsministers brug af skatteborgernes penge. Det er et demokratisk sundhedstegn, at vi har politikere, der tør sige, hvad de mener, synes lederskribenten.

Men diskussionen bør slet ikke handle om, hvorvidt debat er godt for demokratiet, for selvfølgelig er debat helt nødvendig for et demokrati. Den indbyrdes strid blandt statsrevisorerne i pressen er demokratisk alvorlig, fordi alle 5 statsrevisorer - og altså ikke kun de to fra VK - efter min mening ikke har gjort noget som helst for at undersøge mulighederne for at udtale sig i enighed. Det burde de have brugt meget mere tid på. Sagen havde jo ingen hast.

Det er af stor betydning for den demokratiske legitimitet af den revisionskontrol, som statsrevisorerne og rigsrevisor sammen skal udøve, at den ikke kan fremstå som styret af partipolitiske hensyn. Det samme gælder jo i forhold til Folketingets Ombudsmand. Den demokratiske kontrol, som disse organer direkte under Folketinget udøver på vegne af hele Folketinget, står og falder på, at den partipolitisk fremstår som neutral. Og i denne sag mener jeg, at begge sider - og dermed også flertallet på 3 statsrevisorer - har haft for travlt med at komme frem med deres (partipolitiske) særstandpunkter. Det svækker statsrevisorerne selv fremover - og det svækker Folketingets kontrol med regeringen. Regeringen svækkes også, fordi den almindelige tillid til systemet kan svækkes. Derfor: En stærk opfordring til alle statsrevisorer til straks efter ferien at søge at gøre skaden god igen. Begynd med at holde op med at udtale jer - offentligt - væk fra hinanden.

Indlægget har været bragt på Berlingske.dk/debat.