Kanongod ledelse

12.01.2009 Djøf har deltaget i arbejdet med at udvælge de 12 største ledelsesbedrifter i Danmark.


Danmark har nu fået en ledelseskanon, som peger på 12 spektakulære danske ledelsesbedrifter, der har været med til at forme det Danmark, som vi kender i dag. Fra udviklingen af det danske velfærdssamfund til hvordan man sikrer varm, menneskelig ledelse på plejehjem - på trods af kontraktstyring og omfattende kontrolsystemer. Eller etablering af danske virksomheder med globale markedspositioner der kombinerer innovation, kreativitet og stordrift med lokalt ledelsesrum.

Djøf har i samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen, en række andre organisationer og professorer inden for ledelse stået bag ledelseskanonen.

- Ledelseskanonen giver et godt udgangspunkt for drøfte og udvikle god ledelse i fremtiden. Vi står over for store ledelsesudfordringer de kommende år. Det er vigtigt at lære af de gode eksempler og erfaringerne fra alle dem, der har gjort det godt gennem tiderne. Det gælder ledelsesbedrifter inden for både den offentlige og private sektor, siger Finn Borch Andersen, formand for Djøf.

- Netop i krisetider er der brug for vilje og mod til at turde udvikle sin organisation til fremtidens udfordringer i stedet for at krybe i læ og køre videre ad de kendte stier, tilføjer Finn Borch Andersen.

Han hæfter sig ved, at alle politiske kræfter aktuelt er fokuseret på den økonomiske krise og forskellige redningspakker, der kan lappe på krisen.

- Det er godt og nødvendigt, hvis der afsættes flere midler til at reparere og modernisere nedslidte offentlige bygninger og faciliteter. Men arbejdet med at indfri løfterne om afbureaukratisering af den offentlige sektor kører i laveste gear, mens stadig flere opgaver centraliseres og styres med hård hånd fra Christiansborg. Vi oplever, at det lokale råderum reduceres, og der er alt for få muligheder for lokal tilpasning af service og ydelser. Det fremmer desværre ikke medarbejderens engagement og motivation og underminerer således mange af de gode intentioner om at udvikle rammerne for god offentlig ledelse, påpeger Finn Borch Andersen.

Han kalder det for uambitiøst og for kortsigtet.

- En stærkt og velfungerende offentlig sektor er en helt afgørende forudsætning for et dynamisk erhvervsliv, der kan vende krisen til fornyet fremgang og vækst.

Kommentér denne side Retningslinjer for brug af kommentarer

Vis ikke mit navn ved denne kommentar (dit navn vil altid være synligt for Djøf).

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.

Kommentér

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op