Indlægget har været bragt i Dagbladet Politiken d. 23.7.2009.

Det er forfattet af Lars Qvistgaard, formand for Djøfs overenskomstforening og Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig.

Københavns kommune administrerer dyrere end Odense, Esbjerg, Randers, Århus og Aalborg. Det påviser en analyse fra Rambøll, som bl.a. peger på Københavns styreform, magistratsstyret, som en del af den fordyrende forklaring. Det har fået politikerne på Københavns Rådhus til at bede om forslag til besparelser fra administrationen – dog uden at turde røre ved magistratsstyret og de 7 fuldtidslønnede borgmestre.

Rambøll-analysen viser bl.a., at der er flere akademikere ansat i Københavns kommune end i de 5 andre kommuner. Hvis man bringer København ned på gennemsnittet ved konvertere akademikerstillinger til kontorassistenter, så kan det give en besparelse på knap 10 mio. kr. Det drejer sig ifølge analysen om 680 stillinger.

Vi havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe, da vi læste forslaget. For det er næppe helt tilfældigt, at kommunen har valgt at ansætte mange akademikere. Og det er næppe heller tilfældigt, at de fleste ledere og topchefer i kommunen har en akademisk uddannelse.

Bare gennem de sidste 10 år er antallet af akademikere i kommunerne over hele landet blevet mere end fordoblet. Dette er ikke en usædvanlig udvikling. Det er en tendens, som ses overalt på arbejdsmarkedet. Det handler om stadigt større krav fra borgere, medier og politikere, om mere kompliceret lovgivning, om nye opgaver, som fx er født af mere frit valg til borgerne og følgelig mere komplicerede styringssystemer. Alt sammen noget, der kræver flere kompetencer og dermed mere uddannelse.

Københavns Kommune har rigtig længe været den største i landet. Og også været den kommune, der har været først til at ansætte akademikere til stadigt mere komplicerede opgaver. Nu er de øvrige kommuner i landet så begyndt at komme med på bølgen af professionalisering og har ansat flere akademikere bl.a. i kraft af kommunalreformen. En af grundene til at kommunalreformen blev gennemført var netop, at de små kommuner havde svært ved både at overholde lovene og levere en tidssvarende borgerservice. Det reelle billede er altså, at landets øvrige kommuner nærmer sig København, når det handler om personalesammensætning.

Men København overvejer nu som den eneste kommune at gå stik baglæns og anvende mindre uddannede medarbejdere til stadigt mere komplicerede opgaver. Man kan få den tanke, at det skyldes solstik i sommervarmen. Det er i hvert fald svært at se det fornuftsbetonede i tanken.

Heldigvis er vi ikke de eneste, som har svært ved at se logikken. Det har også kommunens forvaltninger og medarbejderrepræsentanter. Vi vil gerne opfordre til, at kommunens medarbejdere og administration også bliver hørt inden politikerne træffer deres beslutninger.

Det vil nemlig give borgerne i Københavns Kommune en bedre service – og politikerne bedre analyser og mere kompetente beslutningsgrundlag.