Videnskabsminister Helge Sander udfolder i dag to nye perspektiver for universitetsuddannelserne. Dels skal flere universitetsstuderende forlade universitetet med en bacheloruddannelse. Dels skal de studerende have mulighed for at blive uddannet på eliteniveau.

Finn Borch Andersen, formand for Djøf, undrer sig over de to modsatrettede forslag:

- I en tid med øget fokus på viden og faglige kompetencer er der absolut intet, der peger på, at det fremtidige arbejdsmarked har brug for dårligere uddannede medarbejdere. Virksomhederne må være enige, for allerede i dag efterlader de bachelorer med højere arbejdsløshed og lavere løn.

- Det er tankevækkende, at videnskabsministeren ikke har behov for at se den kommende evaluering af de eliteuddannelser, der netop i disse år er etablerede på universiteterne, men allerede nu mener, at behovet er der. Det vil være oplagt at afvente evalueringerne for dermed at få vished for, om eliteuddannelser pt. organiseres på bedste vis og tilbydes de rette studerende. De nuværende investeringer er efter Djøfs opfattelse for små og for tilfældige, siger Finn Borch Andersen.

Han finder det ærgerligt, at ministeren kaster sin opmærksomhed på henholdsvis bachelor- og eliteuddannelser:

- Vi står netop nu i en situation, hvor det er åbenlyst, at der skal afsættes midler til, at de ordinære 5-årlige kandidatuddannelser får det omfang og den kvalitet, der må kræves af en længerevarende universitetsuddannelse.  

Finn Borch Andersen anbefaler derfor, at ministeren først og fremmest søger for de ordinære universitetsuddannelsers kvalitet ved at hæve taxametrene for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. I modsætning til ministerens forslag, vil en forhøjelse af taxameterne være kendetegnet ved, at man handler på grundlag af en solid viden om, hvad der hæver kvaliteten i universitetsuddannelserne.