Af Lars Qvistgaard og Kristina Nielsen, formand og bestyrelsesmedlem i Djøfs Overenskomstforening for offentligt ansatte.

Hvis de unge frit kan vælge, foretrækker de den private sektor. Det viser flere undersøgelser, og vi kan også se det blandt nyuddannede akademikere: Andelen af nyuddannede djøfere, som vælger den private sektor, er steget fra 38 til 46 pct. fra januar 2005 til januar 2009. I samme periode er andelen for den offentlige sektor faldet fra 54 til 50 pct.

Sammenholder vi disse tendenser med det meget store antal medarbejdere, der i de kommende år trækker sig til tilbage fra arbejdsmarkedet - for offentlige ledere er det op mod hver anden - er der grund til bekymring.

Vores velfærdssamfund er baseret på en velfungerende offentlig sektor. Kvaliteten af den offentlige service er afhængig af, om der kan rekrutteres og fastholdes gode medarbejdere. Der gælder lærere og sundhedsassistenter. Men det gælder eksempelvis også de jurister, der behandler sociale sager i statsforvaltningen, og økonomerne, der har ansvaret for styringen af de offentlige budgetter.

Vi mener derfor, at der er behov for en massiv forbedring af de offentlige arbejdspladsers image, hvis den offentlige sektor også i fremtiden skal kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Store branding-kampagner nytter ikke her. Et bedre image for den offentlige sektor handler først og fremmest om, at det arbejde som tusindvis af offentligt ansatte hver dag udfører - til en høj kvalitet og ofte under vanskelige vilkår - bliver anerkendt politisk og samfundsmæssigt. Der er så meget fokus på enkeltsagerne, at vi til tider glemmer alle de andre sager og opgaver, som bliver løst både godt og effektivt - og til borgernes fulde tilfredshed.

For det andet ser vi behov for en ændret ledelseskultur i det offentlige. Nul-fejlskulturen lever desværre fortsat i bedste velgående. Frygten for den offentlige gabestok er med til at bremse initiativ og innovation til skade for sektoren. Fejl kan aldrig undgås. Kunsten er at forudse fejl, vurdere dem og minimere deres konsekvenser. Med andre ord skal det offentlige lige så vel som det private blive meget bedre til risikostyring.

Endelig skal der være større opmærksomhed på vilkårene for løn og arbejde. Skal det offentlige kunne rekruttere og fastholde gode og velkvalificerede medarbejdere, kræver det opmærksomhed på de personalemæssige forhold. De individuelle lønforhold skal styrkes, kompetence- og karriereudvikling skal sættes højt på dagsordenen, og endelig bør de offentlige arbejdsgivere fokusere på, hvad der i øvrigt kan gøre arbejdspladserne mere attraktive.

Det kan godt være, at den aktuelle økonomiske krise og massefyringerne i den private sektor får flere til at søge mod den offentlige sektor her og nu. Men der er også en dag efter finanskrisen, og når økonomien igen kommer op i gear, vil den offentlige sektors udfordringer blot blive endnu større, hvis man ikke allerede nu sætter ind for at rette op på skævhederne.

Indlægget har været bragt i Jyllands-Posten d. 28.2.2009