Regeringen: Flere penge til samfundsvidenskab

Efter pres fra bl.a. Djøf vil regeringen nu hæve de lave taxametersatser til samfundsvidenskab og humaniora. Vigtigt for kvaliteten af undervisningen, siger Djøf.


Ifølge forskningsordførerne Malou Aamund (V) og Charlotte Dyremose (K) vil regeringspartierne sikre de to hovedområder flere penge, når der til efteråret skal forhandles om fordeling af midler fra den såkaldte globaliseringspulje. Det fremgår af bl.a. Berlingske Tidende og Radioavisen den 1. april 2009.

Dermed ser der ud til at være flertal for et taxameterløft, som S, RV og DF argumenterede for allerede ved finanslovsforhandlingerne i efteråret 2008.

- Det er meget tiltrængt løft af nogle af de vigtigste uddannelser for Danmarks fremtid. Pengene skal gå til mere forskningsbaseret undervisning, så kvaliteten kan hæves og frafaldet reduceres, siger Djøfs forbundsformand Finn Borch Andersen.

Baggrunden er som dokumenteret af Djøf, at de studerende på samfundsvidenskab og humaniora i dag modtager helt ned til blot 4 timers undervisning ugentligt. På samfundsvidenskab er der nemlig 23 studerende for hver fastansat forsker. Det er 6 gange flere studerende pr. forsker end fx på naturvidenskab. Og det sætter alt for snævre grænser for omfanget af den forskningsbaserede undervisning på samfundsvidenskab og humaniora. Årsagen: De lave taxametre.

- Regeringen har som mål, at vi skal have universitetsuddannelser i verdensklasse. Det er Djøf helt enig i. Men pengene til at indfri ambitionerne har manglet. Det ser vi frem til at få rettet op på, slutter Finn Borch Andersen.

Ved klik på linket i højre side kan du se det brev om højere taxametre, som Djøf sammen med 7 andre organisationer sendte regeringen i januar 2009.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op